Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Frederiksborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Datter Mette bragte ved Ægteskab
Gaarden til Rigshofmester Mogens Gjøe og
dennes Datter Birgitte 1544 til sin Husbond
Herluf Trolle. Denne opførte omtr. 1554—56
en ny Hovedbygning paa den yderste Holm i
Søen, hvor ogsaa den ældre, middelalderlige
Borg havde staaet, og hvor senere F.
Slot blev bygget.
Frederik II fortsatte med Iver de Bestræbelser,
som danske Konger lige fra Valdemar Atterdag’s
Tid havde lagt for Dagen, efter at samle
sammenhængende Landstrækninger paa
Halvøen mellem Isefjorden og Sundet. Det mest
bekendte af disse Mageskifter, hvorved Kongen
af sin Adel tilbyttede sig Godser, der laa ind
mellem hans egne Ejendomme, var det af 1. Juli
1560, hvorved han afrundede sine Besiddelser
i denne skovrige Egn ved Erhvervelsen af
Hillerødsholm og Græsegaard. Herluf Trolle
fik i Bytte Skovkloster ved Næstved. Over
Karruselporten findes endnu en indmuret Sten
som Minde om dette Mageskifte:
Frederik then anden goed och from
hans Naade giorde thette bytthe
ath hyllersholm under kronen kom
oc herlof til Skougkloster flitthe.
MDLX.
Gaardens Navn blev straks efter Byttet forandret,
idet den nu blev kaldet F. efter Kongen,
og den blev gjort til et særligt Len med stort
Tilliggende. Frederik II paabegyndte straks en
Del Byggeforetagender, som Herluf Trolle i
Egenskab af Lensmand i Krogens Len fik Tilsyn
med; men da allerede 3 Aar senere Krigen
med Sverige udbrød, var Tiden ikke gunstig
for store Byggearbejder, og det maa anses for
utvivlsomt, at Kongen har ladet Herluf Trolle’s
nylig opførte Hovedbygning uforandret. Denne
bestod af to paa Længdesiden sammenbyggede
Huse, med to højere, slanke Taarne ved
Hovedindgangen og et lavere Taarn for hver
Gavlende under Dobbeltgavlenes Sammenstødspunkt;
den var desuden prydet med en Del Karnapper
og Renaissancens sædvanlige buede Gavllinier.
Hovedbygningen laa paa den yderste af
3 Holme i Hillerød Sø, paa et ophøjet Terrain,
hvilket fremgaar af Udtrykket: »det store
Stenhus paa Volden«, og af de ved Udgravning
midt i selve Slotsgaarden, forefundne Fundamenter,
der viser, at det opr., middelalderlige
Hillerødsholms Facade har ligget vinkelret paa
Forlængelsen af en Akse gennem »Gaden«,
Indkørselsvejen mellem Stald- og Domestikbygninger
paa den nærmest mod Land liggende Holm.
Den var omgivet af Palisadeværk og en lav
Mur med runde Hjørnetaarne. En Grav — over
hvilken der førte en høj Bro paa murede Piller —
skilte Hovedbygningen fra den foran liggende,
lavere Holm, hvor vistnok Avlsbygningerne
til Hillerødsholm tidligere fandtes. Her
opførte Frederik II en Del Tilbygninger, som
kunde være nødvendige for en Konge, men som
Adelsmanden ikke havde behøvet ell. i alt Fald
kunde erstatte med Værelser i selve Hovedbygningen.
Og paa den nuv. mellemste Slotsholm,
rejste sig paa den ene Side Apotek, Kirke og
og Fadebur, og — vistnok lige overfor —
Køkken, Kancelli og Sølvkammer, saaledes, at der
ligesom nu har ligget to Huse ell. to Rækker af
Huse lige over for hinanden. Paa Pladsen
imellem dem fandtes der en »Vandkunst« med Afløb
til Køkken og Bryggers. — Fra denne Holm førte
en S-formet Bro over Graven til den nærmest
Land liggende lange Holm, der vistnok opr.
var landfast og dannede en »Vase«, som førte
ud til Borgholmen. Her opførte Frederik II de
endnu staaende lange Stald- og Domestikbygninger,
der paa hver Side af S-Broen, over mod Slottet,
afsluttes af to runde Taarne, som bærer
Aarstallet 1562 og Frederik II’s Valgsprog:
Mein Hoffnung zu Gott allein. Frederik II’s
F. kendes endnu gennem ret overensstemmende
Afbildninger — et Maleri paa Gripsholm,
et af Hans Knieper’s Tapeter, som Frederik II
lod udføre til Kronborg, og som nu hænger i
Nationalmuseet, og et Stik i Resen’s Atlas.
Paa F. fødtes Christian IV 12. Apr. 1577; et
ganske uhjemlet Sagn fortæller, at han kom til
Verden under en Tornebusk, hvis Plads man
endnu længe efter viste i den saakaldte
Amtmandshave. Han foretog faa Aar efter sin
Tronbestigelse forsk. Byggearbejder paa F., men
synes dog først 1601 at have fattet den Plan
at nedrive Frederik II’s Jagtslot og bygge sig
selv en tidssvarende Kongebolig. 15. Jan. 1602
slutter han Kontrakt med Bygmester Jørgen
Friborg i Slangerup om Nedbrydelse af den gl.
Hovedbygning, og 1. Maj s. A. forpligter
Friborg sig til »at skulle af Grunden opmure
og forfærdige hvis Huse og Bygning, vi ville
have opmuret og opsat der paa vort Slot
Frederiksborg, eftersom den Skabelon udviser,
vi hannem naadigst have overantvordet«.
Allerede 1606—08 stod de tre Fløje under Tag.
Hovedbygningen bestaar af tre store sammenbyggede,
fire Stokværk høje Huse — opr. uden indre
Forbindelse: i Midten Kongefløjen (67 m lang),
opført 1604, og udgaaende fra den paa begge
Sider, Kirkefløjen til venstre, opført 1606,
og Prinsessefløjen, opført 1608, til højre
(hver Fløj 57 m lang). Den indre, mellem disse
Bygninger liggende Slotsgaard afsluttedes endelig
ud mod den forreste opr. ved en lav Mur, der
1619 blev ændret til en Terrasse ell. et Galeri
(1609—19), hvis flade Tag er forsynet med
Balustrade og ligger i Linie med Solbænken i
Vinduerne i 1. Sal paa Kirkefløjens og
Prinsessefløjens karnapprydede Gavle. Slottets
Mure, der er byggede af røde Mursten med Baand,
Hjørner og Karme af Sandsten, hviler paa
Kvaderstens Fundamenter og stiger lige op af
Søen. Hjørnerne mod den forreste Slotsgaard
er forsynede med to lave, sekskantede Taarne,
»Rundeler«, de to tilsvarende Hjørner mod
Søen derimod med højere Taarne: »Kongens
Rundel« ell. »Mønttaarnet« og »Dronningens
Rundel« ell. »Jægerbakketaarnet«, der begge
har Balkoner og de for Christian IV’s Slotte
ejendommelige aabne og slanke Spir.
Kongefløjens Ydermur brydes paa Midten af en
fremspringende, firkantet Bygning med fladt Tag,
og paa hver Side af denne af en Karnap fra
1. Sal og opefter. Fra Hjørnetaarnet mod NV.,
»Kongens Rundel«, fører en to Stokværk høj
Løngang paa murede Buer fra Stue og 1. Sal
over Graven til Audienshuset, opført 1612—16,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0918.html
