Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 30 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frijsenborg - Frijsenvold - Frikadelle - Frikandeau - Frikasse - frikative Lyd ell. Frikativer - Frikirke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frijsenborg [’fri´s_ənbår’g] i Gjern Herred,
NV. f. Aarhus, Hovedsædet i Grevskabet F., er
opstaaet af en Bondeby Jernit. 1583
tilbyttede Valdemar Parsberg sig Bondegodset for
Stadsgaard (Konstantinsborg) af Frederik II,
og oprettede deraf Hovedgaarden Jernit — der
synes for øvrigt alt i 15. Aarh. at have eksisteret
en adelig Gaard, som tilhørte Hr. Tyge
Kalle i Jernit. 1665 kom Jernit ved Salg til Mogens
Friis til Favrskov, som ved sine mange

Frijsenborg.

Godserhvervelser blev en af Tidens største
Jorddrotter, 1671 blev Mogens Friis ophøjet i
Grevestanden og oprettede 6. Apr. 1672 sine Godser
Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm
og Østergaard til Grevskabet F; af
Torup dannede han Baroniet Frijsenvold
(s. d.) og beholdt endnu 3 Gaarde
tilbage som særskilte Ejendomme: Favrskov,
Boller og Møgelkær. De to sidstnævnte Godser
lagdes dog — som Enkesæde for Kvinde eller
Mand — senere ind under F. Mogens Friis’ Søn,
Grev Niels Friis døde 35 Aar gl; han havde
paabegyndt (1693) Ombygningen af Hovedbygningen,
der blev fortsat (sluttet 1709) af hans
Søn, Grev Christian Friis, der døde 1763 som
Slægtens sidste Mand. F. gik nu i Arv
efterhaanden til hans 3 Døtre, af hvilke kun den
sidste i Ægteskab med Over jægermester Carl
Chr. v Gram efterlod sig en Datter Sophie
Magdalene, der ved Moderens Død var Enke efter
Baron Jens Krag-Juel-Vind til Juellinge og
Stensballegaard. Hendes Søn Grev Frederik
Carl overtog Grevskabet F. og føjede Navnet
Frijs til sit eget. Hans Sønnesøn var den 1896
afdøde Politiker, tidligere Konseilspræsident og
Udenrigsminister Grev Chr. Emil Krag-Juel-Vind-Frijs,
der 1860—67 efter daværende
Etatsraad Meldahl’s Tegning lod opføre den ny
Hovedbygning i fr.-nederlandsk Renaissance med
Benyttelse af de gl. Mure.

Størrelse: 1848, inden Bortsalget af Fæstegodset
begyndte, ansloges Grevskabet F. til en
Størrelse af 454 km². Hovedgaarde under
Grevskabet: F. (med Afbyggergaarden Jernit),
Søbygaard (med Skovladen), Østergaard, Favrskov
(med Volstrup), Lyngballe, Frijsendal, Boller
(med Christiansminde, Fuglvang og Tyrasminde)
samt Møgelkær.
B. L.

Frijsenvold [’fri´s_ən-], tidligere Hovedgaard
i Galten Herred, SSV. f. Randers, hed opr.
Tordrupgaard og nævnes alt 1310 som tilhørende
Johan Niclesøn. Derefter ejedes den af Marsk
Stig’s Efterkommere, senere af Dronning
Margrete, og fra 1661 af Mogens Friis, der 6. Apr.
1672 ophøjede den til Baroniet F., hvilken
Herlighed dog ikke varede længe, da F. alt 1683
solgtes til Christian V, som afhændede den til
Slorkansleren Grev Conrad Reventlow. Hans Søn
oprettede 1731 af F., Løjstrup og Kalø Stamhuset
F., der 1798 med kgl. Bevilling blev afhændet
fra Slægten og udstykket. Til Hovedparcellen
F. hører den nærliggende Fiskergaard med
Landets største Laksegaard, hvor man tidligere
drev en meget indbringende Fangst af Laks,
Ørred og Hælt. Til denne privilegerede Laksegaard
(ansat til Fiskerihartkorn 5 Tdr 2 Skpr
2 Fdk.) hører ogsaa Rettighed til Fiskeri i
Randers Fjord indtil dennes Munding.
B. L.

Frikadelle. Af en ell. anden Fars dannes
en Bolle, der trykkes lidt flad og steges i Smør
ell. Fedt paa en Pande.
R. H.

Frikandeau [frikaŋ’do], den indvendige Del
af Kalvekøllen, der, enten hel ell. skaaret i
tykke Skiver, er banket med Kødhammer,
spækket, brunet og lagt i en Gryde, hvorefter den
er dryppet med Suppe ell. Mælk og stegt
langsomt.
R. H.

Frikassē. Hertil anvendes kogt lyst Kød,
som oftest Hønse-, Kalve- ell. Lammekød, som
anrettes i en hvid Sovs med hakket Persille.
R. H.

frikative Lyd ell. Frikativer (lat.,
Gnidelyd) kaldes ogsaa Hæmmelyd ell. Spiranter.
Det er Konsonanter, der frembringes paa den
Maade, at der et Sted i de øvre Taleorganer er
en lille Aabning. hvorigennem Luften presses
med en hørlig Friktion. Eksempler paa ustemte
f. L. er bl. Læbelydene f, bl. Tungespidslydene
s og eng. th i thing, bl. Tungeryglydene tysk
ch i ach; Eksempler paa stemte f. L. er de
tilsvarende Lyd, henh. v, z i fr. zèle, th i eng.
this, dansk »aabent g«, i bage.
O. Jsp.

Frikirke er i Alm. Navn paa et kristeligt
Samfund, der er uafhængigt af og uden
Forbindelse med Staten, men bruges særlig om de
Kirkesamfund, der har skilt sig ud fra den
protestantiske Statskirke.

Den kristne Kirke var til at begynde med en
F., der forfulgtes som statsfarlig, men under
Konstantin den Store blev Kristendommen en
tilladt Religion, og inden 4. Aarh. var gaaet
ud, var den blevet Statsreligion. Statskirken
optog i sig efterhaanden de forsk. Folkereligioner,
idet den gav dem en kristelig Politur, men den
førte med sig Biblen, som den forgæves søgte
at gøre til en Amulet, og dennes profetiske og
apostolske Forkyndelse virkede som en Surdeig;
ethvert religiøst Gennembrud, saa godt
som altid af frikirkelig Art, inden for Kirken
var en Virkning af denne Surdejgs Kraft. —
Romerkirken hævdede en Særstilling over eller
ved Siden af Staten, den gr. Kirke blev derimod
en gennemført Statskirke ligesom senere i
de lutherske og delvis de reformerte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>