Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund, Hermann Ernst - Freund, Wilhelm - Freund, Wilhelm Alexander - Frévent - Frey (rettere Frøy; middelalderlig dansk og sv. Frø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vel næppe i nyere Kunstindustri findes Mage
dertil; i det væsentlige er det udført efter
Tegninger, han havde gjort efter Antikken
under et Ophold i Neapel og Pompeji kort før
sin Hjemfart. Herved og ved en Mangfoldighed
af andre antikiserende Forbilleder er han
blevet den første Foregangsmand paa dansk
Skønvirkes Omraader. En Del af hans Møbler og
andre Brugsgenstande findes nu paa
Frederiksborg.
Med slige Frembringelser og med Lærervirksomheden
paa Akademiet gik nu en stor Del af hans Tid.
Ogsaa Uddannelse af Privatelever
som Hilker, C. C. Christensen, Harald Conradsen
o. fl. optog ham stærkt. Legemskræfterne
og Lysten til at hengive sig til større
Arbejder tog af, men af mindre Ting fik han dog
i Resten af sit Liv ikke faa fuldendt, saaledes
Springvandsgruppen »Drengen paa Svanen« i
Rosenborg Have, Busterne af C. F. Hansen,
J. C. Collin o. a., Medailler af høj Værd, til
Dels udførte under Medvirkning af H.
Conradsen, Døbefonten til Faaborg Kirke og
endelig en Række Mindetavler og Gravrelieffer, af
hvilke fl. hører til hans fortrinligste Arbejder,
saaledes vil Biskop Münter og Jens Møller
(begge i Frue Kirke), Frederike Brun (Petri
Kirkegaard) o. m. a. kunne nævnes. Stilen i F.’s
Gravminder er gennemgaaende præget af Paavirkning
fra oldgræsk Kunst, men ikke mindre af
det stærke og opr. Geni, der gjorde ham til en
af Danmarks mærkeligste og største Mestre.
Af Thorvaldsen har han selvfølgelig lært meget,
end mere af Antikken og dernæst af de ital.
Billedhuggere fra Tiden før Michelangelo; med
disses Stil, Personopfattelse og Formbehandling
røber især hans Buster et paafaldende nært
Slægtskab. F. var en elskelig, bundretskaffen
og højt kultiveret Personlighed, fremfor alt
ærlig i Livet, som han var det i sin Kunst.
Ydre Lykke vandt han vel ikke, uden for sit
Ægteskab (fra 1835) med sin elskelige Kusine
Amalie Elisabeth v. Würden og i sin snævre
Vennekreds; svagelig var han af Helbred og hans
Kaar næsten altid knappe. Fuldt paaskønnet
er han først blevet efter sin Død. Nu erkendes
det, hvad han har at betyde saavel ved sine
efterladte Værker som ved den Indflydelse, han
har udøvet paa nyere dansk Kunst og
Kunsthaandværk. (Litt.: V. Freund, »H. E. F.’s
Levned« [18831; Th. Oppermann,
»Billedhuggeren H. E. F.« [1916]; Julius Lange,
»H. E. F.« i »Udvalgte Skr«, I, [1900]).
S. M.
Freund [frå^ynt], Wilhelm, klassisk
Filolog, f. 1806 i Kempen (Posen), d. 1894 i
Breslau; virkede som Lærer i Breslau, senere som
Rektor i Hirschberg og for den jød. Skole i
Glewitz (Schlesien); trak sig 1876 tilbage til
Breslau. Hans Hovedværk er »Wörterbuch der
lateinischen Sprache« (4 Bd, 1834—45), — trods
mange Svagheder et respektabelt
videnskabeligt Arbejde. Senere har han udg.
Hjælpemidler (af tvivlsomt Værd) til Skole- og
Universitetsstudiet af klassisk Filologi: Triennium
philologicum (3. Opl., 1885) og »Präparationen«,
Overs. til Skolebrug i Hæfter. Endnu kan
nævnes det populære Skrift »Wanderungen auf
klassischem Boden« (Leipzig, 1889—92).
