Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksværk, Købstad og Fabriksby i Nordsjælland - Frederiksø, se Christiansø - Frederiks-Øerne, se Nikobarer - Fredfisk - Fred-Frode - Fredholm, Erik Ivar - Fredholm, Johan Henrik Gotthard - Fredkøb, se Fredløshed - Fredlysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(S. Lemche), Ting- og Arresthuset (1862),
Borgerskolen, Haandværker- og
Industriforeningen med tekn. Skole, Syge- og
Epidemihuset, Toldbygningen, Jernbanegaarden og
K. A. Larsen’s og Hustrus Stiftelse for Enker
og ugifte Piger; der er en Sparekasse for F.
og Omegn (1836), en Nordsjællands Bank, en
Filial af Bondestandens Sparekasse, Gas-,
Elektricitets- og Vandværk (1906) m. m. Men hvad
der især giver den Bet. og præger den, er den
forholdsvis store Fabriksvirksomhed, ved
hvilken tidligere udelukkende benyttedes den
Vandkraft, som Kanalen afgiver, men som nu
lige saa meget anvender Dampkraft. De vigtigste
industrielle Anlæg er de Anker Heegaardske
Fabrikker, der fremstiller Maskiner,
Metalstøbegods m. m., og især Hærens Krudtværk,
som producerer Krudt baade til Hær og Flaade
ligesom til privat Brug; det Krudt, som ikke
straks sendes til Kbhvn, opbevares i de
saakaldte »Krudttaarne« paa Højderne omkr.
Byen; en særlig Afdeling er Anlægget »Sørups
Vang« ved Arresø, hvor der fremstilles røgfrit
Krudt. Desuden er der Metalstøberi,
Cementstensfabrik, Garveri, Savværk, Ølbryggeri,
Andelsmejeri m. m. Det er interessant at se,
hvorledes Stedets landlige Karakter kæmper
med Fabriksskorstenene og Røgen om Forrangen.
Den lille Havn, der er anlagt 1860 af
Anker Heegaard, er indtil 3,1, Indløbet til den
2,2 m dyb. Handelsflaaden ved Toldstedet bestod
ved Udgangen af 1915 af 58 Skibe med 422 t
Drægtighed (deraf 1 Dampskib med 21 t); samt
194 mindre Fartøjer og Baade; der indløb
s. A. 461 Skibe med 3167 og udgik 455 Skibe
med 636 t Gods.
I gejstlig Henseende udgør F. eet Pastorat
med Kregome og Vinderød Sogne. Dens Øvrighed
er en Borgemester, som tillige er Byfoged
og Byskriver samt Birkedommer og Skriver i
Halsnæs Birk, og et valgt Byraad, for hvilket
Borgemesteren er Formand. Den hører til 2.
Landstingskreds og Amtets 4. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, Frederiksborg
Amtstuedistrikt, Jægerspris Lægekreds og 1.
Udskrivningskreds.
Historie. Oprindelsen til F. skyldes den
1717—19 gravede Kanal mellem Arresø og
Roskilde Fjord, idet man snart begyndte at
anlægge Fabrikker her for at udnytte Vandkraften.
Men Byen voksede dog først op og fik sit
Navn, da Anlæggene noget efter Midten af
18. Aarh. af Regeringen overdroges Kancelliraad,
senere Generalmajor Fr. Classen, som anlagde
et Krudtværk og et Kanonstøberi her; han fik
Fabrikkerne til at blomstre op, beplantede det
sandede Terræn og virkede tillige som ivrig
Landmand for det omliggende Gods, af hvilket
han efterhaanden var blevet Eneejer ligesom
af hele Etablissementet. Efter hans Død 1792
tilfaldt det tillige med de to af ham oprettede
Herregaarde Arresødal og Grønnesøgaard iflg.
hans Testamente Landgreve Carl af Hessen,
som 1804 overdrog det hele til sin Svigersøn
Kronprinsen, den senere Frederik VI; han
oprettede en egen Administration for Ejendommen,
indtil den kunde overgaa til Statsejendom
efter Medarvingernes Udløsning, hvilket dog
først fik sin endelige Ordning i Beg. af
Christian VIII’’s Regering; ved Lov af 8. Apr. 1851
blev endelig 1854—59 Fæstegodset og de to
Gaarde solgt, ligesom Fabrikkerne afhændedes
til Private, og kun Krudtværket blev ved at
være Statsejendom. Ved Regulativ af 2. Juni
1850 havde F. faaet egen Kommunalbestyrelse,
hvorved den blev Handelsplads; ved L.
