Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væggene var prydede med sort, sp. Gyldenlæder,
med en Messinglampet i hver Hvælvingsbue og
en Mængde Hjorte i Stukkatur, men med naturlige
Hjortetakker. Oven over Rosen laa paa 1. Sal
Kongens Værelser med Udgang gennem »Kongens
Rundel« og Løngangen til Audienshuset,
hvor Audienssalen (nu Konseilsalen) laa
paa 1. Sal (i Stuen laa Drejerkammeret og
Mønten paa hver sin Side af Møntporten).
I den modsatte Del af Kongefløjen laa
Dronningens Værelser med Adgang fra Dronningens
Trappetaarn. Over Kongens Værelser laa paa
2. Sal Sommersalen, med en Fontæne af
Sølv, over Dronningens Vintersalen.
I Prinsessefløjen fandtes, under de talrige Børne-
og Gæsteværelser, Køkken, Forraadskamre
og Vinkælder.
F.’s Anlægsplan er fr., men selve Bygningsstilen
er nederlandsk med Paavirkning af saavel
fr. som tysk Arkitektur. Regnskaberne nævner
ingen Arkitekt, men det synes utvivlsomt, at
Hans Stenwinkel d. Y., selv af en nederlandsk
Bygmesterslægt og Elev af den Amsterdam’er
Stadsbygmester de Keyser, fra 1614 har
været F.’s ledende Arkitekt, som dog sikkert
ofte har maattet tage Hensyn til sin myndige
og indsigtsfulde Bygherres personlige Smag og
Villie.
Slotshaven med sine Terrasser, Bassiner og
Kanaler laa paa den modsatte Side af Søen.
Ude i denne, midt foran Kongefløjen, laa et
Haveanlæg paa »Dronningeøen«, opr. et
Fæstningsværk. Foran dette igen fandtes et
Springvand, forestillende en svømmende Hjort forfulgt
af Hunde. Ved Fredensborg Vejen laa Lysthuset
»Sparepenge«, opført af Frederik II, ombygget
af Christian IV, i »Indelukket«, »Badstuen« og
i den »lille Dyrehave«, »Frydensborg«, begge
Lysthuse fra Frederik II’s Tid. Kun »Badstuen«
er tilbage.
Krigen med Sverige 1643—45 tyndede stærkt
ud i F.’s Sølvskatte; værre blev det 1658—59,
da Karl X Gustaf i sin Harme over den
mislykkede Storm paa Kbhvn lod alt ødelægge
paa F. 1665 (9. Decbr) brændte Løngangen og
Audienshuset, som først kom i Stand igen under
Christian V (se Bering Liisberg: »Audienshuset
paa Frederiksborg« i »Tidsskrift f. Kunstindustri«
1894). Til Trods for de stadige Forandringer,
der foretoges i 18. Aarh. for at holde Trop
med Moden, fortrængtes F. dog snart af de
nyere Slotte og benyttedes egl. kun som
Kroningsslot. Alle Enevoldskonger, paa nær
Christian VII, er kronede her. Men paavirket af
de nationale Rørelser valgte Frederik VII det
minderige Slot til sin Residens og opholdt sig her
særlig om Vinteren og Foraaret. I Slotskirken
viedes han 7. Aug. 1860 til Grevinde Danner.
Under Kongens og Grevindens Ophold paa F.
i Vinteren 1859 udbrød 17. Decbr Kl. 3 1/2 om
Morgenen en heftig Ildløs, som i faa Timer
lagde det gl. Slots Hovedbygning i Aske.
Audienshuset og Løngangen, Broen og Terrassen
blev ubeskadigede, samtlige Yder- og Taarnmure
lige til Taglinierne stod endnu, en Del
af Marmorgaleriet var bevaret ligesom i
Kirkefløjen den nederste Del, Lavkirken, med det
indlagte Stoleværk, Prædikestol og Alter samt
Kirkedøren og Gitteret. Af Ting, der gik tabt,
maa særlig nævnes en Mængde Portrætter af
den hist. Portrætsamling (oprettet under
Frederik IV), Karl v. Mandern’s Tapeter og
Christian IV’s Bedekammer.