A. B. D.
Freund [frå^ynt], Wilhelm Alexander,
tysk Gynækolog, f. 26. Aug. 1833 i Krappitz i
Schlesien, d. 24. Decbr 1917. F. tog
Doktorgraden 1860, blev 1873 Prof. extraord. i
Breslau og forflyttedes til det ord. Professorat i
Strassburg 1878, hvor han afløste Gusserow.
1888 blev han Leder af den delvis for hans
egne Midler oprettede »Frauenklinik«, som han
ledede til 1901. Fra 1903 var han Æresformand
for »Gesellsch. f. Geburtshilfe und Gynäkologie«.
Allerede i sin Disputats om »Pathologie und
Therapie der Harnfisteln« lagde han
usædvanlige Evner for Dagen. Opr. studerede
han mikroskopisk Anatomi og arbejdede her
med Forbeningen i Ribbensbruskene. Disse
Undersøgelser bragte ham ind paa Studiet af
Brystkassens Formanomalier som prædisponerende
for Lungelidelser (»Die Zusammenhang
gewisser Lungenkrankheiten mit primären
Rippenknorpelanomalien« [1859]). Det var ogsaa
Studiet af Bækkenets Anatomi, der gjorde ham til
Gynækolog. Han skrev »Statik und Mechanik des
Beckens« og »Anatomie des Beckenbindegewebes«
og beskrev Parametritis chronica atrophicans.
Senere udgav han »Pathologie der
Echinococcuskrankheit« og et Arbejde om
Ureters Topografi foruden en Mængde Afh.
optagne i de af ham oprettede Tidsskrifter
»Klinische Beiträge zur Gynäkologie« og »Gyn.
Klinik«. Berømt blev F.’s Konserveringsmetode,
ved hvilken det blev muligt at fremstille
Præparater, visende Snit gennem det menneskelige
Bækken, ved hvilke Studiet af Underllvsorganerne
i syg og sund Tilstand fremmedes meget.
1878 anviste han en ny Metode til
Fjernelse af den kankrøse Livmoder ved
Totaleksstirpation. Samtidig anbefalede han
det senere meget benyttede »Hængeleje«. F.
beskæftigede sig ogsaa noget med hist. Studier
og skrev en Selvbiografi: W. A. F. »Leben und
Arbeit« (1913).
J. S. J.
Frévent [fre↱vã], By i det nordlige
Frankrig, Dept Pas-de-Calais, Arrond. St-Pol, ved
Canche, 30 km V. f. Arras, Knudepunkt paa
Nordbanen, har c. 4500 Indb., Jernstøberi og
Uldspinderi.
G. Ht.
Frey (rettere Frøy; middelalderlig dansk
og sv. Frø), nordisk Gud. 1) Tro og
Dyrkelse. F. er Frugtbarhedens og Trivselens
Gud; han takkedes for Kvæghjordens Tilvækst,
og Svenskerne ofrede til ham ved Bryllupsfest.
Hans Billede fremstilledes i Upsala med en
stor Fallos, Frugtbarhedssymbolet. Han
paakaldtes om »Fred og Velvære«, og selve
Gudeskikkelsen er hævet højt op over det blot
sanselige i et Eddakvads Skildring: »F. er den
bedste af alle ædle Kæmper i Asers Gaarde;
han sviger hverken Mø ell. Mands Viv, han
løser hver Fange af Baand«. Til F. skal den
saakaldte Songalt være blevet ofret (maaske
med særligt Hensyn til, at Galten er Symbol
paa Frugtbarhed); en i Enkeltheder upaalidelig
Beretning fortæller, at Svenskerne førte en
Vogn med »F.« og »F.’s Kone« (en Billedstøtte
og en F.-Præstinde) gennem Landet for at bringe
Velsignelse; vi har da her et Sidestykke til
den sædvanlige got. Vaarfest, hvor Majkongen
og hans Brud (ell. the Lord og the Lady) føres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
