Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frey (rettere Frøy; middelalderlig dansk og sv. Frø) - Frey, Adolf - Frey, Emil - Frey, Friedrich Hermann - Freya (rettere Frøyja)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i By som Repræsentant for det tilbagevendende
Naturliv. — I Sverige har F.-Dyrkelsen sit
Hovedsæde. I Upsalas Tempel fandtes hans Billede
ved Siden af Thor’s og Odin’s; F.-Ofringen
(»Frøblot«) i Upsala er maaske selve den
fællessvenske Folkefest i Nationalhelligdommen.
Et F.-Billede et Steds i Götalandene blev
sønderhugget af Biskop Egin (1060—72); talrige
sv. Stednavne og ligeledes Personnavne viser
Tilegnelse til denne Gud. Fra Danmark haves kun
ganske faa Vidnesbyrd om F.’s Dyrkelse, men
fl. fra Norge. Han nævnes snart sammen med
Odin og Thor, snart med Thor og sin Fader Njord
som en af de tre mægtigste Aser; et F.-Billede
i Trøndelagen blev ødelagt af Olav Tryggvasøn;
fl, F.-Templer med deres Præster, »Freysgoder«,
forekommer paa det østlige Island. 2) Af
Myterne om F. er den berømteste hans Bejlen
til Jættemøen Gerd, fremstillet i Eddakvadet
Skírnisför, »Skirnes Rejse«; en anden Myte
omtaler hans Sejr over Jætten Bele, ved Hjælp
af et Hjortehorn, siges der; i Gudernes sidste
Kamp strider den »lyse« F. mod Jætten Surt
(den gustne). Antydninger om et Elskovsforhold
mellem F. og hans Søster Freya og af hans
Fødsel ved Søskendes Elskov er vistnok mytisk
Udlæggelse af en ældre Folketro, hvorefter den
mandlige og kvindelige Guddom i Flæng
opfattes som Søskende ell. Ægtefæller.
Han rider paa en Galt, Gyldenbørste, der af nogle
Mytologer opfattes som et Billede paa Solen, men
vel snarere er en poetisk Forædling af den til
F.’s Dyrkelse hørende Offergalt. Gudeskibet
Skidbladne (Skyen?) nævnes særlig som F.’s.
Som hans Budsvend træffes Skírnir (den klare;
maaske en Personifikation af Lyset ell.
Solstraalen), og i mere skæmtsom Forbindelse en
Svend, Byggve, og en Terne, Bøyla, som
Personifikationer af »Korn« og »Kornpige« eller
»Rønne«. — Som hans Fader nævnes altid
Njord, som hans Stifmoder Skade; inden for
Gudeverdenen optræder han ikke med Ægtefælle,
men som den længselsfulde Yngling; ogsaa
hans Barndom antydes. Et Alfheim (Elververden)
nævnes som hans Bolig, vistnok med
Hentydning til hans Skønhed og hans nærmere
Forhold til det jordiske Liv. 3) Oprindelsen
er ikke helt klar. Navnet F. bet. »Herren«
(ligesom Freya »Herskerinden«), altsaa en ret
ubestemt Guddomsbetegnelse. Desuden nævnes
han Ingunarfrøyr ɔ: Ingun-árfrøyr,
»Aaringsherren« (Frugtbarhedsguden) hos
Ingvestammen (ɔ: hos Østersøfolkene, Nordtyskere
ell. Daner). Ligesom de andre Guddomme, der
henføres til Vanernes (s. d.) Slægt, Njord og
Freya, er hans Dyrkelse ikke kendt længere
S. paa end i Østersølandene. Dog synes det af
Personnavne, som om F. (ɔ: »Herren«) ogsaa
sydligere er brugt som Betegnelse for en mægtig
Guddom. Man har formodet, at de nordiske F.
er udskilt af den got. Stammes opr. Himmelgud,
Tyr (s. d.), hvad der dog er usikkert.
