Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 20 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihed - Frihedsberøvelse - Frihedshartkorn, se Hartkorn - Frihedshuen - Frihedshævd, se Hævd - Frihedsstøtten - Frihedstræ - Friherre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for vilkaarlige Indgreb i visse særlige
individuelle Rettigheder er Borgerne i den moderne
Ståt saaledes beskyttede derved, at Øvrigheden
i hvert enkelt Tilfælde forud maa indhente
Domstolenes Bemyndigelse. Men ogsaa
paa anden Maade er den enkelte Borgers Ret
beskyttet ved Domstolene. I den moderne Stat
er Øvrigheden i Udøvelsen af sin
Befalingsmynyndighed begrænset ved de Love, der
udtrykkelig er givne for at ordne dens Forhold til
Borgerne. Overskrider Øvrigheden disse
Grænser, undlader den at opfylde en Forpligtelse,
der paahviler den i Henhold til Lovene, eller
paalægger den Borgerne en Pligt — en Afgift
—, som er i Strid med Lovene, vil den Enkelte,
der mener sig krænket i sin lovlige Ret, kunne
paakalde Domstolenes Beskyttelse. Visse
»Frihedsrettigheder« er der i den moderne Stat
som Regel tillagt en særlig Beskyttelse over for
den lovgivende Myndighed derved, at de
er hjemlede ved positive Retsforskrifter, der
findes optagne i selve Forfatningen og
saaledes har faaet en højere Gyldighed. De vil
ikke kunne forandres af den alm.
Lovgivningsmagt. Ligesom til en Forandring af selve
Forfatningen kræves særegne Former iagttagne.
Disse individuelle Rettigheder sammenfattes
ofte under Betegnelsen Borgerrettigheder (s. d.).
C. W. W.

Frihedsberøvelse. Den, der uberettiget
binder ell, indespærrer en anden ell. paa anden
Maade berøver ham hans Frihed, straffes efter
dansk Ret med Fængsel ell. med
Forbedringshusarbejde indtil 2 Aar. Har F. en særlig
kvalificeret Karakter, f. Eks. idet Vedk. er blevet
berøvet Friheden i længere Tid ell. er blevet
bortført til fremmede Lande, er hensat paa et
afsondret Sted, hvorfra han ikke ved egen
Hjælp kan komme bort, ell. blevet undergivet
uberettigede Personers Magt, kan Straffen
derhos stige efter Omstændighederne endog til
Tugthusarbejde i 12 Aar. Efter
Straffelovsudkast af 1912 er som et yderligere
kvalificerende Moment, der kan medføre Strafarbejde paa
Livstid, indføjet F., der foretages for at bringe
Personen i Trældom.
A. Gl

Frihedshartkorn, se Hartkorn.

Frihedshuen. I 18. Aarh. Tar i mange europ.
Lande en ulden Tophue Almuens daglige og
oftest eneste Hovedbedækning. Af den Grund blev
den en Del af de fr. Galej-slavers Dragt
og var rød af Farve. En anden Tophue,
den frygiske, Ganymed’s og Paris’
Hovedbedækning, blev i den rom.
Oldtid Trællenes Frigørelsestegn, og i
Frankrig blev 1789 denne Hue sammen med Liktorknippet

Ludvig XVI, 20. Juni 1792, med den røde Hue.

Statsmagtens og den borgerlige Friheds Tegn.
1792 blev et Antal Schweizergardister, der havde
gjort Mytteri, frigivne fra Galejerne og ført til
Paris i Triumf, fejrede som Martyrer, og den røde
Fangehue, som de bar, blev i Ultrademokraterntes
Øjne en F. Den kom dog mest paa
Forstadspøblens Hoveder, og da Tuilerierne stormedes
1792 af dens Bander, blev Galejslavernes Hue
sat paa Kong Ludvig’s Hoved. Men i Konventet,
hvor man var pyntelig klædt, blev den ikke
taalt, florerede derimod i den modsatte Lejr,
Byraadene, hvor skidne Klæder, Træsko og F.
var alm., og hvorfra mange blev tvungne til
at bære den. Forsøg, der under de senere
Republikker gjordes med at genoplive den røde
Hue, druknedes i Latter.
Bernh. O.

Frihedshævd, se Hævd.

Frihedsstøtten paa Vesterbro ved Kbhvn er
rejst ved frivillige Bidrag til Minde om
Stavnsbaandets Løsning. Grundstenen til dette
Bondefrihedsmonument, som det først kaldtes, blev
lagt 31. Juli 1792 af Kronprins Frederik (VI).
— Det enkle, fornemt virkende Monument, der
stod færdigt 6. Novbr 1797 og fra første Færd
har været omgivet af et lavt Jerngitter, er
udført efter Tegning af Abildgaard og er én 15 m
høj Obelisk af bornholmsk Sandsten paa et
Fodstykke af norsk Marmor med Statuer, Relieffer
og danske Indskrifter, forfattede af Th.
Thaarup. Af Statuerne er »Troskaben« (Haand paa
Brystet, Hund ved Foden) af Wiedewelt,
»Bondefliden« af Weidenhaupt, »Tapperhed« og
»Borgerdyd« af Dajon. Af de to Relieffer fremstiller
det paa Østsiden (ind mod den gl. By)
»Frigørelsen«, det paa Vestsiden »Retfærdigheden«;
til det sidste, der er hugget af Wiedewelt,
foreligger en Tegning af Abildgaard, der i det helte
sikkert har haft megen Indflydelse paa
Skulpturerne. P. Gr. a. de ny Jernbaneanlæg maatte
Støtten nedtages til Grunden 1909, men er
derefter genrejst over Baneunderskæringen, »af de
gl. Sten og saa nær som muligt paa dens gl.
Plads. Illustr. se Danmark »Kunst« VI.
(Litt: F. J. Meier, »Wiedewelt« [Kbhvn
1877]; Julius Lange i »Tidsskr. for
Kunstindustri« [1892], S. 115; Fr. Schiøtt,
»Architekten«, XII, S. 193).
C. A. J.

Frihedstræ. I den store Revolutions Tid,
allerede længe før Tronens Fald 10. Aug. 1792,
plantedes der F., mest Ege ell. Popler, i Paris
o. a. St., og snart havde enhver Landsby i
Frankrig sit F., ved hvis Fod man samledes for
at høre Anordninger og Dekreter oplæste eller
lytte til Taler, hvorefter da unge Sanskulotter
af begge Køn dansede Carmagnolen (s. d.)
omkring F. At beskadige F. medførte i
Terrorismens Tid Dødsstraf. — I Kejsertiden forsømtes
F., under Bourbonerne ødelagdes de, og Forsøg
paa i senere Revolutioner at kalde den gamle
Kultus til Live igen strandede.
(F. J. M.). P. L. M.

Friherre, det samme som Baron. I
Sverige indførtes Titelen af Erik XIV 1561, og
under Johan III oprettedes Friherreskaber med
udstrakte Friheder; ved Ridderhusordningen
1626 kom F. sammen med Greverne til at
danne den øverste af Adelens 3 Klasser.
Friherreskaberne forsvandt dog atter ved
Reduktionerne 1657 og 1680; senere mistede F. ogsaa deres
Særstilling paa Rigsdagen.
Kr. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>