Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Hendrik, Statholder i Nederlandene - Frederik Vilhelm Georg, Prins af Nederlandene - Frederik, Prins af Nederlandene - Frederik af Altamura - Frederik II af Sicilien - Frederikd'or, se Christiand'or - Frederikke Amalie - Frederiksberg, Handelspladds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vindende af Væsen og uden Partilidenskab,
opnaaede han ogsaa store Resultater i sin indre
Politik; han var klog og maadeholden og søgte
at udjævne de religiøse Stridigheder, bl. a.
mellem de Ortodokse og Remonstranterne. Han
følte sig saa stærk, at han næsten optraadte
som enevældig Fyrste, byggede Paladser, holdt
pragtfuldt Hof m. m. og lod Sønnen Vilhelm
udnævne til sin Efterfølger. Huset Oraniens
Glans forhøjedes ved Vilhelm’s Giftermaal med
en eng. Prinsesse, en Datters med Kurfyrsten
af Brandenburg; det er ogsaa under hans Styre,
at Nederlandenes Storhedstid inden for Handel,
Videnskab og Kunst falder. F. H.’s Selvstyre
fik hans Modstandere til at rejse Hovedet, bl. a.
Levningerne af Oldenbarnevelt’s Parti. Dog
kom det ikke til noget Oprør imod ham. I hans
sidste Aar svækkedes hans Kraft stærkt, og han
lod sig helt lede af sin Hustru Amalie af
Solms-Braunfels. I Mémoires de F. H. [Amsterdam
1733) giver han selv en jævn og objektiv
Skildring af sine Felttog, i hvilke han særlig
havde hævet Belejringskunsten til en hidtil ukendt
Højde.
L. K.
Frederik Vilhelm Georg, Prins af Nederlandene,
Søn af Vilhelm V, (1774—99), traadte
meget ung ind i den nederlandske Hær og
udmærkede sig allerede 1793 over for Dumouriez
ved Erobringen af Geertruidenberg og Klundert.
1794 forfremmedes han til General i Rytteriet
og fulgte Faderen til England efter
Franskmændenes Erobring af Prov. Utrecht.
1796 gik han imidlertid i østerr. Tjeneste og
indlagde sig særlig Fortjeneste foran Kehl.
1797 kæmpede han som Feltmarskalløjtnant i Italien
under Ærkehertug Karl og fik det flg. Aar som
Felttøjmester Overkommandoen over Hæren
her, hvilken Stilling han beholdt til sin Død.
B. P. B.
Frederik, Prins af Nederlandene,
(1797—1881), var yngre Søn af Kong Vilhelm I. Han
kæmpede 1813 i den preuss. Hær og 1815 ved
Waterloo under Wellington; anførte 23.—26.
Septbr 1830 de holl. Tropper i det uheldige
Angreb paa Bryssel og ophidsede Stemningen
i Belgien ved sine Trusler om streng Straf for
Oprørerne. Han tog siden vigtig Del i Hærens
Udvikling, men trak sig tilbage 1840, da
Faderen nedlagde Regeringen, og levede derefter
til Dels paa sit Gods Muskau i Schlesien.
1825 ægtede han sit Søskendebarn, Louise,
Datter af Frederik Vilhelm III af Preussen
(1808—70), og havde 2 Døtre, Lovisa (1828—71),
som ægtede Karl XV af Norge og Sverige, og Marie
(1841—1910), som 1871—1907 var gift med
Fyrsten af Wied. Han efterlod sig en meget stor
Formue, som til Dels tilfaldt hans Datterdatter,
den nuværende danske Enkedronning Louise.
E. E.
Frederik af Altamura, Søn af Kong
Ferrante I (Ferdinand) af Neapel, d. 1504, fulgte
1496 sin Brodersøn Ferrante paa Neapels og
Siciliens Trone, men blev alt 1501 fordrevet af
de forenede Spaniere og Franskmænd. Han tog
derpaa sin Tilflugt til Kong Ludvig XII af
Frankrig, der overlod ham Hertugdømmet
Anjou og en aarlig Pension, som han beholdt
til sin Død.
