Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredløshed - Fredman's Epistlar og Fredman's Sånger, se Bellman - Fredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omraadet for F., men der aabnedes ogsaa
undertiden den Fredløse Adgang til igen at købe
Freden ved at erlægge høje Bøder (se
Fyrretyve Marks Bøder). Nogle Steder, som i
Norge, sondredes der ligefrem mellem to Slags
F., en, der kunde sones med Bod, og en, der
ikke kunde det. I de danske Love gennemføres
vel ingen tilsvarende Sondring, men ogsaa de
forudsætter dog, at Udsigterne til Genindtrædelse
i Freden var meget forsk. ved de forsk. Forbrydelser.
Hvor F. var traadt i St f. Prisgivelse
til Blodhævnen, altsaa f. Eks. ved alm.
Manddrab, var der saaledes vistnok regelmæssig
Adgang dertil, saa snart en Udsoning med
den Dræbtes Slægt havde fundet Sted.
Genoptagelsen i Freden skete vel opr. ved en
Beslutning af Folket paa Tinge, men i senere Tid
var det en Ret for Kongen at gengive den
Fredløse hans Fred, hvilket skete ved et
saakaldt Fredebrev og mod Erlæggelse af en
Ydelse til Kongen, der hed Fredkøb og til
Dels var fikseret til bestemte Beløb.
F. hører hjemme i primitive Samfund, der
savner en fast organiseret retshaandhævende
Myndighed, og som ikke evner at udmaale
Straffen efter Forbrydelsens Størrelse. Hvor
disse Forudsætninger forsvinder, maa ogsaa F.
efterhaanden give Plads for andre mere
specialiserede positive Straffe. Disse udvikler sig
for en stor Del af selve F., derved at enkelte
af de i denne som Muligheder liggende
Retsfølger for Forbryderen udskilles og ophøjes
til selvstændige Strafonder. I St f. at dræbe
den Fredløse kunde man nøjes med at
lemlæste ham ell. hendømme ham i Trældom ell.
indespærre ham ell. forvise ham, ell. man
kunde helt afstaa fra at tilføje ham en
personlig Lidelse og nøjes med at konfiskere hans
Gods. Under Indflydelse af den ovf. nævnte fra
Kirken udgaaende Bevægelse mod Dødsstraffen,
hvilken til Dels var foranlediget ved den
sakrale Karakter, denne Straf havde haft i
hedensk Tid, blev F. i de sydligere Lande
allerede tidligt i Middelalderen trængt stærkt i
Baggrunden, og da man senere igen begyndte
at skærpe Straffene, var det ikke den, man
vendte tilbage til. Dog holdt der sig langt ned
i Tiden Levninger af den, navnlig som
Tvangsmiddel over for Personer, der, skønt lovlig
stævnede, ikke vilde møde, hvilket efter ældre
Ret ofte var en Forudsætning for, at der kunde
gaa Dom i Sagen. I St f. at dømme Sagsøgte
trods Udeblivelsen, blev han erklæret fredløs,
indtil han indfandt sig ell. med Magt blev bragt
til Stede. Paa denne Maade anvendtes F. i
senere Tid særlig i Straffesager, men undertiden
ogsaa i civile Sager, jfr saaledes den tyske Rets
»Verfestung« og »Acht« (s. d.), den fr. Rets
forbannissement og den eng. Rets outlawry.
I Norden stod F. endnu i fuldt Flor omkr.
