Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredensborg Slot - Frédéric, Léon - Fredericia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det danske Hof blev et Sted, som Europas Øjne
i en Aarrække hvilede paa. 23. Juni 1866
fejredes Prinsesse Dagmar’s Forlovelse med
Storfyrsttronfølgeren af Rusland paa F. S., 27. Maj
1870 konfirmeredes Prinsesse Thyra paa F. S.;
allerede i Eftersommeren 1864 havde Prinsen
og Prinsessen af Wales været Kongens Gæster
derude, og siden har mangfoldige Prinser og
Fyrster og Konger og Kejsere for kortere ell.
længere Tid gæstet F. S. (Litt.: F. J. Meier,
»Fredensborg« [Kbhvn 1880]; Seeger,
»Fredensborg, en hist. top. Skildring« [1915] og
-»Fredensborg Slotshave« [1917]).
B. L.
Frédéric [frede↱rik], Léon, belg. Maler, f.
26. Aug. 1856 i Bryssel, uddannet under v.
Keirshilck og J. Portaels. Han tiltrak sig hurtig
Opmærksomhed ved dygtige, i realistisk
Plein-air-Retning malede Skildringer af social Nød.
Særlig gribende skildrer han den trøstesløse
Elendighed i Triptychon’et »Arbejde« (Mus. i
Bryssel). Den fremtrædende Evne for det
monumentale, der kommer til Orde i dette sociale
Tendensmaleri, giver han senere Udtryk for i
store, altid personlig prægede, symbolske
Malerier, der er i Slægt med ældre nederlandsk
Kunst af den italieniserende Retning. Han har
saaledes malet et Triptychon med Midtpartiet
»Bækken« — en Beethoven’sk Pastorale med en
Vrimmel af nøgne Børn i pludrende Strømme,
»Tanken, der vaagner« (en Bondepige), »Den
hellige Franciscus i Skoven« (1906) o. s. fr.
Ogsaa dygtige Portrætter (Fru Baes, m. v.).
Malerier af F. i Luxembourg-Museet i Paris (et
andet Triptychon-Billede med Motivet »Arbejde«),
i Museet i Antwerpen, Gent m. v.
A. Hk.
Fredericia, Købstad i det sydøstlige
Nørrejylland, Elbo Herred, Vejle Amt, under c. 55°
34′ n. Br. og 2° 49′ v. L. f. Kbhvn (9° 45′ ø. L.
f. Grw.) paa en Odde, tidligere kaldet
Bersodde, som næsten i en
ret Vinkel mod S.
skyder sig ud i Lille Bælt,
og ved den østjyske
Længdebane, henved 2
km N. f. Færgestedet
Strib paa Fyn, c. 20 km
ØNØ. f. Kolding og 23
km SØ. f. Vejle. Byen
ligger paa et i det hele
lavtliggende og jævnt
Terrain (højeste Punkt i
Byen er 14 m) i ret
smukke og afvekslende
Omgivelser; kun mod V. og mod NØ. i Halvøen
Trællenæs, som ender i Kasserodde, hæver
Terrainet sig noget. Byen, der efter Midten af 19.
Aarh. er tiltaget meget, havde 1. Febr 1916
1552 Huse og 15206 Indb. (1801: 1672, 1840: 2611,
1860: 3978, 1880: 8275, 1901: 12714). Den har et
fra de andre danske Købstæder forsk. Præg og
vidner i hele sit Anlæg om, hvorledes den er
blevet til, idet den anlagdes af Kong Frederik
III midt i 17. Aarh. som Fæstning og Værn for
Nørrejylland. Den har Form af en Kvadrant,
hvis henved 1800 m lange Bue vender mod N.
og V. og dannes af de gl. Fæstningsvolde med
deres Grave og Bastioner. De over 1200 m lange
Hovedgader er snorlige og skærer hinanden i
rette Vinkler i Retningen N.—S. og V.—Ø.
