Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freiesleben, Theodor - Freieslebenit, se Bournonit - Freiligrath, Ferdinand - Freire, L. J. Junqueira - Freire de Carvalho, Francisco - Freire de Carvalho, José Liberato - Freischärler - Freising
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3. Dragonregiment og deltog i Kampen ved Bov
og Slaget ved Slesvig. 1849 var han Kommandant
i Hovedkvarteret hos General Rye, blev
Premierløjtnant og deltog i Kampene ved
Kolding, Vejle og Aarhus, medens han 1850
fungerede i samme Egenskab ved 1. Armédivision
og deltog i Slaget ved Isted. 1851 blev han
ansat ved det slesvigske Gendarmerikorps, men
kom 1856 tilbage til 3. Dragonregiment, blev
Ritmester 1860 og rykkede 1864 i Felten som
Eskadronschef. I Febr blev han ansat ved
4. Divisionsstab og deltog i Kampen ved Vejle,
medens han senere blev Souschef ved det
nørrejyske Armékorps og 1867 ved 2. Generalkommando.
Udnævnt til Oberst 1876 blev han Chef
for 4. Dragonregiment, men stilledes 1885
i Spidsen for det milit. Gendarmerikorps, hvis
Ordning han forberedte og gennemførte. 1887
blev han Generalmajor og Generalinspektør
for Rytteriet, medens han 1895 afskedigedes og
derefter blev Formand for de danske
Vaabenbrødre.
P. Nw.
Freieslebenit [↱fra^is-], se Bournonit.
Freiligrath [↱fra^iliкra.t], Ferdinand, tysk
Digter, f. 17. Juni 1810 i Detmold, d. 18. Marts 1876
i Kannstatt, var opr. bestemt for Købmandsstanden,
men da hans første Digte 1838 havde gjort
Lykke, opgav han enhver Tanke om en praktisk
Livsvirksomhed. Han modtog 1842 en aarlig
Understøttelse af Kongen af Preussen, men frasagde
sig den atter 1844, da han med sit Digt »Ein
Glaubensbekenntnis« havde svoret til Tidens Liberalisme.
Følgerne af at have tonet rent politisk Flag
fik han snart haardt at føle. Han maatte
forlade Tyskland, drog til Schweiz, men hurtig
udvist herfra tog han Ophold i England og
maatte for at leve virke som Korrespondent i
et Handelshus. Revolutionen 1848 kaldte ham
tilbage til Tyskland, hvor Digtet »Die Todten
an die Lebenden« bevirkede en Anklage mod
ham for Majestætsfornærmelse, men han blev
frikendt. Hans flg. Aar er en stadig Kamp med
de preuss. Myndigheder — han maatte atter
flygte til England og levede nu i London til 1867
som Forretningsfører for et schweizisk Bankhus.
Da dette fallerede, blev F. ved en
Nationalsubskription sat i Stand til at vende
tilbage til Tyskland, og han tog nu Bolig til
sin Død i Kannstatt ved Stuttgart.
F.’s Digte har bevaret deres Livskraft ved
blussende orientalsk Farvespil og tropisk Glød
— han er her paavirket baade af fr. og eng.
Poesi, hvoraf han var en ypperlig Oversætter.
Som politisk Lyriker i 1840’ernes Aand er han
deklamatorisk og pompøs. Hans patriotiske
Digte fra 1870 (»Die Trompete von Gravelotte«
f. Eks.) ejer ildfuld Kraft. Bl. F.’s Digtsamlinger
maa yderligere nævnes »Zwischen den
Garben« (1849) og »Neue Gedichte« (1876).
Hans »Gesammelte Dichtungen« udkom i 6 Bd i
Stuttgart 1870. (Litt.: Buchner, »Ferd. F., ein
Dichterleben in Briefen«, 1—2 [1881]; Georg
Brandes, »Hovedstrømninger«, VI).
C. B-s.
Freire [↱frăirö], L. J. Junqueira, se Junqueira Freire.
Freire de Carvalho [↱frăirö-ðö-kər↱valju],
Francisco, portug. Forf., f. 25. Oktbr 1779,
d. i Lissabon 20. Apr. 1854. Han var Augustinermunk,
blev Prof. i Historie og Antikviteter i
Coimbra, derpaa Rektor for Lyceet i Lissabon,
Kannik ved den derværende Domkirke og
Medlem af Videnskabernes Akademi. 1829
udvandrede han som Liberal til Brasilien p. Gr. a.
de politiske Tilstande, men kom siden tilbage
igen til sit Fædreland. F. har forfattet talrige
Digte, en portug. Litteraturhistorie (1845) og fl.
Undervisningsskrifter, udg. Camões’ Lusiade
(1843) og oversat Vergil’s Georgica m. m.
(E. G.). Chr. H.
Freire de Carvalho [↱frăirö-ðö-kər↱valju],
José Liberato, portug. Forf., f. 20. Juli 1772
i Coimbra, d. i Lissabon 31. Marts 1855,
Broder til ovenn. F. F. d. C. Ligesom Broderen
hørte han opr. til Augustinerordenen, førte et
bevæget Liv og deltog som Tilhænger af
Liberalismen i den politiske Strid. I den Anledning
maatte han 1813 emigrere til England, men
nogle Aar efter kom han hjem igen. Af hans
Værker er at fremhæve: Tidsskriftet O campeão
portuguez (1819 ff.), fl. politiske Skr, en Overs.
af Tacitus samt Memorias da vida de J. L. F.
de C. (1854), som indeholder interessante
Meddelelser ang. portug. Begivenheder og
Personligheder i 19. Aarh.
(E. G.). Chr. H.
Freischärler [↱fra^i∫ærlər] (tysk),
Friskaremand.
Freising [↱fra^izeŋ], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberbayern, 25 km NNØ. f.
München, ved Isars venstre Bred og ved
Jernbanelinien München—Regensburg, 446 m o. H.
(1910) 14946 Indb. F. har et Klerikalseminarium,
et Lyceum for kat. Teologer o. fl. kat.
Undervisningsanstalter. Bl. Byens 8 kat. Kirker maa
fremhæves den smukke romanske Domkirke,
bygget 1160—1205. Industrien omfatter især
Fabrikation af Agerbrugsredskaber og Porcelæn
samt Ølbryggeri og Bogtrykkeri. Nær Byen
findes det tidligere, Aar 725 grundede
Benediktinerabbedi Weihenstephan, nu kgl.
Landbrugsskole. F. var i Middelalderen et vigtigt
Samlingssted for Kunst og Videnskab og fordum
Hovedsædet for Bispedømmet F., der blev
grundet 724. I 17. Aarh. gjorde Kejser
Ferdinand II F. til et Fyrstebispedømme. 1802 blev
det ophævet og dets Besiddelser overdragne
til Pfalzbayern for en mindre Del til Østerrig.
1817 blev Ærkebispedømmet atter oprettet, men
Biskoppen fører Titel af Ærkebiskop af
München-F. og bor i München.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
