Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en enlig beliggende, firkantet Bygning, der egl.
danner en Portbygning over Vejen til Fredensborg.
Inden for denne Bygning, langs den nordlige
Grav, findes Ridebanen med Karrusselporten.
Herfra kommer man ud i den forreste Slotsgaard,
gennem Porten i den ene Sidebygning,
Slotsherrens Bygning, opført 1612—14,
(den senere Amtmandsbolig) med den lige over
for liggende Kancellibygning, opført 1614—18.
Den forreste Slotsgaard er udad mod
Hovedbygningen begrænset af den nordlige Grav,
indad mod den inderste Helm, (med de lange Stald-
og Domestikbygninger) af en lav Bygning med
Porten til S-Broen, bygget 1620, og over denne
Port det kraftige Porttaarn (opført 1618—21)
med sit ejendommelige Spir. Midt i den forreste
Slotsgaard saas den prægtige »Vandkunst«
(udført af Adrian de Vries i Prag 1623); den
bestod af en sekskantet Kumme af sort, poleret
Marmor med Statuer paa Hjørnepiedestalerne
og Neptun paa en trekantet Sokkel i Midten.
Vandet strømmede i 95 Straaler fra de 16
Figurer. Dette pragtfulde Springvand blev 1659
ødelagt af Svenskerne, og Figurerne bortførte.
De fandtes for faa Aar tilbage paa Drottningholm,
paa nær een. Og da man ved Gravning paa
Pladsen havde fundet de gl. Fundamenter
samt et Brudstykke af den gl. Kumme, var der
Materiale nok for Haanden til en nøjagtig
Rekonstruktion. En saadan blev da ogsaa
foretaget ved Kaptajn Brygger Jacobsen’s store
Gaver til F. 1888 blev den ny Neptun-Brønd sat
op med Figurer i Afstøbning efter Originalerne.
Den manglende blev modeleret fra ny af
Prof. Börjesson. To Pumper, der drives ved
Gas, leverer det til Springvandet nødvendige
Vand, omtr. 270 Tdr. i Timen.
Fra den forreste Slotsgaard kommer man til
den indre ad en muret Bro over Graven gennem
den store Indkørselsport midt paa den før
omtalte Terrasse ell. Galeri mellem Kirke- og
Prinsessefløjens Gavle. Dette Galeri er mod
Graven delt i Nicher, 6 paa hver Side af
Porten, med mellemstaaende toskanske Kolonner.
I hver Niche fandtes en forgyldt gr. Gude- ell.
Heltestatue. Terrassen, bygget 1619 af Hans
Stenwinkel d. Y., har aabne Hvælvinger ind
imod den indre Slotsgaard, der var brolagt i
Mosaik. Til venstre i Slotsgaarden knejser
Kirkens prægtige Klokketaarn (92 m til Spirets
Top) med 6 Klokker og et Klokkespil; til højre
Trappetaarnet midt paa Prinsessefløjen, og i
Baggrunden paa Kongefløjen de to Trappetaarne,
Kongens (nærmest Kirken) og Dronningens
(nærmest Prinsessefløjen). Mellem disse to
Taarne — og mellem dem og Sidefløjene —
løber langs Kongefløjen et dobbelt, aabent
Galeri af sort Marmor med hvide Figurer (opført
1620—21 af Hans Stenwinkel d. Y. og Lorens
Sweiss). Det danner i Linie med Stue og
1. Sal en udvendig og dog lukket Forbindelse
mellem Værelserne i Kongefløjen og de to
Sidefløje og afhjalp saaledes den ovf. omtalte
gammeldags Ubehjælpsomhed, at de tre Fløje opr.
var byggede som tre selvstændige Huse uden
indbyrdes Forbindelse. Til højre i Gaarden,
ved Prinsessefløjens Mur, findes en mindre
Fontæne, Løvebrønden, med støbte Figurer
(en Kvinde og en Cupido) i Bronze (af Peter
Husum, der har paabegyndt Hesten og Løven i
Rosenberg Have). Denne bortførtes ligeledes
1659, men genopsattes paa ny ved Brygger
Jacobsen’s Gavmildhed. Paa Kirkefløjen lige
overfor findes et kunstfærdigt Smedejernsgitter
for Kirkevinduet (udført af Casper Fincke, 1617)
og den prægtig udskaarne Kirkedør (forestillende
Kristi Daab og Opstandelse og de to
første kristne Konger i Danmark). For
yderligere at forhøje det farverige Billede,
som hele Slottet frembød, lod Christian IV
Vindueskarmene og en Del af Sandstensornamenterne
forgylde.
Indvendig frembød Slottet dog langt større
Pragt, da det i Aarene 1623—25 stod fuldfærdigt.
Kirken og den over denne liggende
lange Sal var sikkert Slottets skønneste
Rum. En dobbelt Buerække paa hver Side delte
Kirken i Langskib og to Sideskibe; de sidste
var delte ved et Loft, som dannede
»Omgangen«, med høje spidsbuede Vinduer i
Ydervæggene og Arkadens aabne Buer ind mod Kirken.
Blankpolerede enkelte og dobbelte Søjler bærer
de stærkt forgyldte Hvælvingsribber. For den
nordre Endegavl stod paa Omgangen det prægtige
Orgel; bag dette laa med Udsigt til Kirken
Christian IV’s Bedekammer med bib. Malerier
af nederl. Mestere i det mørke Egetræspanel og
med ciselerede Sølvdruer og -tapper i Loftet.
Særlig Kunstværdi havde Kirkens Altere,
Prædikestol og Døbefont, der var prydede med en
Mængde støbte og ciselerede Sølvfigurer. Disse
og andre af Slottets udmærkede Sølvprydelser,
hvoraf desværre mange er forsvundne, er
udførte af den hamburgske Kunstner Jacob
Mores (s. d.) og hans Søn af s. N. — I Salen over
Kirken, den lange Sal (51 m × 14 m, 7 m høj),
Dansesalen, først i en langt senere Tid kaldet
Riddersalen, var der ødslet med Billedskærer-
og Malerarbejde. 26 Billedhuggere, siger en gl
Beretning, arbejdede paa Loftet i 7 Aar. Her
saas Fremstillinger af Menneskets forsk.
Haandværk, omgivne med Allegorier paa Guds
Egenskaber og omslyngede med Blomsterornamenter
med Menneskemasker ell. Dyreskikkelser —
alt i Træskærerarbejde i højt Relief og
dekoreret med rige Farver. Gyldenlæders Tapeter
prydede Væggene fra Fodpanelet til Loftsfrisen,
hvor Jordens Dyr og Himmelens Fugle fandtes
afbildede. Ved store Højtideligheder ophængtes
uden paa Lædertapeterne de berømte vævede
Delft-Tapeter, udførte af K. v. Mandern og
fremstillende Christian IV’s Kroning og hans
Sejre i Kalmar-Krigen. For Endevæggene stod
Kaminer af sort Marmor med drevne Sølvfigurer,
og paa det tavlede Marmorgulv stod paa
hver Side af Indgangsdøren (fra Kirketaarnet)
Trompeterstol og Skænkeskabe af poleret
Pæretræ med Sølvornamenter (af ovenn. J. Mores)
samt med deres straalende Opdækning af
Sølvkander, Opsatse, Bægere og Krus. —
I Kongefløjen rummedes i Stueetagen Forstue,
Apotek, Sølvkammer og Drabantsal. Fra denne
kom man ind i Ridderstuen ell. Rosen,
hvor Loftets lave Hvælvinger, der var prydede
med Stukkaturarbejde, blev baarne af fem
blankpolerede, sorte Marmorsøjler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
