- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undtagne fra disse Bestemmelser er:
Dagrovfugle med Undtagelse af Musvaagen, Vildgæs
med Undtagelse af Graagaasen, Ravne, Krager,
Raager, Skader, Graaspurve og Skarver samt
Blishøns og Hejrer.

Den paabudte F. omfatter tillige de fredede
Dyrs Yngel samt Fuglenes Reder og Æg; dog
skal det være Ejeren af Grunden tilladt at
borttage Vibeæg indtil 8. Maj, Terne- og Maageæg
indtil 25. Maj og Æg af Ænder, til hvilke der
er indrettet fredede Rugepladser. Endelig er
det forbudt at falbyde, sælge, købe ell. forsende
Vildt, for hvilket der er fastsat
Fredningsbestemmelse, førend Dagen efter den
paagældende Jagttids Beg. og ikke længere end
8 Dage efter dens Udløb.

Iflg. foranstaaende er altsaa Kron- og
Daavildt som hidtil fredløst, medens den store
Hornugle og Sneuglen, der hidtil delte samme
Skæbne, nu som henhørende under Natrovfuglene
har Fred i Tiden 1. Febr—15. Septbr.
Grævlingen var hidtil delvis fredet, men er
herefter fredløs tillige med Ræv, Odder, Maar,
Ilder og Væsel; i samme Forbindelse skal det
nævnes, at den Jagtberettigede har Ret til paa
sit Jagtdistrikt at skyde omstrejfende Katte
og i visse Tilfælde — se nærmere derom i
Jagtloven — ogsaa omstrejfende Hunde. Af
Fuglene har endelig Graagaasen, Skovsnæppen
og Pomeransfuglen opnaaet en delvis F.

Ligesom al F. naturlig maa grunde sig i
Humanitetshensyn, de paagældende Dyre- og
Fuglearters større ell. mindre Skadelighed og
deraf flg. Interesse for disses Bevarelse, maa det
siges, at den nugældende Fredningslov i det
store og væsentlige har truffet det rette, om
man end kunde ønske Raaens, Harens, Snæppens
og Graaandens F. yderligere udvidet og
Skovduens indskrænket, samt at saadant Barbari,
som at Kron- og Daavildt er helt fredløst,
maatte blive humaniseret. Ligeledes burde man
af Hensyn til Ynglen unde det nu forholdsvis
sparsomme Rovvildt en vis, kort F. Et
overmaade stort Fortrin har imidlertid den nu
indførte F. fremfor den tidligere, idet den
herefter gælder overalt paa Landjorden (herunder
alle ferske Vande), i Fjorde og Vige og paa
Havet, saa langt dansk Søterritorium gaar,
hvorhos det er forbudt til Jagt saavel paa
Landjorden som paa Havet og i Fjorde og Vige
at bruge kunstigt Lys.

De nævnte Fredningsbestemmelser tillige med
fl. mindre Paabud, der navnlig gælder
Jagtvildtets Bevaring og Kontrollen hermed,
indeholdes som anført i L. af 8. Maj 1894, § 17—22
samt Ændring i samme af 1900. Overtrædelse
af de her givne Bestemmelser medfører
offentlig Paatale og straffes med Bøder
fra 10—200 Kr.
S. F.

