Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredenheim, Carl Frederik (opr. Mennander) - Fredensborg, Stationsby i Nordsjælland - Fredensborg, tidligere et dansk Fort paa Guldkysten - Fredensborg Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marmorværker, Mønter, Medailler, hist. Stof som
Afskrifter af Pavebuller vedrørende Sverige, o. s. v.,
og blev »Intendent«, Bestyrer, bl. a. af de
Samlinger, der som »Kongens Museum« 1794 blev
offentligt Eje. S. A. udgav han en Række
Afbildninger af antikke Marmore.
H. A. K.
Fredensborg, Stationsby i Nordsjælland ved
Sydøstkysten af Esrom Sø og Nordbanen
Kbhvn—Hillerød—Helsingør (Asminderød Sogn,
Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt),
havde 1. Febr 1916 218 Gaarde og Huse og 1320
Indb. (1801: 443, 1860: 758, 1901: 930). Den har
endnu for en stor Del Præg af en Villaby med
store Haver og mange Pensionater; dog er der
i de senere Aartier kommet fl. industrielle
Anlæg, som en Møbelfabrik og en Tobaksfabrik, og
større Købmandshandeler. Af offentlige
Bygninger mærkes, foruden Slottet, om hvilket Byen
er opstaaet, Ting- og Arresthuset for Kronborg
østre Birk samt Hellebæk Birk, opført 1857, et
Missionshus (1893), fl. Skoler, deriblandt den
kommunale Centralskole ved Asminderød-Vejen
(indviet 1906), Stationsbygningen, Fattig- og
Forsørgelsesanstalten (1866) m. m.; Byen har
bl. a. Kaserne, Apotek, Spare- og Laanekasse
og Gas- og Vandværk (1906). Af milde Stiftelser
nævnes Rekreationshjemmet Hegel’s Minde,
oprettet 1891, med en ny smuk Bygning, opført
1906—07 (Arkitekt: A. Clemmensen), fl.
Børnehjem, deriblandt Dronning Louise’s Børneasyl,
og Rekreationshjem m. m. Et Mindesmærke for
Christian IX (Bronzebuste, Billedhugger:
Hassel) afsløredes i Byen 11. Juli 1908. Byen er
Valgsted for Amtets 2. Folketingskreds. (Litt.:
V. Seeger, »Fr., en hist.-topogr. Skildring«
[Hillerød 1915]).
H. W.
Fredensborg, tidligere et dansk Fort paa
Guldkysten ved Guinea-Rugten, tilhører nu
England.
C. A.
Fredensborg Slot (hertil en Tavle).
Omtrent paa det Sted, hvor man nu finder
Store Kro i Fredensborg, laa en Ladegaard,
Østrup, som tilhørte Sofie Amalie. Den
ejedes efter 1660 af hendes Kammertjener
Jacob Petersen, som 1670 solgte den til Ulr. Fr.
Gyldenløve, der atter 1678 afhændede den til
Christian V. Denne, saavel som hans Søn
Frederik IV, yndede i høj Grad Stedet og kom der
ofte. Frederik IV lod kort efter 1700 den gl.
Gaard nedbryde og opførte et nyt »Lysthus«
herude. Men dette blev ham dog for smaat, og
20. Apr. 1719 gav han Ordre til, at Frederik
II’s gl. Lysthus »Sparepenge« ved
Frederiksborg skulde nedbrydes og Materialerne bruges
til det ny Slot, han agtede at opføre ved Østrup.
S. A. blev Grunden lagt, og 1720 begyndtes
Opførelsen af Hovedbygningen efter Tegning af
Italieneren Marcantonio Pelli. Arbejderne
lededes af Joh. Conr. Ernst og Joh. Cornelius
Krieger. — I Beg. af 1722 stod Hovedbygningen
færdig opført i ital. Stil, som en ligesidet,
firkantet Bygning paa 2 Stokværk; en Kuppelbygning
i Midten dannede et tredie Stokværk; uden om
denne Kuppelbygning laa alle Slottets Værelser
grupperede. Bygningen maalte kun 27 m i Kant.
