Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 908 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freiburg (Fribourg) - Freiburg, By i den preuss. Prov. Schlesien - Freiburger-Alper - Freienwalde - Freiesleben, Johann Karl - Freiesleben, Theodor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1. Juli 1915 beregnedes Indbyggerantallet til
143650 ell. 86 pr. km².

Af Arealet er 88,5 % produktivt (deraf 320,3 km²
Skov, 1156,7 km² Agerland og Alpegræsgange,
1,56 km² Vinhaver), 11,5 % uproduktivt
(deraf 67,8 km² Søer). Kornavlen (Hvede, Rug,
Havre) var tidligere af meget stor Bet., men
er gaaet tilbage til Fordel for Kvægavlen.
Ved Kvægtællingen 1916 fandtes i F. 116994 Stkr
Kvæg (deraf 56419 Køer), 9327 Heste, 71 Muldyr,
60 Æsler, 40445 Svin, 7065 Faar, 14690 Geder.
Produktionen af Ost, Smør og kondenseret Mælk
er meget betydelig: berømt er Gruyère-Osten.
Af Vin produceredes 1915 5700 hl,
mest hvid Vin. Tobaksavl drives mod N.,
i Distrikterne Broye og See, og gav 1915 et
Udbytte af 86875 frc. Skovene, som især findes i
Bjergegnene, staar under Statens Opsigt, og
nyder forstmæssig Pleje; det vigtigste Træ er
Rødgranen. Der brydes Kalksten, Sandsten, Tørv
og Brunkul. Industrien er ikke meget betydelig,
den omfatter især Garveri, Klædevæveri,
Fabrikation af Konserves, Papir og Teglsten.
1915 fandtes 102 Fabrikker; Vandkraften
udnyttes meget i Industrien. Handelen,
navnlig med Agerbrugsprodukter, er især
koncentreret i Byen F.; bl. de andre Byer kan
nævnes Estavayer-le-Lac (1958 Indb.), Romont
(2303), Bulle (4035), Gruyères (1502), Murten
(2067), Düdingen (3956), Châtel-St-Denis (2708).
Kantonet er velforsynet med Veje og Jernbaner.
Forfatningen er demokratisk. Den lovgivende
Magt indehaves af det store Raad, som
bestaar af et Medlem for hver 1200 Indb.
Statsraadet (Conseil d’État) har den udøvende
Magt og bestaar af 7 Medlemmer, som vælges paa
5 Aar af det store Raad. Kantonets Indtægter
var (1915) 7571620 frc., Udgifterne 8221561 frc.
Der er 29 Fredsdommere, 7 Distriktsdomstole og
1 Kantondomstol. Den kirkelige Administration
er helt skilt fra Statens. Katolikkerne
hører under Biskoppen i Lausanne.

Historie. Da Slægten Zähringen uddøde,
gik F. 1218 over til Greven af Kybourg-Berthoud,
derpaa, 1277, til Grev Rudolf af Habsburg,
1481 tiltraadte F. det schweiziske Edsforbund.
Kantonets nuv. Forfatning er af 7. Maj 1857,
senere ændret i mindre Enkeltheder.
(Litt.: Berchtold, Histoire du canton
de Fribourg [3 Bd, F. 1845]; A. Dellion,
Dictionnaire historique et statistique des parvisses
catholiques du canton de Fribourg [12 Bd, F.
1884—1903]).

