Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihandel - Frihavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schimmelmann), der fremkom som Resultat af den
1787 nedsatte Toldkommissions Arbejder, og som
med eet Slag, ganske i Modsætning til’ Fortiden,
paa Handelens Omraade gjorde Frihed til
Regel, Afspærring til Undtagelse; da Kommissionen
begyndte sit Arbejde, hindredes Handelen
saaledes af 150 Indførsels- og 12 Udførselsforbud,
forsk. i de forsk. Provinser, ja endog for
Byerne i samme Provins. Den ny Lov
ophævede i det væsentlige disse Forbud, lettede den
inden- og mellemrigske Handel, sammendrog
Afgifterne og ansatte dem efter Varernes Art
og Værdi. Ligeledes tilstodes der alle
Toldsteder Transitoplagsret, hvorved »alle
Handelssteder delagtiggøres i den fri Handel med
fremmede Varer, som de fremmede Frihavne i
Europa er given«, som det hedder i
Forordningens Indledning.
Denne Forordning betegner altsaa et meget
stort Fremskridt i Retning af F., og det paa et
væsentligt tidligere Tidspunkt end i noget
andet Land. Paa den anden Side har Danmark
holdt fast ved dette Grundlag gennem hele det
flg. Aarh., og selv om de toldpolitiske Rørelser
i 19. Aarh. ikke kan siges at være gaaede
sporløst hen over Landet, saa er de Spor, de har
sat sig i Toldlovgivningen, kun meget faa. Selve
Toldsatserne er vei gentagende blevne
omændrede og reformerede, men Reformerne har
stadig kun været en gradvis Udvikling af
Tariffen fra 1797.
De to første Aartier af 19. Aarh. betegner
nærmest en om ikke særlig udpræget Reaktion
over for Principperne fra Forordningen af 1797,
men dette svandt ret hurtigt, og med de flg.
Toldlovsændringer 1838 og 1844 fortsættes i
frihandlerisk Retning. Af samme Karakter er
saadanne Foranstaltninger som Gennemførelsen af
Toldenhed for hele Riget (1850), Oprettelse af
Frilagre (1851), Øresundstolden« Afløsning
(1857) og Transittoldens Ophævelse (1865).
Ogsaa Toldloven af 4. Juli 1863 betegner et
yderligere Skridt bort fra 18. Aarh.’s udprægede
Beskyttelsespolitik, men nogen frihandlerisk
Tarif var det ingenlunde. Den bestaaende
Toldbeskyttelse formindskedes vel, ligesom den
afpassedes efter de ændrede Forhold, men nogen
Ophævelse deraf var der ikke Tale om, navnlig
under Hensyn til Hertugdømmernes Industri,
der var væsentlig mere fremskreden end
Kongerigets. Den kom tilmed ved Hertugdømmernes
Udskillelse til at virke mere protektionistisk
end egl. tilsigtet, men forblev alligevel, og til
Trods for, at den var indrettet efter helt
andre Forhold, og saaledes saa at sige var
forældet allerede ved sin Ikrafttræden, i det
væsentlige uændret lige til 1909.
Den store Frihandelsbevægelse, der kan
regnes at begynde med den fr.-eng. Traktat af
1860, kom saaledes ikke til at øve nogen
gennemgribende Indflydelse i Danmark. Vel
prægedes de Toldforhandlinger, som fandt Sted paa
Tinge i 1870’erne, af frihandleriske Anskuelser
— som Eksempel paa disse Meningers
Overherredømme kan saaledes nævnes
Beskatningsloven af indenlandsk Roesukker fra 1873, der
endog stillede den indenlandske Produktion
ugunstigere end Udlandets —, men paa den
anden Side har den protektionistiske Bevægelse,
som tog Fart fra Slutn. af 1870’erne heller ikke
sat sig Spor i dansk Lovgivning. Talrige
Toldlovforslag har lige fra 1870’ernes Beg. været
forelagt Rigsdagen, men de strandede stadig
væsentlig p. Gr. a. fiskale Uoverensstemmelser
mellem de to Ting, hvortil dog efterhaanden
tillige kom toldpolitiske Divergenser, Disse
Modsætninger kom ogsaa stærkt frem inden for en
1895 nedsat Kommission, der afgav Betænkning
Decbr 1896, og først 1908 lykkedes det endelig
ad Overenskomstens Vej at faa gennemført en
ny Toldlov. Denne, der hviler paa det Grundlag,
der fremskaffedes af Kommissionen af 1896,
er at opfatte som et politisk Kompromis og
saaledes paavirket af saavel frihandleriske som
protektionistiske Anskuelser. De førstnævnte
har ganske vist vel nok kun i ringe Grad sat
deres Præg derpaa, men Loven betegner paa den
anden Side ingenlunde noget Brud med
Udviklingen i 19. Aarh. Saavel før som efter
Toldloven af 1908 er dansk Toldpolitik moderat
protektionistisk. I Loven er indsat en Bestemmelse
om, at den skal optages til Gennemsyn inden
1916, hvilken Tidsfrist dog som Følge af
Verdenskrigen gentagende er forlænget.
Hovedlinien i den europ. Handelspolitik i det
sidste Hundrede Aar er efter det fremførte klar
og udpræget. Medens i 18. Aarh. det
merkantilistiske Forbudssystem havde været det alment
herskende, lempedes dette ved Overgangen til
19. og i Beg. af dette Aarh. mere og mere
under Paavirkning af de friere Ideer, som
efterhaanden arbejdede sig frem. I 1840’erne brød
dernæst Frihandelsbevægelsen magtfuldt
igennem i England, og fra Beg. af 1860’erne bredte
den sig med Frankrig som Udgangspunkt (det
vesteuropæiske Traktatsystem) ud over Europa.
Fra 1870’ernes Slutn. er denne europ.
Frihandelsesperiode til Ende. Alene Holland og
England har stadig holdt fast ved F.. for det sidste
Land dog kun under stigende Modstand, og
med Verdenskrigens og dens sandsynlige
Følger paa det handelspolitiske Omraade synes en
Tilbagevenden til F. inden for den nærmeste
Tid endnu mindre sandsynlig end før denne
Katastrofe.
Af den overordentlig omfattende Litt. skal
her kun nævnes nogle ganske faa: W. J.
Ashley, The tariff Problem (1903), C. F.
Bastable, The theory of international trade
with some of its applications to economic
policy (1903), W. Cunningham, The rise and
decline of the free trade movement (1905),
Percy Ashley, Modern tariff history (1910),
W. Scharling, »Handels- og Toldpolitik«
(1905).
K. R.-H.
Frihavn. En F. er et Havneanlæg, der i
toldmæssig Henseende betragtes som »Udland«.
Selve Havnen med tilliggende Landarealer,
Pakhuse og industrielle Virksomheder opfattes som
liggende uden for det alm. Toldomraade og er
undergivet særlige Retsregler. I F. kan Skibe
losse og lade uden Toldkontrol, og de dertil fra
Udlandet indførte Varer kan oplægges, sorteres,
forarbejdes og atter udføres til Udlandet uden
Erlæggelse af Toldafgifter. Afgiftspligten
indtræder først, naar Varerne passerer F.’s
Grænselinier for at indgaa i Toldindlandet. Ved
Indførslen fra F. til Toldterritoriet er Varerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
