Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Vilhelm, med Tilnavnet den Store, Kurfyrste af Brandenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forpommern. Kejseren havde skuffet ham stærkt, og i
den flg. Tid nærmede han sig Frankrig.
Allerede i Oktbr 1679 knyttede en Alliance
Brandenburgs Politik til Ludvig’s, og først da det
nantiske Edikts Ophævelse (1485) syntes at
indlede et nyt Angreb paa Protestantismen, støttet
af Jakob II i England, brød F. V. med Frankrig.
Han allierede sig 1686 med Østerrig og Vilhelm
III af Oranien og virkede ivrig for at ruste sig
og samle ny Allierede til den nære Krig mod
Ludvig XIV. Men før Kampen udbrød, døde han.
Efter Freden i Oliva havde F. V. paa ny
taget fat paa de indre Reformer, som dog ikke
gennemførtes uden stærke Brydninger med de
forsk. Provinsers Selvstændighed og
Partikularisme. Lande som Cleve, Mark og Østpreussen
stod egl. nærmest i en blot Personalunion med
Mark Brandenburg, idet inden for dem
Stændernes Magt var større end Fyrstens. Alligevel
lykkedes det F. V. at gennemføre den stærke,
centraliserede Styrelse og det kraftige
Kongedømme, der var hans Maal. Landstænderne i
Østpreussen protesterede mod Skilsmissen fra
Polen, som de ikke havde anerkendt, men med
Vaabenmagt truede Kurfyrsten dem til
Lydighed, og den vedvarende Gæring hos den preuss.
Adel sloges ned, da Hovedmanden Kalckstein
Novbr 1672 blev henrettet. Ved denne som ved
andre Lejligheder veg F. V. ikke tilbage for
voldsomme Midler. Paa alle Omraader gør F.
V.’s Reformiver og økonomiske Bestræbelser sig
gældende. Saaledes paabegyndte han — og
fortsatte gennem hele sin Regering med en
systematisk Kolonisation af øde Landstrækninger;
det kom, især Mark Brandenburg til gode; fra
andre tyske Lande og fra Holland indvandrede
Kolonister, af hvilke navnlig Hollænderne
virkede til Fremme af Kvægavl, Mejeri og
Agerdyrkning. Haandværkere indkaldtes, og da
Ludvig XIV’s Kamp mod Hugenotterne begyndte,
aabnedes Brandenburg gæstmildt for over 20000
af disse. Paavirket af Tidens merkantilistiske
Ideer lod han anlægge Fabrikker, grundlagde
ny Erhvervsgrene, der fremhjalpes af Staten, og
paa alle Punkter fremmede han Landets
materielle Vilkaar. Samfærdselsmidlerne forbedredes,
Veje anlagdes, Broer byggedes og Kanaler
gravedes, bl. a. den lange Kanal mellem Oder og
Spree, der endnu bærer hans Navn, hvorved
opnaaedes, at Udførselen af schlesiske og
polske Varer kunde ledes over Berlin til Hamburg
i St f. som hidtil over Leipzig. Med særlig
Interesse omfattede F. V. Handelen;
Handelskompagnier stiftedes, og man søgte at erhverve
Kolonier. Der gjordes endogsaa Forsøg paa at skabe
en Orlogsflaade, og henved 30 større og mindre
Skibe sejlede en kort Tid under brandenburgsk
Orlogsflag; efter Kurfyrstens Død forfaldt
Flaaden dog ganske. Ogsaa for den aandelige
Kultur droges der Omsorg. Undervisningsvæsenet,
især det højere, forbedredes, Gymnasier og
Universiteter understøttedes. Selv indkaldte F.
V. Pufendorf til at skrive sin egen Historie.
Andre Lærde og Kunstnere fulgte efter, Berlin
ikke blot udvidedes, men udsmykkedes ogsaa.
