Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frauenburg - Frauenchiemsee, se Chiemsee - Frauedorf - Frauenfeld - Frauenlob - Frauenwörth, se Chiemese - Frauenhofer, Josef von - Frauenhoferske Linier - fraus (lat.), Bedrageri; pia f., fromt Bedrageri - Fraustadt (polsk Wszowa) - Fravashi (Fravahr, Ferver)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
km NØ. f. Elbing ved Baudes Udmunding i
Frisches Haff, har nogen Industri (Dampmølle,
Ølbryggeri), Havebrug og (1910) 2522 Indb.,
mest kat. Den got. Domkirke, opført 1329—88,
anses for at være den skønneste Kirkebygning
i Østpreussen. Kopernikus, der levede i F.
1510—43 og døde som Domherre, er begravet her.
Paa Domberg er 1909 rejst et 30 m højt
Mindesmærke for den berømte Astronom. F. er
anlagt 1287.
G. Ht.
Frauenchiemsee [↱fra^uənki.mze.], se
Chiemsee.
Frauendorf [↱fra^uəndårf], Landsby i preuss.
Prov. Pommern, Regeringsdistriktet Stettin,
ligger ved højre Bred af Oder, ved Jernbanen
Stettin—Jasenitz, 5 km N. f. Stettin. I
Nærheden ligger Skoven Julo med det 84 m høje
Udsigtspunkt Juloberg. F. er et yndet
Sommerudflugtssted for Stettinerne. (1910) 4016 Indb.
Et stort Jernværk og betydelige kem.
Fabrikker ligger ved Oder ndf. F. (i Kratzwieck og
Glienken).
G. Ht.
Frauenfeld [↱fra^uənfælt], Hovedstad i det
schweiz. Kanton Thurgau, ligger 440 m o. H.
ved det nedre Løb af Floden Murg, og er et
Knudepunkt paa Jernbanen
Wintherthur—Romanshorn. (1910) 8681 Indb. Industrien er ret
betydelig, især i Jern. F. har Garnison
(Artilleri), Arsenal, Kantonskole med et hist. og
naturvidenskabeligt Mus. og en gl Borg, delvis
fra 10. Aarh. F. blev grundlagt som en befæstet
By henimod 1260 af Greven af Kyburg og
afstodes 1275 til Grev Rudolf af Habsburg. 1460
blev F. tillige med Resten af Thurgau erobret
af Schweizerne. 1712—98 var F. den
schweiziske Landdags Sæde. 1771 og 1788 blev Byen
hjemsøgt af store Ildebrande.
G. Ht.
Frauenlob [↱fra^uənlo.b] er det Tilnavn, den
tyske Mestersanger Heinrich von
Meissen (d. 1318) bar. Allerede 1278 nævnes han som
Digter. Han førte et omflakkende Liv, var Gæst
ved Fyrstehoffer over hele Tyskland, men
bosatte sig omsider i Mainz. Her grundede han
en Digterforening, som blev Mønster for de
senere tyske Mestersangerskoler. Sit Tilnavn
Frauenlob skal han have vundet allerede som
ung, da han i en Sangkamp forsvarede Ordet
»Frau« i Modsætning til »Weib«. En skinsyg
Italiener skal have forgivet ham ved en
Sangerfest, som Borgerne i Mainz afholdt til Ære
for Kongen af Böhmen 30. Novbr 1318. Byens
Kvinder viste deres Navns Forkæmper den
sidste Ære og bar ham grædende til Graven i
Domkirken, hvor den endnu paavises. Hans
Digte vrimler af svulstige og dunkle Udtryk.
L. Ettmüller har udg. dem (1843).
C. B-s.
Frauenwörth [↱fra^uənvø.rt], se Chiemsee.
