Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik I, Konge af Preussen - Frederik Vilhelm I, Konge af Preussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hof og en stærk Hær, men tillige paa en
kraftig Centralisation af de sammenbragte Lande og
en Udvikling af deres Hjælpekilder og
materielle som aandelige Kultur. Hans Pragtsyge og
Ødselhed i Forbindelse med Ustadighed og
Lunefuldhed svækkede Virkningen af disse for en
stor Del slægtstraditionelle og frugtbare
Principper, men alt i alt gik Preussen dog under
ham fremad ad den Vej, som hans Forgænger
havde anvist. I den første Del af hans Regering
var Danckelmann formaaende Raadgiver, men
sidst i 1697 lod F. ham falde og behandlede ham
uretfærdig og utaknemmelig. Til Danckelmann’s
Virksomhed knyttede sig en Række Reformer
i den indre Styrelse, hvis videre Udførelse led
ved hans Fjernelse. Men efter F.’s 25-aarige
Regering var Folkemængden tiltaget,
Statsindtægterne næsten fordoblede, et Resultat, der
opvejer de mange Mangler ved hans Regering.
F. interesserede sig meget for Videnskab og
Kunst; Kunsten traadte i hans Pragtlysts
Tjeneste, og til Videnskabernes Fremme skabte
han efter Tilskyndelse af sin Hustru og Leibniz
»Akademie der Wissenschaften« (1700).
Fordrevne Hugenotter fik ogsaa under ham god
Modtagelse i Preussen til Gavn for Rigets
Industri. En Mængde af dem slog sig ned i Berlin
og gav denne By stærk Fremvækst. Han var
3 Gange gift: 1) med Elisabeth Henriette af
Hessen-Kassel (1679—83), 2) med Sofie
Charlotte af Hannover (1684—1705) og 3) med Sofie
Louise af Mecklenburg, der straks efter
Brylluppet 1708 blev sindssyg for hele Livet. I det
andet Ægteskab fødtes Frederik Vilhelm,
Faderens Efterfølger. (Litt.: Ranke, »Zwölf
Bücher preusz. Geschichte« [5. Bd, 2. Opl.,
Leipzig 1878—79]; Droysen. »Gesch. der
preusz. Politik«, 4. Del, 1. og 4. Bd [Leipzig
1870—72]; W. Hahn, »F. der erste König von
Preuszen« [3. Opl., Berlin 1876]; Ledebur,
»König F. I von Preuszen« [1.—2. Bd, Leipzig
og Schwerin 1878—84]; Pribram, »Österreich
und Brandenburg 1688—1700« [Prag 1885];
Waddington, L’acquisition de la couronne
royale de Prusse par les Hohenzollern [Paris
1888]; Erdmannsdörffer, »Deutsche Gesch.
1648—1740« [1893]).
(A. Frs.). L. K.
Frederik Vilhelm I, Konge af Preussen
(1713—40), Søn af Frederik I af Preussen og
Sofie Charlotte af Hannover, f. 15. Aug. 1688,
d. 31. Maj 1740 i Potsdam. Han tilbragte en Tid
som ung ved sin Bedstefader, August af
Hannovers Hof. I Berlin lededes hans milit.
Uddannelse af General von Donna og Grev
Finkenstein. Senere øgedes hans milit. Interesser
ved Bekendtskabet med Marlborough og Prins
Eugen. F. var ikke af fremragende Intelligens,
men havde en sund og nøgtern Forstand, besad
stor Arbejdskraft og store organisatoriske
Evner. Dertil var han jævn og spartansk i Smag
og Levemaade, ganske vist forenet med en
fuldkommen Mangel paa al æstetisk Sans og
Forstaaelse af aandelige Værdier, der gav hans
Karakter og Fremtræden et Præg af Raahed og
Brutalitet. Saaledes var han en bestemt
Modsætning til sin Fader, og dennes pragtelskende
ødsle Hofliv havde vakt hans stærkeste Uvillie.
