Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friherrekrone - Frihetstiden - Frihjul, se Cykel, S. 367 - Friholter - 1) Slægten Friis fra Hesselager - 2) Slægten Friis fra Vadskjærgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Friherrekrone, Krone med 7 Spidser
(»Takker«), hver forsynet med en Perle; sættes dels
oven paa Friherrernes — Baronernes — Hjelme,
dels over Skjoldet i St f. Hjelm.
P. B. G.
Frihetstiden kaldes i Sveriges Historie
Perioden mellem 1719 og 1772. Navnet har den
faaet p. Gr. a. Stændernes overvældende Magt
lige over for Kongen og Raadet. F. begynder
med Enevældens Afskaffelse 1719 og ender med
Gustaf III’s Statskup 19. Aug. 1772. (Se
Sverige, »Historie«).
A. S.
Frihjul, se Cykel, S. 367.
Friholter (Søv.), korte svære Træstokke, der
i Tovender hænges lodret ell. vandret ud over
Skibssiden, naar et Skib lægger til ved Bolværk
e. 1., for at forhindre Skibssiden i at skure ell.
gnave op ad Bolværket.
H. P. C.
Friis [fri´s], Navn paa fl. uddøde danske
Adelsslægter, tillige i 14.—16. Aarh. baaret af
Adelsmænd, der førte andre Vaaben end hine,
og endelig, navnlig i 13.—14. Aarh., af talrige
Adelsmænd, som ikke kan henføres til’ bestemte
Slægter, da deres Vaaben ikke kendes.
1) Slægten F. fra Hesselager, »de
sorte F.’er« ell. »Tre-Egern F.’erne«, førte tre
— opr kun eet — mod højre vendte sorte Egern,
hvert bidende paa et rødt Æble, i Sølv-Felt,
paa Hjelmen et grønt Træ mellem to mod dette
vendte sorte Egern. Den stammer fra
Sønderjylland, hvor dens Medlemmer, der snart kaldte
sig F., snart Vrese, optræder i 14. Aarh.;
allerede tidlig forekommer Slægten paa Fyn.
Jesper F. til Lundby og Hesselager, som
levede 1505, var Fader til Kongens Kansler
Johan F. (s. d.) og til Henrik F. til
Ørbæklunde (1496—1571), af hvis store Børneflok kan
nævnes Nie1s F. (1544—1610) og Kongens
Kansler Christian F. (s. d.) til Borreby.
N. F., der stiftede et Hospital og en Skole ved
Hesselager, blev Stamfader til den nyere Slægt.
Bl. hans Sønner var Land- og Krigskommissær
Tønne F. til Hesselager (1584—1642), Johan
F. til Ørridslevgaard og Løitved (1585—1635) og
Jesper F. til Ørbæklunde (1593—1643); de
deltog alle 3 i Kalmarkrigen. Den sidstn., der steg
til Oberst, kæmpede i øvrigt paa mange
Valpladser udenlands, en Tid i kejserlig Tjeneste,
siden i den danske Hær i Trediveaarskrigen;
han stiftede et Hospital ved Ørbæklunde. Bl.
hans Børn kan nævnes den lærde Major Niels
F. (1630-89) og Henrik F. (d. 1715), som,
begge skrev sig til denne Gaard. Sidstnævntes
Søn, Oberst Jesper F. (1673—1716), førte
Regiment i Felttogene i Nordtyskland 1711—13;
under Belejringen af Stralsund 1715 blev han i
Spidsen for en af Stormkolonnerne haardt
saaret og døde nogle Maaneder efter som sin Slægts
sidste Mand. Søsteren, Elisabeth F. (1677
—1703), som fra 1733 var Priorinde for
Roskilde adelige Jomfrukloster, blev den
sidstlevende af hele Slægten. En Række af dennes
Medlemmer indehavde betydelige Forleninger.