I Norge findes de gældende Lovbestemmelser
om F. af Vildt især i Jagtloven 20. Maj 1899
med Tillægslove 14. Maj 1902, 15. Aug. 1908
og 27. Aug. 1909. Jagttiden for de forsk.
Vildtsorter er: Hare, Røi, Aarhøne og Jerpe
25. Aug.—14. Marts; Tiur og Aarhane 15.—31. Maj og
25. Aug.—14. Marts, Rype 25. Aug.—31. Marts,
Rugde 25. Aug.—31. Maj, Raphøns 1.—14. Oktbr.
Fangstindretninger for Hare, Tiur, Røi,
Aarfugl og Jerpe maa anbringes i Tiden
15. Oktbr—14. Marts og for Rype 15. Oktbr—31. Marts.
Hare kan fældes i Fredningstiden, hvis den gør
Skade i Have ell. paa Frugttræer. For Ærfugl
er Jagttiden 15. Oktbr—14. Marts; paa fredlyst
Æg- og Dunvær samt 1,5 km paa Havet ud fra
samme er Ærfugl fredet hele Aaret. Svane og
Fasan er fredede hele Aaret. Æg af samtlige
hidtil nævnte fredede Fugle undtagen Ærfugl maa
ikke tages bort. Alle andre Fugle maa kun
jages ell. fanges 16. Aug.—14. Marts, undtagen
naar de gør Skade i Have, paa Ager eller
Frugttræer. Undtagne fra F. er dog Rovfuglene,
en Del andre Fugle, som anses for væsentlig
skadelige, samt de fleste Svømmefugle.
Bæver, Raadyr og Gemser er fredede hele
Aaret; ligesaa Daadyr, som ikke holdes i
Dyrehave ell. indhegnet Park. Jagttiden for
Vildren er 1.—14. Septbr; Aarskalv maa ikke
fældes. Det er forbudt at bruge Skydevaaben med
Magasinmekanisme ell. med Opslagssigte eller
med mindre Kaliber end 12 mm. Jagttiden for
Elg er 10.—30. Septbr; løs, paa Drevet
halsende Hund maa ikke benyttes paa Elgjagt.
Kronhjort kan fældes 15. Aug.—30. Septbr, Koller
15.—30. Septbr, Aarskalv maa ikke fældes.
Paa hver særskilt matrikuleret Ejendom kan
der kun fældes en Elg og en Hjort aarlig.

Iflg. L. 8. Apr. 1905, 5. Kap., er det i
Tidsrummet 26. Aug.—14. Apr. forbudt at fiske ell.
dræbe Laks ell. Søørred og at bruge, udsætte
ell. lade blive staaende Redskaber, indrettede
til saadant Fiske. Dog er Fiskeri med Stang
ell. Haandsnøre tilladt til og med 14. Septbr.
Ved Siden af denne Aarsfredning gælder i
Tiden 15. Apr.—25. Aug. en Ugefredning, nemlig
fra Fredag Aften Kl. 6 Eftm. til samme
Klokkeslet Mandag Aften. For en Række Distrikter
gælder adskillige Særbestemmelser.

Hummer er fredet fra 15. Juli til første
Søgnedag i Oktbr; L. 29. Juni 1894. Hummer
under 21 cm’s Længde fra Pandehornets Spids til
Enden af Halens midterste Svømmelap skal
altid, straks den er optaget, kastes tilbage i
Søen.

Hval maa aldrig jages, anskydes ell. dræbes
paa Fjord ell. Vaag, hvor der foregaar
Sildfiske; L. 6. Juni 1896. For Tromsø Stift er
Hvalfangst helt forbudt i 10 Aar fra 1. Febr 1914;
L. 28. Juni 1913; samme Forbud gælder
ogsaa indtil videre i Søndre og Nordre
Bergenhus Amter.
K. Ø.

F. af Fisk i de ferske Vande sker dels
middelbart ved beskyttende Regler om
Fiskeredskabers Brug o. l. (se Fiskeribeskyttelse),
dels umiddelbart ved Fastsættelse af
Mindstemaal og Fredningstider. I L. om
Ferskvandsfiskeri af 2. Juni 1917 er optaget flg.
Bestemmelser:
ArtMindstemaal
(Totallængde)
mm
Fredningstid
Laks370Kun Fisk
i yngledragt
1. Novbr.—
31.decbr.
Havørred370
Søørred370
Bækørred250
Helt30015. Novbr.—
14. Decbr.
Snæbel300
Stalling3001. April—
30. April
Gedde400
AborreIntet
Aal340Ingen
Krebs90Ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free