Straks da F. V. 25. Febr 1713 besteg Tronen,
kom det til Brud med det bestaaende
Regeringssystem. Hovedprincippet blev en vidtdreven
Sparsommelighed; enhver Udgift blev
kontroleret, og al Luksus ved Hoffet blev forfulgt.
Dronningen og Prinsesserne maatte selv passe
Husholdningen og sy deres egne Klæder;
Brugen af udenlandske Varer blev undgaaet og for
en stor Del forbudt. Lgn. Forholdsregler
gennemførtes i hele Finansstyrelsen;
Sparsommelighed og Orden tilvejebragtes overalt, og F. V’s
Regering blev en Fortsættelse af den store
Kurfyrstes Arbejde for at udvikle Preussens
materielle Hjælpekilder, bl. a. ved i sin økonomiske
Politik at følge Merkantilismens Principper
(forbyder Indførsel af fremmede Varer og
Udførsel af Raamaterialer). Resultatet blev af
gennemgribende Bet.; thi paa hans 27-aarige
Arbejde beroede i Virkeligheden den
overordentlige finansielle Ydeevne, hvorpaa Staten gav
saa store Prøver i den flg. Tid. Samtidig
grundlagde F. Preussens Stilling som Militærmagt.
Hans Hovedinteresse var Soldatervæsen; der
fandt han sit Ideal af ubetinget Lydighed mod
sit Bud og af Stramhed og Regelrethed
virkeliggjort. Fra 38000 Mand bragte han den preuss.
Hær op til at tælle 83000 — en Fredsstyrke paa
henved 4 % af Befolkningen; Preussen blev
dermed Europas største Militærmagt efter
Rusland, Frankrig og Østerrig. Han vilde kun have
rationelt indøvede Soldater og Officerer,
ophævede derfor den bestaaende Landmilits og
alle Rester af Adelens Lenstjeneste og satte
Hververvæsenet i System. Til sin Hær sparede
han ingen Udgifter, og mange Penge medgik til
et hverve smukke, kæmpehøje Karle, som det
var en Fryd for ham at se i sin »Riesengarde«.
Officerskorpset reorganiseredes, og af de
preussiske raa Landjunkere skabte F. en skolet
Militæradel, hvis Lydighed og Loyalitet fæstnedes
under hans strenge Disciplin. I Bevæbning,
Uniformering og Kommando skabtes Enhed; en
Krigsskat paa henved 9 Mill. Thaler laa ved
hans Død opsparet til Brug, naar Hæren skulde
prøves for Alvor. Ligesom F. i sin Ledelse af
de milit. Anliggender og over for sit nøje
kontrolerede civile Embedsmandskorps optraadte
med fuldkomment Despoti og yderste Strenghed,
saaledes greb hans Selvherskertendenser ind
paa alle andre Omraader. Den store Kurfyrstes
Kamp mod Lardstænderne førte han til Ende,
ethvert Spor af stændersk Indflydelse søgte han
at fjerne, og i bestaaende kommunale
Rettigheder greb Kongen uophørlig ind. Men
samtidig værnedes Bønderne mod Godsherrens
Overgreb, og paa Krongodserne, hvis
Bestyrelse var Genstand for særlig Omsorg, begyndte
F. at afskaffe Livegenskabet. Han forsøgte at
ordne Retsvæsenet, men hans utøjlede
Myndighedslyst drev ham paa den anden Side til
brutale Indgreb i Rettergangen; han tilsidesatte de
lovlige Former for at revidere Domme og
ikende Straffe efter sit eget Hoved, og altid var
hans Retsforfølgning haard, ofte grænsende til
Grusomhed. Efter sine snævre Ordens- og
Moralprincipper vilde han ved Tvang opdrage sine
Undersaatter og taalte ingen Modsigelse. Han
udstedte Politianordninger, der greb ind i Folks
Privatliv; bekendt er det, at han lod sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