Grunden lagdes til det kgl. Bibliotek i Berlin og
til de senere saa store Kunstsamlinger. I
religiøs Henseende var F. V. reformert, men
tolerant; hans Forhold til sine kat. Undersaatter
var godt, og han søgte, om end forgæves, at
forlige de stridende Lutheranere og
Reformerte.
F. var en af 17. Aarh.’s betydeligste
Statsmænd og fortjener sit Tilnavn; han blev den
virkelige Grundlægger af det moderne Preussen.
Han gjorde dets løst sammenhængende Dele til
een stærk Stat, og han har »indviet den senere
hohenzollerske Statskunst med dens stærke som
dens svage Sider, med dens Hovedredskaber,
Hæren og Embedsstanden« (Fridericia). Han
var en smuk. majestætisk udseende Mand med
skarpe Øjne, en kraftig Ørnenæse og svært
krøllet Haar, der siden afløstes af den store
Paryk efter Ludvig XIV’s Mønster. Han var
fyrig og opbrusende, men venlig og godmodig i
Omgang og trods sine overvejende praktiske
Interesser ikke uden Forstaaelse for Kunst og
Videnskab. — F. V. indtager en interessant Plads
i den tyske Historieskrivning. Paa Grundlag af
Pufendorf’s forherligende Skildring af den store
Kurfyrste har den nyere preuss.
Historieskrivning, under Indtryk af senere Tiders politiske
Udvikling i Tyskland, fremholdt ham ikke blot
som Grundlæggeren af det moderne Preussen,
men ogsaa som Forkæmper for den nationale
Rigstanke, hans Politik skulde ikke have været
speciel brandenburgsk, men tysk-national.
Denne Opfattelse grundlagdes af Droysen i
hans »Gesch. d. preussischen Politik« III [1865],
og uddybedes af Treitschke i
Indledningen til hans »Deutsche Gesch. im 19. Jahrh.« I
(1879). Mere indgaaende Studier, især grundet
paa »Urkunden und Aktstücke zur Gesch. des
Kurfürsten F. W. von Brandenburg« (hvoraf 21.
Bd i 1915), har imidlertid i høj Grad ændret
denne Synsmaade og vist, at naar han f. Eks.
viser Loyalitet over for Habsburgerne, er det
grundet i Frygt for Frankrig, og at hans
Politik ogsaa har sine Svagheder (især
Erdmannsdörffer, Prutz og
Waddington i nedenfor citerede Værker). Andre
moderne Historikere, som Philippson, er
mere beundrende og fremhæver, at han i
alt Fald indirekte har fremhjulpet
Tysklands nationale Rejsning. — 1646 havde han
ægtet Frederik Henrik af Oraniens Datter
Louise Henriette. Hun døde 1667, og F. V. ægtede
da 1668 Dorothea af Holsten-Lyksborg,
Enkehertuginde af Braunschweig-Lüneburg. Søn af 1.
Ægteskab er Frederik (I), f. 1657. (Litt.:
Pufendorf, De rebus gestis Friderici Vühelmi
[Berlin 1695]; Œuvres de Frédéric le Grand, 1.
Del [Berlin 1846]; »Urkunden und Aktenstücke
zur Geschichte des Kurfürsten F. W.« [14 Bd,
Berlin 1864—92]; Droysen, »Geschichte der
preusz. Politik«, 3. Del, Bd 1—3 [2. Opl.
Leipzig 1870—72]; Ranke, »Zwölf Bücher preusz.
Geschichte«, Buch 3 [Sämmtl. Werke Bd 26,
Leipzig 1878]; v. Zwiedineck-Südenhorst,
»Deutsche Geschichte im Zeitraum der
Gründung des preuszischen Königtums« [Bd I,
Stuttgart 1890]; Erdmannsdörffer,
»Deutsche Gesch. vom westf. Frieden bis zum
Regierungsantritt Fr. des Grossen« [1890—93];
Moritz Meyer, »Die Handwerkerpolitik des gr.
Kurfürsten u. König Friedrichs I« [Minden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