— Foran Slottet laa den ottekantede Slotsgaard,
indrammet af Hovedbygningen mod N. og 7
lave, sammenstødende Fløje paa et Stokværk,
af hvilke den sydlige var Portfløjen og som
saadan betegnet med et lille Taarn. Midt i
Gaarden staar Fredens Statue, der i sin Tid var
omgivet af Springvand. — Paa Kongens
Fødselsdag, 11. Oktbr 1722, gav han sin ny
Sommerresidens Navnet F., og 1724 stod Slottet
med sine »Nebenbygninger« færdigt.
Slotskirken, bygget af Krieger, kunde dog først indvies
1726. Slottets Sale og Gemakker, hvis ældste
Dekoration til Dels er bevaret, var rigt
udstyrede med Arbejder af de bedste Kunstnere i
Danmark i de Dage: Sturmberg, Ehbisch, Gercken,
Brenno, Krock o. s. v. Slotshaven var anlagt i
stiveste fr. Stil; der var en mindre — hvor nu
Marmorhaven er — og en større, der som en
mægtig Park med pragtfulde, fra Slottet
udstraalende Alleer bredte sig mod N. bag Slottet.
— Frederik IV opholdt sig ofte og med
Forkærlighed paa F. S.. Christian VI og Sofie
Magdalene derimod kun sjælden; hvor
Dronning Anna Sofie havde boet, vilde Sofie
Magdalene ikke residere, og efter at Dronningens
Moder, Christine Sofie af Kulmbach, var død paa
F. S. 1737, fik hun forøget Uvilje mod Stedet.
I Frederik V’s første Aar udvidedes F. S.
særdeles betydeligt, navnlig ved den ifølge kgl.
Resol. af 22. Septbr 1752 paabudte Opførelse af
fire ny Fløje o. a. m., hvilket alt byggedes
under Thurah’s og Eigtved’s Auspicier. 1755
opførte Thurah de fire Taarne paa Hjørnerne
af Slottets Kuppel, og samtidig prydedes Have
og Park med Marmor- og Sandstensfigurer af
Hänel og Grund. Kort efter omdannedes Haven,
der endnu stedse var holdt i stiv Lenôtre-Stil,
af Marmorkirkens Bygmester Jardin, og
Nordmandsdalen med dens Billedstøtter (af Grund)
anlagdes. Ved Siden af disse fik en Del
Arbejder af den ældre Stanley og af Wiedewelt
(særlig maa nævnes dennes to siddende
Kolossalstatuer »Danmark« og »Norge«) Plads. Sale og
Gemakker, især Havesalen, udstyredes med
Billeder af Abildgaard, Mandelberg, Ryde og
Fabris, og Slottets Malerisamling forøgedes
betydelig. — Frederik V residerede ofte paa F. S.
Ved Christian VII’s Cessionsbrev af 24. Maj
1766 overlodes Slottet til Enkedronning
Juliane Marie, der om Sommeren
residerede der til sin Død 1796. Siden stod
Slottet i lange Tider tomt og øde; den
store Park forsømtes og forfaldt, Tidsler og
Ukrud skød op om de gl. Marmorværker, og
Frederik IV’s gl. Slot sank efterhaanden ned til
Fribolig for forsk. Rangspersoner, til
Skrivestuer og Kontorlokaler for Embedsmænd, til
sidst endog til Kaserne, og kun Parkens
Omdannelse i eng. Stil under en talentfuld
Havekunstners (P. Rothe) Haand danner et Lyspunkt
i dette mørke og sørgelige Billede. Christian
VIII’s Søster Juliane boede af og til paa F. S.
Efter Frederiksborg Slots Brand 17. Decbr 1859
kom Frederik VII af og til paa Slottet, 15.
Juni 1862 modtog han der de norsk-svenske
Studenters Hyldest, og 17.—20. Juli var Kong
Karl XV hans Gæst paa F. S. — En ny Tid
oprandt for det gl. Slot med Christian IX’s
Tronbestigelse. Denne Konge valgte Slottet til
sin Sommer- og Efteraarsresidens, der særlig
under Czar Alexander III’s gentagne Besøg ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