Hovedgaderne er usædvanlig brede, c. 16 m (en
endog 19 m), og den Plan for Anlægget, som
udarbejdedes 1728, og som er fulgt saa
nøjagtigt, at de allerfleste af de nuv. Gader findes
ansatte paa den, er et Vidnesbyrd om, at det
var Meningen at gøre den til en stor By,
Jyllands ell. rettere hele Rigets Hovedstad, som
vilde have en mere central Beliggenhed, efter
at de skaanske Provinser var gaaede tabt. Men
det lykkedes ikke, og en stor Del af de
udlagte Grunde forblev ubebyggede og benyttedes
til Haver, og først i de seneste Aar er de blevne
bebyggede, saaledes mod V. ved Norgesgade og
mod N. ved Kongens Port. Byen er en af de
omfangsrigeste i Landet (1968 ha), idet den i
den Henseende kun staar tilbage for Kjøbenhavn
og Viborg. Husene gør i Forhold til de brede
Gader et noget kedeligt og uanseligt Indtryk, og
mange interessante Bygninger har den ikke at
opvise. De vigtigste Færdselsaarer er Danmarks-
og Jyllandsgade i vestlig—østlig og Gothersgade
i nordl.—sydl. Retning; imod NV. fører Vejen
gennem Prinsens Port ud til Landevejene til
Kolding og Vejle. Der er to lutherske Kirker,
Trinitatis ell. Danske Kirke (opf. 1655,
ombygget 1689, restaureret sidst 1905) og Michaelis
ell. Tyske Kirke (1665—67), desuden en
reformert (1735) og en kat. Kirke (Skt Knuds, opf.
1767, den første blev bygget i 1680’erne); en
Synagoge blev nedlagt 1910. Raadhuset (det
fjerde), opf. 1859—60 (F. Meldahl), indeholder
fl. Buster og Portrætter af Konger og kendte
Mænd samt Malerier, deriblandt et af Sonne
(Episode af Slaget 6. Juli 1849). Der er en stor
kommunal Drenge- og Pigeskole (opf.
1899—1900, J. Jespersen), højere Almenskole, privat
Realskole, Skoler for de reformerte og kat.
Menigheder, en tekn. Skole (Bygningen opf. 1888),
en Handelsskole, fl. Privatskoler og det kgl.
Døvstummeinstitut (opf. 1880—81, Levy) med
den dermed forbundne Døvstummeskole
(oprettet 1904); endvidere et Syge- og Epidemihus
(opf. 1880—81, Levy, og 1901), et
Garnisonssygehus (1890—92, J. V. Petersen) og et Skt Josephs
Hospital (1886, Smidt). Af andre Bygninger kan
nævnes den meget store Jernbanegaard (opf.
1868, Holsøe, fl. Gange udvidet; med den
anselige Telegrafstation (den største i Nordeuropa),
Posthuset (1883, Winstrup, ombygget 1908),
Toldkammerbygningen (1844—45), et Teater
(1883), en rom. Badeanstalt, »Dansk
Købestævne«’s Bygning (1916, Gundlach-Petersen) samt
af gl. hist., fredede Bygninger paa det
nedlagte Fæstningsterrain Prinsens Port (opf. 1759)
og den ved Porten liggende Hovedvagt (1735)
samt Sjællands Krudttaarn ved Østerstrand
(1675, restaureret 1746). Af milde Stiftelser
findes F. Hospital (oprettet 1754), den
Geelmuyden-Jaunsenske Stiftelse (1853) og den Bruun’ske
Stiftelse (1902), alle for enlige Kvinder, desuden
Kommunens Friboliger (1883), Johnsen og
Hustrus Stiftelse (1907, U. Plesner) og
Dagmarasylet (1866). Byen har Gasværk (1866),
Elektricitetsværk (1906) og Vandværk (1891) samt
Kødkontrolstation og Slagtehus. Der findes en Del
Monumenter til Minde om historiske
Begivenheder, Byen har været Skueplads for:
 |
| Fredericia Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
