Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underkastede de efter den alm. Toldtarif til enhver
Tid gældende Bestemmelser. F.’s Karakter af
Toldudland viser sig ogsaa deri, at
Kreditoplags- og Godtgørelsesvarer kan udføres fra
Toldindlandet til F. mod Afskrivning i
Kreditoplaget ell. Toldgodtgørelse i samme Omfang som
ved Udførsel til Udlandet.
Toldlovgivningen har andre Institutioner til
Lettelse for Handelen, særlig Kreditoplaget,
Transitoplaget og i enkelte Byer Frilageret,
men F. yder dog i toldmæssig Henseende langt
større Frihed. Tager en Handlende saaledes
en Vare paa sit Kreditoplag, har han ganske
vist ogsaa der fri Raadighed over Varen, men
han hæfter fra Varens Hjemtagelse for
Toldafgiften, der kun er krediteret saa længe
Varen henligger paa Oplaget, og hans Konto i
Toldvæsenets Bøger frigøres først, naar
Afgiften er betalt, ell. Varen genudført af Riget.
Dertil kommer, at ikke alle fremmede Varer
kan tages paa Kreditoplag. Endelig er vel
Frilageret, ligesom F., toldmæssig set, et Stykke
Udland, hvor Ejeren har fri Adgang til sine
Varer, men Pladsen er stærkt begrænset, da
Frilagrene findes i Bygninger, hvor den
enkelte Lagerhaver kun kan leje et forholdsvis
lille Rum til sine Varer, og hvor en større
industriel Virksomhed derfor vil være
udelukket. Frilager er tilmed kun indrettet i Kbhvn
og nogle faa større Provinsbyer i Landet.
Omend Kredit- og Transitoplaget samt Frilageret
under det gældende Toldsystem tjener til at
lette og fremhjælpe Handelen, skulde F. dog i
større Udstrækning kunne fremme dette
Formaal, særligt Handelen paa Udlandet.
Paa Transitoplaget — som Regel Statens
Toldpakhus ved hvert Toldsted — er Ejerens
Raadighed over Varen yderst begrænset, og han
maa betale Pakhusleje under Varens
Henliggen der.
Af F. findes i Danmark kun Kbhvn’s F., der
er oprettet i H. t. L. 31. Marts 1891 og udgør
en Del af Kbhvn’s Havn. F. med tilhørende
Landarealer skal efter denne Lov »m. H. t.
Told- og Produktionsafgift betragtes som
Udland«. Loven bestemmer tillige, at de paa
F.-Territoriet fremstillede Produkter ved
Indførslen til dansk Toldomraade skal være
underkastede de iflg. den alm. Toldtarif gældende
Bestemmelser. Uden Lovgivningsmagtens
Samtykke kan der paa F.-Omraadet ikke anlægges
Fabrikker til Tilvirkning af Kunstgødning og
Margarine, ejheller Bogbinderier ell.
Etablissementer til Trykning af Bøger, Tidsskrifter,
Noder o. desl. Denne Bestemmelse blev indsat i
Loven ikke alene af fiskale Hensyn, men tillige
for at værne tilsvarende Virksomheder i
Toldindlandet mod en ubillig Konkurrence paa
F.-Territoriet. Raastofferne til disse Industriers
Produkter var nemlig, da F.-Loven blev givet,
gennemgaaende toldpligtige, men de færdige
Produkter toldfri. Afgiftsforholdene er nu ganske
vist blevne noget ændrede ved Toldloven af 1908,
der eksempelvis hjemler Indførselstold for Bøger
og Tidsskrifter med dansk Tekst, men derfor er
Forbudene i F.-Loven af 1891 lige fuldt gældende.
Med Samtykke af Ministeriet for offentlige
Arbejder drives der nu i F. en Række
industrielle Virksomheder; men der vil ikke kunne
forventes Samtykke til Virksomheder, som af
toldpligtige Materialer vil fremstille Varer, der
enten er toldfri ell. lavere toldbeskattede end
de ved Fremstillingen anvendte Materialer.
F. blev aabnet for Trafikken 9. Novbr 1894,
efter at de Bestemmelser, der vedrørte dens
indre Forhold, var blevne trufne ved
Indenrigsministeriets Koncession af 27. Apr. 1894 til
F.-Aktieselskabet og Reglement af 19. Oktbr
1894 fra Ministeriet for offentlige Arbejder.
Reglerne for Toldvæsenets Kontrol med Trafikken
fra ell. til F., søværts ell. landværts, foreligger
i det væsentlige i Generaldirektoratet for
Skattevæsenets Reglement af 16. Oktbr 1894, hvortil
slutter sig senere specielle Afgørelser. Af
Hensyn til denne Kontrol blev F. mod Land- og
Søsiden indhegnet af et Jerngitter, og
Vagtposter er etablerede ved de 7 landværts og 4
søværts Adgange til F. Under 24. Apr. 1915 blev
der afsluttet en Overenskomst mellem Kbhvn’s
Havnebestyrelse og F.-Aktieselskabet om en
Udvidelse af F. mod N., og Ministeriet for
offentlige Arbejder fik ved L. af 10. Maj 1915
Bemyndigelse til at foretage de derved
nødvendiggjorte Ændringer i Koncessionen af 1892. Som
en Følge af Udvidelsen er den gl.
Kalkbrænderihavn , (nu benævnt Redhavnen), der tidligere
grænsede til den nordlige Del af F., nu liggende
inde i F.-Anlægget, dog bibeholdt som
Toldhavn.
De Varer, der skal indføres som toldberigtigede
til Toldindlandet, toldbehandles enten i
Vejerboderne i F.’s Toldkammerbygning, ved
de med Toldopsyn besatte Porte ell. for finere
toldpligtige Varers Vedk. i det saakaldte
Manufakturhus, en af F.-Selskabet paa F.-Territoriet
opført Bygning.
Efter F.’s Karakter af Toldudland er
Toldvæsenets Kontrol1 med Skibsfarten paa F. fra
og til udenrigs Sted meget begrænset. Fartøjer,
der afgaar til indenrigsk Sted, skal derimod
stoppe op ved Udpassagen af Havnen,
inkvireres, og Adgangene til Lasterummet saa vidt
muligt sættes under Toldlukke.
Den første F. blev oprettet 1547 i Livorno,
der var Stapelplads for Handelen paa
Levanten. Derefter fulgte Genua 1595, Neapel 1633,
Venedig 1661 og Messina 1732. I Frankrig var
Marseille F. 1669-1792; Østerrig fik 1717 en F.
i Triest. Inden for det danske Monarki blev
Altona F. 1664, F. blev i Tyskland indrettede i
Bremen 1824, Hamburg 1826, Lübeck 1833.
Allerede 1868 tiltraadte dog Liibeck det tyske
Toldforbund, og 1888 fulgte Bremen og Hamburg
efter, men Dele af disse to Byers Havne er
bevarede som F. »Freibezirke« blev ogsaa
indrettede andre Steder, saaledes 1898—99 ved
Stettin og Neufahrwasser.
I England, hvor Entrepot-Systemet tidligt
blev udviklet, har der ikke eksisteret egl. F.,
derimod findes der i det eng. Imperium F.
enkelte Steder, saaledes i Hongkong og Singapore.
Den eneste fuldstændige F. i Europa er i
Gibraltar, indrettet 1706.
I Sverige var Marstrand F. 1775—94. Først
1907 gennemførtes en Loy om Adgangen til at
oprette F.-Anlæg, og der er nu givet
Koncession paa Anlæg og Drift af en F. i Malmö. I
Norge findes ingen F.
F. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
