Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik, Arveprins - Frederik, Hertug - Frederik II, Hertug af Hosten-Gottorp - Frederik III, Hertug af Gottorp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magten over den godmodige, men ganske
ubetydelige Mand. Saaledes var det ubetinget
Juliane Marie og Guldberg, der var de ledende i
den Tid, da Arveprinsen efter Struensee’s Fald
1772 officielt stod som Midtpunktet for
Regeringen. Virkelig Indflydelse fra hans Side
spores ikke, Perioden 1772—84 bærer med Rette
Navn efter Guldberg, og reelt var det
Arveprinsens Lærer, paa hvis Fjernelse det kom an
ved Regeringsskiftet 1784. Ved denne Lejlighed
prøvede Prinsen med en usædvanlig Energi paa
at hindre Kronprinsens Forsæt, ja veg endog
ikke tilbage for Haandgribeligheder, der dog
nærmest tog sig komiske ud. Efter
Tilsidesættelserne i Struensee-Tiden var den
tilsyneladende store Magt steget ham stærkt til Hovedet;
han glemte ingen Sinde Kronprins Frederik det
forefaldne. Efter 1784 levede han fuldstændig
som Privatmand indtil sin Død 1805. Paa
Jægerspris, som han havde faaet til Gave 1773,
gjorde han Haven til et Slags Pantheon for
Mænd, der havde gjort sig fortjente af
Fædrelandets Historie. 1774 havde han ægtet Sofie
Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (d. 1794),
der fødte ham Sønnen Christian VIII,
Arveprins Ferdinand, Louise Charlotte, der ægtede
Landgrev Vilhelm af Hessen, og Juliane Sofie,
der ægtede Prins Frederik Vilhelm af
Hessen-Philippsthal og døde 1850.
(A. Frs.). L. K.
Frederik, Hertug, Søn af Frederik I og
Sofie af Pommern, f. 1529, d. 27. Oktbr 1557 i
Kiel. Han fik en halvlærd Opdragelse, da han
bestemtes til at søge en fyrstelig
Bispeværdighed. Uagtet alle Frederik I’s Sønner i
Fællesskab var blevne hyldede af Stænderne i
Hertugdømmerne efter Faderens Død 1533, blev
han ved Delingen 1544 dog forbigaaet mod
Løfte om, at Brødrene vilde se at skaffe ham
Ærkebispedømmet i Bremen. Da dette
mislykkedes, og han imidlertid blev myndig, overdrog
Christian III ham (7. Apr. 1549) Bispedømmet
Slesvig med Svabsted, idet Kapitlet valgte ham
til Koadjutor hos den daværende Biskop. Ved
en Overenskomst med Brødrene opgav han sin
Ret til Hertugdømmerne mod en Aarsløn paa
9000 Mk. Kort efter blev han ved sin Formands
Død Biskop i Slesvig og 1552 tillige i
Hildesheim.
(A. H-e.). L. K.
Frederik II, Hertug af Holsten-Gottorp
(1586—87), Søn af Hertug Adolf af Holsten-Gottorp
og Christine af Hessen, f. 21. Juni 1568, d. 15.
Juni 1587. Under Ledelse af den fr. Adelsmand
Antoine Cauce fik han en udmærket Opdragelse
og rejste 1581 sammen med denne sin
Hovmester og en yngre Broder, Philip, til Univ. i
Heidelberg og senere til Strassburg. Efter
Faderens Død 1. Oktbr 1586 overtog han den
gottorpske Del af Hertugdømmerne, medens
derimod Bispedømmet Slesvig inddroges af
Kongen som dansk Rigslen. Allerede Aaret efter
døde F., der roses for sin Lærdom og
Fromhed.
(M. M.). L. K.
Frederik III, Hertug af Gottorp
(1616—59), f. 22. Decbr 1597 paa Gottorp, d. 10. Aug.