F. Slots Brand føltes som en Landesorg, og
da det viste sig, at de gamle Mure kunde
benyttes, samt da en Del af de kostbare Prydelser
var reddede, rejste der sig snart Stemmer for
dets Genopførelse. Ved Indsamling fra hele
Landet, ved Bidrag fra Kongehus, Rigsdag og
Rigsraad, samt senere ved Oprettelse af et
Kunstflidslotteri, hvis Overskud skulde tilfalde F.,
var der samlet en tilstrækkelig Sum til at tage
fat paa Arbejdet med Prof. Meldahl som Bygmester.
Kirken kunde alt indvies 28. Aug. 1864,
og 1875 stod alle tre Fløje under Tag.
Udsmykningen af det Indre tog længere Tid; først
istandsattes Kirken. Bedekammeret fik ved
Kaptajn, Brygger Jacobsen’s Rundhaandethed rig
Erstatning for de ødelagte Billeder ved Karl
Bloch’s 23 Malerier af Jesu Liv. 1877 skænkede
Jacobsen 200000 Kr. til Kongefløjens
Istandsættelse under Forudsætning af, at Slottet
fremtidig skulde afgive Rum til et
nationalhistorisk Museum. Senere bestemte
han, at 10000 Kr. af Carlsberg-Fondet samt
Halvdelen af Renterne af et af ham skænket Beløb
paa 1 Mill. Kr. aarlig skulde anvendes til
Museet og dets Udvidelse. Museet oprettedes ved
kgl. Reskr. 5. Apr. 1878.
Der er ved dette Museum — hvis Bestyrelse
bestaar af 3 Medlemmer, hvoraf det ene
udnævnes af Kongen, det andet er Direktøren
for Samlingen paa Rosenborg og fungerer som
Formand, det tredie, et Medlem af Bestyrelsen
af Carlsberg-Fondet, valgt af det kgl. Danske
Videnskabernes Selskab — skabt et vigtigt
Supplement til de danske Kongers
kronologiske Samling paa Rosenborg og til
Nationalmuseet, og det var Tanken, at F.-Museet
engang skulde kunne fortsætte førstnævnte
Samling for det ny Kongehus og det
konstitutionelle Kongedømme. Museet gemmer i en
Mængde pragtfuldt udsmykkede Rum med Loftsmalerier
af fremragende danske Kunstnere en rig Samling
Portrætter af danske hist. Personligheder
samt en Mængde Fremstillinger af
Begivenheder i Danmarks Historie og endelig en
værdifuld Samling af Møbler, hvorved man har
kunnet danne stilfulde og troværdige Interiører
fra de forsk. Perioder. I Riddersalen, Rosen og
Kirken er de gl. Dekorationer fra Christian IV’s
Tid nøjagtig gengivne. Museet voksede hurtig,
og under samme Forudsætning som tidligere
tilbød Jacobsen at skænke 200000 Kr. til
Istandsættelse af Prinsessefløjen, som ved kgl.
Resol. 13. Oktbr 1880 ogsaa blev inddraget under
Museet, der nu udvidedes til at skulle danne:
»et Hjemsted for vækkende og mere omfattende
Fremstilinger af fædrelandshistoriske Minder
fra Kristendommens Indførelse i Danmark til
den nyere Tid«. — 1881 aabnedes Kongefløjen
for Publikum. Paa 25 Aarsdagen efter Slottets
Brand (17. Decbr 1884) afleveredes alle
Lokalerne til Museumsbestyrelsen. Værelserne paa
3. Sal fuldendtes dog først 1893. Jacobsen’s
sidste Gave til F. var et Klokkespil (Sangværk) til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