2) Hovedstad i Kanton F., 27 km SV. f.
Bern, ligger ved Sarine, hovedsagelig paa
venstre Bred, 548—631 m o. H. Det er en gl By
med et middelalderligt Udseende. Den lavere
Del af Byen, Ville Basse, som strækker sig
langs begge Flodbredder, bebos især af
Arbejdere, og her tales mest Tysk, medens Fransk
er Sproget i den øvre Bydel, Ville Haute, der
bl. a. omfatter det ældste Kvarter, Bourg.
Her ligger F.’s Hovedkirke, den got. St Nicholas,
berømt for sit smukke Klokketaarn (15. Aarh.)
og sit Orgel. I F. og nærmeste Omegn findes
fl. gl. Kirker og Klostre. Foran Raadhuset staar
en Lind, som skal være plantet til Minde om
Sejren ved Murten (1476). Biskoppen af Lausanne
residerer i F. Det kat. Univ. i Forstaden
Pérolles omfatter et teol., et jur., et filos. og
et mat.-naturvidenskabeligt Fakultet og har 68
Prof. og (1916) 452 immatrikulerede Studenter.
Kantons- og Univ.-Biblioteket omfatter 200000 Bd.
I Universitetsbygningen findes betydelige
Kunstsamlinger (Musée cantonal artistique et
historique og det af Hertuginde Adela Colona
grundede Musée Colona). F. har ogsaa et
Gymnasium og en Industriskole. Byen har (1913) 21200
Indb. Ved Folketællingen 1910 havde F. 20293
Indb., hvoraf 61 % talte Fransk, 33 % Tysk,
4 % Italiensk, 88 % var Katolikker. F. er et
vigtigt Samfærdselscentrum (Knudepunkt paa
Jernbanen Bern-Lausanne), har store
Kvægmarkeder, Handel med Tømmer og Ost, og er
Sæde for fl. Banker. Industrien omfatter bl. a.
Maskinfabrikation, Jernstøberi, Savskæreri og
Chokoladefabrikation. En Jernbaneviadukt og en
smuk Hængebro fører over Sarine; og ovf.
Byen blev der 1870—72 anlagt en Dæmning
tværs over Floden, hvorved der dannedes en
Sø, Lac de Pérolles, og et Vandfald, hvis
2600—4000 H. K. udnyttes ved storartede Turbine-Anlæg.
— F. er grundlagt 1178 af Hertug
Berchtold IV af Zähringen.
G. Ht.

Freiburg [↱fra^iburk], By i den preuss. Prov.
Schlesien, i Regeringsdistriktet Breslau, ved
Polsnitz, og ved Jernbanelinien
Breslau—Halbstadt, 279 m o. H., har Lærredsindustri og
Urfabrikation. (1910) 9763 Indbyggere, mest
luth. I Nærheden ligger Slottet Fürstenstein.
G. Ht.

Freiburger-Alper [↱fra^iburg_ər-], se
Alperne, S. 567.

Freienwalde [↱fra^i_ənvald_ə], By i den preuss.
Prov. Brandenburg, i Regeringsdistriktet
Potsdam, 45 km NØ. f. Berlin, Knudepunkt paa
Jernbanen Eberswalde-Frankfurt a. d. Oder,
har Maskinfabrikation, Møbelindustri,
Gymnasium, 2 evangeliske og en kat. Kirke og en
Synagoge samt et lille Slot, bygget af den store
Kurfyrste. (1910) 8635 Indbyggere. F.’s
smukke Omegn og Mineralkilder gør Byen til
et yndet Sommeropholdssted for Berlinerne.
G. Ht.

Freiesleben [↱fra^i_əsle.b_ən], Johann Karl,
tysk Mineralog og Geolog, f. 14. Juni 1774 i
Freiberg i Sachsen, d. 20. Marts 1846 i
Niederauerbach i Vogtland, var i forsk. Stillinger
virksom ved Bjergværkerne i Erzgebirge,
Mansfeld og Freiberg-Egnen, blev 1838 Berghauptmann
og Chef for Bjergværksdriften i Kongeriget
Sachsen, indtil han 1842 trak sig tilbage
p. Gr. a. Alder. Han skrev: »Bergmännisch
mineralogische Beschreibung des Harzes« (1795),
»Beiträge zur Kenntnis des
Kupferschiefergebirges« (4 Bd, 1807—15), »Beiträge zur
mineralogischen Kenntnis von Sachsen« (1817),
»Magazin für die Oryktographie von Sachsen« (15
Hæfter, 1828—48. og 4 Ekstrahæfter,
hvoriblandt »Die sächsischen Erzgänge« i 3 Dele,
1843—45).
(N. V. U.). O. B. B.

Freiesleben [↱fra^i_əsle.b_ən], Theodor, dansk
Officer, f. 20. Septbr 1825 i Horsens, d. 2. Aug.
1906 i Kbhvn, blev 1844 Sekondløjtnant ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>