2) Slægten F. fra Vadskjærgaard,
»Et-Egern-F.’erne«, der førte et paa en blaa
Bjælke siddende, mod højre vendt rødt Egern,
med en Nød i Forpoterne, i Guld-Felt, paa
Hjelmen to med en blaa Bjælke belagte
Guld-Vesselhorn, er formodentlig af samme
Oprindelse som de F.’er fra Hesselager; indtil Midten
af 17. Aarh. hørte den kun til Landets lavere
Adel. Ratlof F. til Nebel nævnes 1334; hans
Sønnesøns Sønnesøn, gamle Niels F., som
endnu levede 1552, kom i Besiddelse af
Vadskjærgaard, der gennem fl. Generationer tilhørte
Medlemmer af Slægten. Fra ham stammer
Niels F. til Favrskov (1584—1651). der tjente
i Krigen 1611, og som blev Fader til Mogens
F. til Favrskov, Løistrup, Boller, Møgelkjær,
Hagsholm m. m. (1623—75), der hævede
Slægten til stor Anseelse. Han nød en omhyggelig
Opdragelse paa Herlufsholm og Sorø, afsluttet
af Studierejser i Udlandet. Sin offentlige
Løbebane begyndte han som Sekretær i Danske
Kancelli; 1645 var han i de danske Gesandters
Følge ved Fredsforhandlingerne i Brömsebro.
Senere deltog han i diplomatiske Sendelser, blev
1656 udnævnt til Landkommissarius i Jylland
og Aaret efter til kgl. Rentemester, i hvilken
Egenskab han — indtil 1672 — havde Sæde i
Skatkammerkollegiet. Samtidig varetog han sine
private Affærer med megen Iver, han
erhvervede en Række Herregaarde og udstrakt Gods.
Under 25. Maj 1671 ophøjedes han i
Grevestanden som Greve af Frijsenborg og med
flg. Vaaben: Skjoldet firdelt med grevekronet
Hjerteskjold, hvori Slægtens opr. Skjoldmærke,
Egernet dog vendt mod venstre, i 1. og 4. Felt
to gennem en Krone stukne krydslagte
Guld-Nøgler i blaat, i 2. og 3. en oprejst kronet
Sølv-Løve holdende et Guld-Anker i rødt, paa
Skjoldet en Grevekrone. Aaret efter — 6. Apr.
1672 — erigerede han Grevskabet Frijsenborg
(s. d.) og Baroniet Frijsenvold (s. d.). Han
modtog Dannebrogsordenen ved dennes
Oprettelse, udnævntes til Geheimeraad, Assessor i
Højesteret og endelig 1674 til Stiftsbefalingsmand
over Aarhus Stift. Han var en arbejdsom
og dygtig Embedsmand; litterært interesseret
samlede han et betydeligt Bibliotek, nu i det
kgl. Bibliotek. Et pragtfuldt Gravmæle rejstes
over ham i Trinitatis Kirke i Kbhvn. Hans
første Hustru, Kansleren Christen Thomesen
Sehested’s Datter Anne, skænkede ham kun
Døtre, den anden Hustru, Anne Marie v.
Offenberg, fødte ham Sønnen Grev Niels
F. (1664—99), der under hendes Formynderskab
tiltraadte Grevskabet og Baroniet, hvilket sidste
afhændedes 1683. Han, der blev Stiftamtmand
over Aarhus Stift, Kammerherre og Hvid
Ridder, var i sit sidste Leveaar Gesandt i Haag.
Hans Frue, Komtesse Christine Sophie
Reventlow, ældste Datter af Storkansleren,
ægtede som Enke Storkansler, Grev U. A.
Holstein. Sin første Mand fødte hun bl. a. Sønnen
Grev Christian F. (1691—1763), tredie
Besidder af Grevskabet og sidste Mand af Slægten.
Han valgte den milit. Karriere, blev
Generaladjutant hos Frederik IV, var som Oberst i
Kongens Suite ved Gadebusch og stod som
Generalmajor ved det Korps, som 1734 sendtes til
Tyskland i kejserlig Tjeneste. S. A. traadte han
ud af Hæren, udnævntes til Generalløjtnant og
senere til Gehejmekonferensraad og Elefantridder.
Frijsenborg tilfaldt efter hans Død Døtrene
Komtesse Christine Sophie F. (1713—87),
gift med Baron, senere Greve Erhard Wedell,
der 13. Apr. 1743 fik Patent paa at forene de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