Fraunhofer [↱fra^unho.fər], Josef von, tysk
Optiker, f. 6. Marts 1787 i Straubing i Bayern,
d. 7. Juni 1826. F. blev født i fattige Kaar, blev
tidlig forældreløs og kom 12 Aar gl i Lære hos
en Spejlmager i München. Hans Lyst til at
udvide sine tarvelige Kundskaber blev mødt med
Uvillie, men 1801 kom et Ulykkestilfælde ham
til Hjælp. Huset, hvori han var, styrtede
nemlig sammen, og F. blev som eneste Overlevende
gravet ud af Ruinerne. Kongen forærede ham
i den Anledning 18 Dukater, og dette var for
den energiske Dreng nok, til at han kunde
komme ind paa den Vej, hans Evner anviste
ham. I nogle Aar drev han et ihærdigt
Selvstudium, hvorved han blev fortrolig baade med
teoretisk og praktisk Optik, og 1807 opnaaede
han en Stilling som Optiker i Reichenbach og
Utzschneider’s Instrumentfabrik. Hans første
Opgave her blev Konstruktionen af en
akromatisk Kikkert med stor Forstørrelse, hvilket
hidtil ikke var lykkedes. F. løste Opgaven saa
ypperlig, at hans Kikkerter kom til at betegne
et stort Fremskridt i den astron.
Iagttagelseskunst. Sine Opdagelser udviklede han i
München-Akademiets »Denkschriften« 1814—15, hvor
han ogsaa nævner de af ham 1814 opdagede
mørke »F.’ske Linier« i Solspektret. Wollaston
havde vel set nogle af disse Linier allerede 1802,
men først F.’s Opdagelse blev frugtbar for
Videnskaben. 1821—22 offentliggjorde F. i
»Denkschriften« sine Maalinger af Lysbølgelængder,
de første, der er udførte ved Hjælp af Lysets
Bøjning ved et Gitter. Fra 1823 var F. Prof.
og Konservator ved Akademiet i München, 1824
ophøjedes han i Adelsstanden. Hans samlede
Skr er udgivne af Lommel (München 1888).
(Litt.: Voit, »J. v. F.« [München 1887]).
K. S. K.
Fraunhoferske Linier [↱fra^unho.fərske-]
kalder man de mørke Linier, der viser sig i
Solspektret, naar man lader Sollyset trænge
gennem en fin Spalte, derfra gennem et godt
Glasprisme, hvis Kanter stilles parallelt med
Spalten, og endelig ind i Øjet. De fleste
hidrører fra Absorption af visse Straalearter i
Solatmosfærens ydre Lag. Man kan ogsaa faa
dem frem ved at lade Solspektret falde paa en
hvid Skærm ell. en fotogr. Plade. Nærmere
herom under Spektralanalyse.
K. S. K.
fraus (lat.), Bedrageri; pla f., fromt Bedrageri.
Fraustadt [↱fra^u∫tat] (polsk, Wszowa), By i
det preuss. Regeringsdistrikt Posen ved
Jernbanelinien Lissa—Sagan, i en flad, sandet Egn,
har nogen Industri (Uld, Bomuld, Læder) og
Handel med Korn og Kvæg. (1910) 7452 Indb.
F. har Garnison, 3 evang. og 2 kat. Kirker, en
Synagoge, et Gymnasium og et
Lærerseminarium. Ved F. vandt Svenskerne under Karl XII
en glimrende Sejr over Sachserne 13. Febr
1706.
G. Ht.
Fravashi (Fravahr, Ferver), i den
pars. Religion Betegnelsen for den
transcendente Del af Mennesket, tænkt og dyrket som
Skytsaand. Hvert Menneskes F. har eksisteret
forud for hans egen Fødsel, og ved Menneskets
Død tænkes den paa en ell. anden Maade at
forenes med dettes Sjæl, og »de Afdødes Sjæle,
(som er) de Frommes F.« nyder nu deres
særlige Kultus. De fejres i Aarets sidste 10 Dage,
og den første Maaned i den parsiske Kalender
(Ferverdîn) er helliget dem. Den 13. Jasht i
Avesta, Ferverdin Jasht, indeholder Lovprisning
og Anraaber af de berømte Heroers og hellige
Mænds F., der opregnes særskilt, samt alle
øvrige fromme Mænds og Kvinders F. under
eet. F.-Troen er utvivlsomt en af
Parser-Teologerne foretaget Omdannelse af den gl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