— Som Stamfader til Kongeslægten i Upsala
har han en anden Oprindelse, idet han som
Ingvifrøyr, Ingunarfrøyr
sammenblandedes med den mytiske Folkestamfader
Yngve (s. d.). (Litt.: Rosén,
»Phallosguden i Norden« [1913, i »Antiqv. Tidskrift för
Sverige«, XX Nr 2]; Samme, »Freykult och
djurkult« [»Fornvännen«, 1913]; Magnus
Olsen, »Fra gammelnorsk Myte og Kultus« [»Maal
og Minne«, 1909]).
A. O.
Frey [fra^i], Adolf, schweiz. Forf. og
Litteraturhistoriker, f. 18. Febr 1855 i Aarau som
Søn af Jakob F., kendt som Novellist. Han var
først Lærer i sin Fødeby og blev 1898 Prof. i
tysk Litt. i Zürich. Han har — foruden en Bog
om sin Fader — skrevet de fængslende
Erindringer om Gottfried Keller (Leipzig 1892),
fremdeles »Conrad Ferdinand Meyer, Leben und
Werke« (Stuttgart 1900), nogle Digtsamlinger,
det hist. Sørgespil »Erni Winkelried«
(Frauenfeld 1893) og »Briefe I. V. v. Scheffels an
Schweizer Freunde« (Zürich 1898). Han har
bidraget til Kürschner’s »Deutsche
Nationallitteratur« med Udg. af specielle klassiske
Schweiz-Digtere.
C. B-s.
Frey [fra^i], Emil, schweiz. Politiker,
f. 1838 i Baselland, rejste 1860 til Nordamerika og
indgik 1861 i Hecker’s Regiment af Frivillige i
Kampen mod Slavestaterne; var efter Slaget
ved Gettysburgh 1863 1 1/2 Aar i haardt
Krigsfangenskab og fik siden Afsked som Major. Han
vendte hjem 1865 og var 1866—72 Formand for
Regeringen i sit Kanton, valgtes 1872 til
Nationalraadet og blev 1875 dettes Formand;
foreslog her at søge international Ordning af
Arbejdernes Beskyttelse. 1882—88 var han
Sendemand i Nordamerika, men vendte derefter
tilbage til sin Stilling som Redaktør i Basel.
1891 blev han Medlem af Forbundsraadet og styrede
indtil Marts 1897 Schweiz’ Forsvarsvæsen; han
var 1894 Forbundspræsident og blev 1897
Direktør for det internationale Telegrafbureau
i Bern.
E. E.
Frey [fra^i], Friedrich Hermann, tysk
dram. Forf., f. 18. Juni 1839 i Speyer som Søn af
Regeringsraad Max F., der blev Kabinetssekretær
hos Kong Otto af Grækenland, d. 1912.
F. var opr. bayersk Officer, men tog sin Afsked
1867 for at vie sig Litt. Han bosatte sig i
München og besøgte paa lange Rejser de fleste
europ. Lande. Under Pseudonymet Martin
Greif, et Navn, han senere fik Bevilling til at
antage som sit borgerlige, har han — foruden
Digte — udg. en Række Dramaer, i hvilke han
med Forkærlighed har behandlet bayerske
Emner. Saaledes findes fra hans Haand et »Agnes
Bernauer«-Drama (1894), fremdeles »Heinrich
der Löwe« (1887), »Prinz Eugen« (1889),
»Ludwig der Bayer« (1891). Fra Danmarks Historie
har han hentet Stoffet til »Corfiz Ulfeldt, der
Reichshofmeister von Dänemark« (1873). Han
var ellers udpræget tysk Patriot, og hans
Dramaers poetiske Værd og sceniske Skæbne
bestemtes heraf. Som Lyriker vandt han derimod
en Position — hans Tungsindspoesi ejer det
Præg af Personlighed, hans Dramaer i Reglen
savnede. F.’s »Gesammelte Werke« udkom i 3
Bd 1895—96.
C. B-s.
Freya (rettere Frøyja; ɔ: »Frue«,
»Herskerinde«), nordisk Gudinde, Datter af Njord og
Søster til Frey. Den Rolle, som F. spiller i
Nordboernes Tro og Gudsforhold, deler sig i
mange Retninger. Hun er sammen med Frigg
den af Kvinder paakaldte Guddom. Hun er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