5. Marts 1907 blev den Købstad (fra 1. Apr. s. A.).
(Litt.: F. Falster, »Nogle
Fortællinger betræffende det Frederiksværkske
Etablissement« [Kbhvn 1858]; C. Nyrop, »Joh.
Fr. Classen« [Kbhvn 1887]; Magd.
Thoresen, »F.«, i Galschiøt, Danm. II; G.
Hornemann, »F.’s Hist. i Omrids«, i »Festskr. i
Anl. af F. og Omegns Sparekasses 75aarige
Jub.« [Kbhvn 1911]; Trap, »Stat.-topogr.
Beskrivelse af Danmark«, 3. Udg. II).
H. W.
Frederiksø, se Christiansø.
Frederiks-Øerne, se Nikobarer.
Fredfisk kaldes saadanne Fisk, der i
Modsætning til Rovfiskene lever af Smaadyr ell.
Planteføde, men kun undtagelsesvis æder andre
Fisk.
C. V. O.
Fred-Frode, dansk Sagnkonge, se Frode.
Fredholm, Erik Ivar, svensk Matematiker,
f. i Sthlm 7. Apr. 1866, beklæder siden
1906 Stillingen som Prof. i Mekanik og
matematisk Fysik ved »Sthlm’s Högskola«. F. har i
Acta mathematica skrevet fl. betydelige
Opsatser om Funktionsteori og Mekanik. Særligt maa
fremhæves hans Afh. om Integralligninger: Sur
une classe d’équations fonctionelles (Acta math.
27), der prisbelønnedes af »Vetenskapsakademiet«;
1908 tilkendte det fr. Académie des sciences
ham »Prix Poncelet« for hans Undersøgelser
paa dette Omraade.
Chr. C.
Fredholm, Johan Henrik Gotthard,
sv. Politiker og socialvidenskabelig Forf., f.
8. Juli 1838 i Sthlm, d, smst. 11. Juli 1904. F., der
havde faaet teknologisk og landbrugsvidenskabelig
Uddannelse, var Sekretær i den 1881 nedsatte
store Toldkomité og tillige i Komiteen for
Landbrugsundervisningens Omorganisation
(1882—84). Fra 1885 indtil sin Død sad han,
1888—90 undtagen, i Andra Kammeren som
Repræsentant for Sthlm. Han tilhørte det liberale
Parti og var paa Rigsdagen en utrættelig og
indflydelsesrig Reformven, navnlig paa den
sociale og Næringslovgivningens Omraade.
I herhenhørende Emner udfoldede han tillige et
frugtbart Forfatterskab.
K. V. H.
Fredkøb, se Fredløshed.
Fredlysning af forhist. og hist. Mindesmærker
maa for at være af blivende Art foregaa
under særlige Former. Bedst ordnet, men
ogsaa lettest gennemførlig er F. af
Oldtidsmindesmærkerne, idet disses Areal
oftest er mindre betydeligt. Ved F. udstedes af
Ejeren en Deklaration, der indeholder nærmere
Bestemmelser om, hvad F. betyder, samt en
Beskrivelse af Mindesmærket; den tinglæses
paa Ejendommen og vil saaledes paahvile ogsaa
de flg. Ejere. Begyndt fra de større
Ejendomsbesiddere tidligt i 19. Aarh. omfatter F.
nu c. 6000 Oldtidsmindesmærker fordelte over hele
Landet. Efterhaanden afmærkes de med en Sten af
Granit med indhugget F. M. og derover en Krone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