Midten af Middelalderen, og her holdt den sig
endnu længe efter baade som Straf og som
Tvangsmiddel. Saa længe der ikke var Adgang
til at arrestere Forbrydere paa Mistanke, og
den, der ikke var arresteret, naar han dømtes
fredløs, fik tilstaaet en Rømningsfrist, maatte
F. i dens middelalderlige Skikkelse vedblive at
være den regelmæssige Straf for de groveste
Forbrydelser. Der var derfor ogsaa altid
mange Fredløse, og da disse søgte Tilflugt paa
vanskelig tilgængelige Steder, hvorfra de
foruroligede den omboende Befolkning ell. overfaldt
Vejfarende, udviklede de sig ofte til en sand
Landeplage. Endnu i 16., ja helt ind i 17. Aarh.
klages der idelig over dette Uvæsen. En væsentlig
Forandring indtraadte først efter Reformationen,
da der aabnedes Adgang til at arrestere
Mistænkte, naar de ikke stillede Borgen for
sig, og Rømningsfristen som Følge deraf faldt
bort. Lige indtil D. L. svor dog Nævningerne i
Drabssager altid den Skyldige fra hans Fred
ell., hvis han var paagrebet under Sagen, fra
hans Fred og fra hans Hals. Om man endnu i
16. og 17. Aarh. har anset enhver for berettiget
til at dræbe den Fredløse, er dog maaske
tvivlsomt. Ogsaa som Tvangsmiddel vedblev
man at anvende F., saaledes regelmæssig, hvor
en Person var dømt til at betale 40 Marks
Bøder og ikke efterkom Dommen inden 6 Uger,
ja selv rent civile Sager kunde endnu i
17. Aarh. i visse Tilfælde ende med F., naar
Sagsøgte ikke rettede for sig, idet der kunde
erhverves et saakaldt Rømningsbrev over ham,
iflg. hvilket han skulde betale inden 6 Uger ell.
rømme som andre fredløse Mænd. Efter at der
i Beg. af 17. Aarh. var aabnet en lettere
Adgang til Udlæg i Domfældtes Gods, og der var
blevet indført Gældsfængsel, ophørte man dog
omkr. Midten af Aarh. med at anvende F. som
Eksekutionsmiddel, og naar den endnu
figurerer som saadan i D. L., maa det skyldes en
Uagtsomhed, som næppe har faaet praktiske
Følger. (Litt.: Brunner, »Deutsche
Rechtsgeschichte«, I, 2. Opl. [1906], S. 221 flg., II, S.
595 flg.; v. Amira, »Recht«, 3. Opl. [1913],
S. 237 flg.).
P. J. J.
Fredman’s Epistlar og Fredman’s Sånger, se Bellman.
Fredning. Ved dansk L. af 8. Maj 1894 om
Jagten bestemmes flg. Fredningstider (begge de
anførte Dage medregnede) for nedenanførte
Pattedyr og Fugle, nemlig:
I. Pattedyr: Raabukke 15. Juli—15. Septbr,
Raaer 1. Jan.—15. Septbr, Harer 25. Decbr—20. Septbr,
Pindsvin og Flagermus 1. Febr—15. Septbr.
II. Fugle: Af Dagrovfugle Musvaager
1. Febr—15. Septbr. Alle Natrovfugle
1. Febr—15. Septbr, Agerhøns 15. Novbr—15. Septbr,
Fasaner 15. Marts—15. Septbr, Skovduer og Kramsfugle
1. Febr—15. Septbr, Urhøner hele Aaret, Urhaner
1. Novbr—15. Aug. Vadefugle 1. Febr—15. Aug.; dog
Brushøns, Regnspover, Holtsnæpper
og Pomeransfugle 15. Maj—31. Juli samt
Bekkasiner 1. Febr—31. Juli. Hvide og sorte
Storke er fredede hele Aaret, Svaner
15. Marts—14. Novbr, Terner 1. Febr—15. Septbr,
Maager 1. Febr—31. Oktbr; dog den store
Havmaage kun 1. Maj—31. Juli, Graagæs og
Dykænder 1. Apr.—30. Juni, andre Svømmefugle
1. Febr—15. Juli. Alle andre ikke nævnte Fugle
1. Febr—15. Septbr. Dog skal alle Sangfugle o.
a. Smaafugle være fredede hele Aaret. Stærene
maa jages, hvor de i Haver gør Skade paa
Frugt, i Tiden 1. Juli—20. Aug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