1659 i Tønning, ældste Søn af Hertug Johan
Adolf og Augusta, Christian IV’s Søster. I en
Alder af 18 Aar overtog han ved Faderens Død
31. Marts 1616 Regeringen i den gottorpske Del
af Hertugdømmerne og førte den i 43 for hans
Land meget betydningsfulde Aar. I det Indre
betegner hans Regering en stærk Forøgelse af
Fyrstemagten. Han fik Stænderne til at
anerkende det af Faderen 1608 udstedte Arvestatut,
der indførte Førstefødselsretten i
Fyrstefamilien, og beskar paa forsk. Maader Stændernes
Privilegier.
Udadtil er hans Regering særlig vigtig ved
Brudet med Danmark og Tilslutningen til
Sverige. Allerede kort efter hans
Regeringstiltrædelse indtraadte der et spændt Forhold mellem
ham og Christian IV i Anledning af Valget af
en Koadjutor i Bremens Stift, idet det
gottorpske Fyrstehus, der siden Johan Adolf’s
Valg til Ærkebiskop 1585 havde været i
Besiddelse af Stiftet, mente at have faaet en Slags
Ret til at besætte Stillingen som Ærkebiskop og
nu opstillede F.’s Broder Adolf som Kandidat,
medens Kongen arbejdede for at faa sin
næstældste Søn Frederik valgt. Striden endte 1621
med, at Gottorperne maatte give efter mod et
Løfte om, at Hertug Adolf, saa snart Kongens
Søn kom i Besiddelse af Stiftet, skulde faa en
bestemt aarlig Sum i Erstatning og blive valgt
til Koadjutor og Efterfølger efter Kongens Søn.
I den flg. Tid var Forholdet ret venskabeligt.
Unionen af 1533 mellem Hertugdømmerne og
Kongeriget fornyedes 1623, og Hertugen deltog
1625 i Valget af Christian IV til Kredsoberst
i den nedersachsiske Kreds. Men efter det
ulykkelige Slag ved Lutter am Barenberg 1626 blev
Hertugens Holdning over for Danmark noget
mistænkelig. Han anmodede de kejserlige og
ligistiske Hærførere om Neutralitet og Frihed
for Indkvartering, gav dem forsk. Oplysninger
om den danske Hær, ja forhandlede endog med
en sp. Kommissær om Dannelsen af en
habsburgsk Flaade i Østersøen. Alt dette i
Forening med hans ivrige Fredsmægling vakte
Christian IV’s Mistanke mod ham, og i Beg.
af 1629 blev en Del af Hertugens Land besat
af kgl. Tropper. Ved Freden i Lübeck s. A.
fik F. dog Amnesti og sit besatte Land tilbage.
I den flg. Fredsperiode for Danmark var
Forholdet nogenlunde godt. F. og Christian IV
enedes saaledes i Mindelighed om Arven efter
den 1640 døde sidste Greve af Schaumburg. Men
da Krigen mellem Danmark og Sverige brød ud
1643, kom den Tilnærmelse mellem Sverige og
Gottorp, der allerede var begyndt under
Striden om Bremens Stift, til at spille en stor Rolle.
Straks efter Torstenson’s Indfald i
Hertugdømdømmerne Decbr 1643 sluttede F. en
Overenskomst med denne, hvorefter hans Lande
fritoges for Indkvartering, mod at han overlod
Svenskerne Slottet Trittau og Byerne Kiel og
Eckernförde, betalte 100000 Rdlr og lovede ikke
at hjælpe Sveriges Fjender. Trods denne
Overenskomst blev F.’s. Holdning kort efter, da den
kejserlige General Gallas rykkede ind i
Holsten, atter vaklende, og han søgte paa ny
Tilnærmelse til Christian IV. Ved Freden i
Brømsebro fik han fuldstændig Tilgivelse.
Ved Tronskiftet i Danmark 1648 synes F. en,
kort Tid at have tænkt paa at sætte Danmarks
Krone paa sit Hoved, men indsaa snart
Umuligheden heraf. Efter hans Datter Hedevig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