(M. M.). J. L.
Frederik II af Sicilien, Søn af Hohenstauferen
Manfred’s Datter Konstantia og Peter III
af Aragonien, der havde faaet Sicilien efter
Vesperen (1282), f. 1272, d. 1337. Da hans
Broder Jakob I (1294) maatte afstaa Øen til Huset
Anjou, blev F. valgt til Konge (1296) og holdt
sig trods Anjou og dets mægtige Forbundsfælle
Pave Bonifacius VIII. Krigen fortsattes indtil
1302, da F. ægtede Eleonore af Anjou og
forpligtede sig til at udrede Paven en aarlig
Tribut; senere (1312) sluttede han Forbund med
Kejser Henrik VII, hvis Datter Beatrice
ægtede hans ældste Søn Peter. Han gav Landet
en Forfatning, der bekræftede det alt i
Forvejen bestaaende Parlament, til hvilket ogsaa
de af F. begunstigede Stæder sendte Medlemmer.
Efter hans Død fulgte Sønnen Peter, og
indtil 1377 regerede F.’s Efterfølgere over
Sicilien.
(M. M.). J. L.
Frederik d’or, se Christian d’or.
Frederikke Amalie, Hertuginde af Gottorp,
næstældste Datter af Kong Frederik III og
Sofie Amalie, f. 11. Apr. 1649, d. 30. Oktbr 1704.
Glückstadt-Forliget Oktbr 1667 skulde stadtfæstes
ved et Ægteskab, og allerede 24. Oktbr
viedes F. A. til Hertug Christian Albrecht af
Gottorp. Ægteskabet blev lidet glæderigt for
hende; Stridighederne mellem hendes Mand og
hendes Broder bragte hende gentagne Gange i
en saare pinlig Stilling, og det var alm.
bekendt, at Hertugen ikke behandlede hende godt.
Hendes Slægt i Kbhvn viste hende derimod
stadig alle mulige Hensyn. Hun blev Enke 1694 og
døde 10 Aar efter paa sit Enkesæde i Kiel.
Efter hendes Død var det nær kommet til
Krig mellem hendes gottorpske og kgl. Slægt
i Anledning af en Strid om, hvorledes
Klokkeringningen over hende skulde foregaa.
(A. Frs.). L. K.
Frederiksberg, Handelsplads paa
Sjælland, Sokkelunds Herred, Kbhvn’s Amt, efter
Indlemmelsen af Valby- og Brønshøjkvartererne
i Kbhvn helt indesluttet af Hovedstadens
sydlige Del. Handelspladsen, der siden 1857
deles i to omtr. lige store Dele, et By- og
et Landdistrikt, har et Areal af kun 874 ha,
men er særdeles tæt befolket, og efter danske
Forhold har Tilvæksten i Indbyggertal fra
Midten af 19. Aarh. været ganske overordentlig;
1801 havde den 1172, 1840 2304, 1860 8164,
1880 26510, 1890 46954, 1895 56100, 1901 76231,
1906 87594 og 1911 97237; 1. Febr 1916 havde
den 4000 Huse og 99382 Indb. F. er saaledes,
naar man regner den som en selvstændig By
og ikke som en Forstad til Hovedstaden —
hvad den dog i Virkeligheden er — den
største By i Landet næst Kbhvn. Den enorme
Tilvækst skyldes den, navnlig fra Kbhvn store
Indvandring, som 1885—89 naaede sit Maksimum
baade relativt og absolut, nemlig c. 10300,
og overskred Fødselsoverskuddet (c. 2150)
henved 5 Gange; senere er Indvandringen taget
mere og mere af, og i det sidste Femaar, da
Tilvæksten i Indbyggertal i det hele har været
meget ringe, er Tallet kun 1222. Det var lidt
før Midten af 19. Aarh., at de første Villaer
blev byggede, og siden den Tid har en stadig
stigende Mængde af Embedsmænd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
