Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik VIII, Konge af Danmark - Frederik, Arveprins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det maa m. H. t. den alm. politiske Situation
bemærkes, at ved Kongens Tronbestigelse
forberedtes i Europa en ny international
Konstellation, idet der over for Triplealliancen
mellem Tyskland, Østerrig og Italien indtraadte
en Tilnærmelse mellem Frankrig. England og
Rusland, den saakaldte Entente. Initiativet til
denne udgik fra den fr. Regering og den eng.
Konge Edvard VII, som bragte England ud af
den isolerede Stilling, det havde indtaget i den
kontinentale Politik i Løbet af de sidste
Decennier. Saaledes opstod i de nærmest flg. Aar
den Magtgruppering, der blev Spiren til den
senere Verdenskrig. Under disse Forhold lagde
Kong F. VIII Vægt paa en venskabelig
Forstaaelse mellem de tre nordiske Frænderiger.
Han mødtes i sine Bestræbelser af Kong Oskar
II af Sverige, hvad de officielle Udtalelser, der
faldt ved Besøget i Sthlm 11. Septbr 1906, bar
Vidnesbyrd om.
19. Novbr s. A. var derefter det danske
Kongepar det tyske Kejserpars Gæster i Berlin. Kong
F. betonede ved denne Lejlighed det personlige
Venskabsforhold, hvori han stod til Kejser
Vilhelm II, og denne udtalte fra sin Side Ønsket
om et varigt Venskab mellem Tyskland og
Danmark. Et Skridt i den Retning betegnede
den dansk-preuss. Konvention af 11. Jan. 1907,
ved hvilken den preuss. Regering forpligtede
sig til at optage »Optanternes« Børn, der til
begge Sider stod uden Indfødsret, i preuss.
Undersaatsforhold, 3. Juli 1907 aflagde derpaa
det tyske Kejserpar Hoffet i Kbhvn et Besøg.
Maaneden forinden havde F. VIII været sin
Svoger Edvard VII’s Gæst i London, og denne
Begivenhed havde bidraget til at berolige den
offentlige Mening i England. Her havde nemlig
Bladefterretninger om en dansk-tysk Alliance,
altsaa en Trusel mod den britiske
Østersø-Interesse, vakt alvorlige Bekymringer.
Med særlig Opmærksomhed fulgte man i
Danmark Kong F.’s Rejse til Færøerne og
Island, hvor Ankomsten til Reykjavik fandt Sted
30. Juli 1907. Ved sit Besøg vilde Kongen
bidrage til at udjævne Tvistighederne angaaende
Spørgsmaalet om Islands statsretlige Stilling i
det danske Monarki. F. VIII fik en meget
sympatetisk Modtagelse. Han erklærede det for
sin Villie, at Islænderne til Udviklingen af
deres folkelige Ejendommelighed og til
Udnyttelsen af Landets Muligheder skulde have al den
Frihed, som var forenelig med Rigets Enhed.
I Løbet af de faa Aar, der endnu var Kong F.
beskaaret, modtog det danske Hof en Række
notable Gæster. Bl. disse skal fremhæves det
eng. Kongepar Apr. 1908, det sv. Kongepar Maj
s. A. og den fr. Republiks Præsident, Fallières,
Juli s. A. — Omtr. samtidig med det eng.
Kongebesøg var der mellem Magterne
diplomatiske Underhandlinger i Gang, der førte til
tvende Overenskomster: den saakaldte
Nordsø- og Østersø-Konvention. Med en eventuel Krig
i Nordeuropa for Øje, forbandt de Stater, der
grænsede til de to Have, sig herved til i
paakommende Tilfælde at træffe Forholdsregler til
indbyrdes Beskyttelse af deres territoriale
Integritet ved nævnte Farvande.
Hvad den indre politiske Udvikling angik, da
udmærkede Rigsdagssamlingerne 1906—09 sig
ved en Række betydningsfulde Love paa
kommercielle, kommunale, judicielle og
social-økonomiske Omraader. Forhandlingerne om
Forsvarssagen endte med et Kompromis, iflg.
hvilket Kbhvn’s Landbefæstning skulde nedlægges
senest 1922. I Slutn. af Kong F.’s Regering stod
ny Skattelove og Forslag om en
Grundlovsforandring i den parlamentariske Forgrund.
Kongen fulgte personlig med virkelig Interesse
Rigsdagsforhandlingerne, og om hver Sag
dannede han sig en selvstændig Opfattelse; men
han gjorde ikke Forsøg paa at tvinge denne
igennem, da han ansaa en saadan Optræden
for at være uforenelig med en konstitutionel
Konges Stilling, der burde være over Partierne.
Kong F. VIII’s Død var en Katastrofe, der
kom uventet, skønt han i Vinterens Løb havde
lidt af en Lungeaffektion. 11. Apr. tiltraadte
Kongeparret en Rejse til Syden, til Nizza. Paa
Hjemvejen ramtes Kongen 14. Maj i Hamburg
af et Slagtilfælde, som straks havde Døden til
Følge. Kongens Lig førtes af Kongeskibet
»Dannebrog« fra Travemünde til Kbhvn. 24.
Maj fandt Bisættelsen Sted i Roskilde Domkirke.
A. Th.
Frederik, Arveprins, Søn af Frederik V og
Juliane Marie, f. 11. Oktbr 1753, d. 7. Decbr
1805. Da han ikke havde Udsigt til at bestige
Tronen, arbejdedes der straks paa at skaffe
ham
Stillingen som
Koadjutor i
Bispedømmet
Lübeck; J. H. E.
Bernstorff
opnaaede
Kapitlets Valg
1756 og
overvandt
Modstand fra
Kejserens Side;
men de
samtidige
Mageskifteforhandlinger med
Rusland førte
til, at Prinsen
ved
Traktaterne 1767 og
1773 mistede sin tidlig vundne Værdighed uden
siden at faa Erstatning i nogen Stilling med
virkelig fyrstelig Magt.
Til et Liv inden for Danmarks Grænser var
Prinsen i øvrigt fra lille af opdraget. Juliane
Marie havde med sin sædvanlige Loyalitet over
for sit ny Fædreland været med til at skaffe sin
Søn en fuldstændig dansk Opdragelse. Jens
Schielderup Sneedorff og siden Ove Høegh
Guldberg havde ledet denne; men Frugten af de
dygtige Læreres Virksomhed blev langt mere
en alm. Følelse af at høre til i Danmark og
have dansk Nationalitet som Baggrund for sit
Liv end positive Kundskaber i større Omfang
ell. virkelig Aandsmodenhed. Arveprinsens
Evner var ringe; hvad der knytter sig til hans
Navn, skyldes i Virkeligheden andre, der tog
 |
| Prins Frederik. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
