Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frikirke - fri Konkurrence, se Frihandel og Næringsfrihed - Frikonservative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkesamfund. I Romerkirken samledes de frikirkelige
Bevægelser i Klostrene, i 19. Aarh. dannede
dog Gammel-Katolikkerne en F. I den gr. og
i de protestantiske Kirker blev F.-Bevægelsen
til Sektdannelser, indtil der i 19. Aarh.
dannedes F. rundt i de protestantiske Lande.
Arbejdet for F. vokser sig stærkere Dag for Dag
baade i kirkelige og i kirkefjendtlige Kredse, idet
Statskirken ikke kan forenes med Flertalsstyret
og den i alle moderne Grundlove tilstaaede
Religionsfrihed, men paa den anden Side ømmer
de politiske Magthavere sig ved at lade det
Magtmiddel, som en Statskirke er, slippe sig
ud af Haanden.
England er F.-Bevægelsens Hjemstavn i
nyere Tid. Her stillede Puritanerne sig straks
i Kampstilling til den biskoppelige Statskirke,
og i Nordamerika grundlagde de deres
Samfund paa Kirkens Uafhængighed af Staten.
Siden 1890 har de uden for den eng. Statskirke
staaende kristelige Samfund (Kongregationalister,
Baptister, Metodister, Presbyterianere,
Fri-Episkopale, Kvækere m. fl.) dannet en
Sammenslutning under »De evangeliske F.’s
Nationalraad« (The national Council of the
Evangelical Free-Churches).
I Skotland fratog Parlamentet 1712
Menighederne deres fri Valg af Præster og
indførte den gl., fl. Gange ophævede Patronatsret.
Det førte i 18. Aarh. til Dannelse af forsk. F.,
som 1847 sluttede sig sammen i Den forenede
presbyterianske Kirke (The United Presbyterian
Church). 1843 dannedes imidlertid en ny skotsk
F. p. Gr. a., at Menighedernes Protest mod
Patronernes Udnævnelse af uværdige Personer til
Præsteembeder blev underkendt af
Overhuset. Med Mænd som Chalmers, Guthrie,
Gordon og Macdonald i Spidsen udtraadte 470
Præster af Statskirken, fulgt af alle Kirkens
Missionærer med Dr. Duff som Fører og dannede
the Free Church of Scotland. 1900 sluttede den
skotske F., hvortil der hørte 1068 Menigheder,
og den forenede presbyterianske Kirke, hvortil
der hørte c. 500 Menigheder, sig sammen i den
forenede F. (the United Free Church). Over for
denne F. stod da Statskirken, hvor Patronatsretten
var blevet afskaffet 1874, med 1377
Menigheder. Der var imidlertid et lille Mindretal
(27 af 643 Repræsentanter) inden for den
skotske F., som ikke vilde gaa med til Foreningen
med den forenede presbyterianske Kirke, og
det hævdede, at det var den rette skotske F.,
der havde Eneret til alle dens Ejendomme og
til dens 3 teol. Fakulteter; heri fik det Medhold
af Overhuset 1904, men det førte til
Urimeligheder, og en kgl. Kommission fik en
Overenskomst i Stand, hvorefter Mindretallet dog
beholdt største Parten af Formuen, men the
United Free Church har skabt sig baade en
økonomisk og aandelig fast Stilling. Siden 1908
arbejdes paa en Forening af den skotske
Statskirke, F. og den unerede F. (Litt.: Hj.
Holmquist, »Engelsk högkyrka, lagkyrka,
frikyrka« [1916]).
I Nederlandene, Trosfrihedens
Hjemsted, dannedes tidligt fri Kirkesamfund uden
for den reformerte Statskirke (Remonstranter,
Mennonitter, Romersk-Katolikker, Jansenister og
Gammelkatolikker). 1887 udtraadte af
Statskirken en Række Menigheder under Førerskab af
den fremragende Teolog og Politiker, Dr.
Kuyper, for at fris for Statskirkens »moderne«
Religiøsitet og Synodernes Herskelyst over de
enkelte Menigheder. I Virkeligheden kan man ikke
længere tale om en Statskirke i Nederlandene,
hvor Religionsundervisningen er fjernet af
Skolerne, og Staten understøtter de forsk.
Kirkesamfund; 1915 gav Staten 1376000 Gylden til de
protestantiske Kirkesamfund, 568000 Gylden til
den rom.-kat. Kirke og c. 14000 Gylden til de
jød. Samfund.
I Schweiz virkede A. Vinet for F. I
Geneve dannedes F. 1849, da Regeringen vilde
indføre alm. Stemmeret i kirkelige Anliggender,
og enhver Borger, der godkendte Konsistoriets.
Myndighed, havde Stemmeret, men siden 1. Juni
1909 er Kirken skilt fra Staten i Kanton Geneve,
og Bevægelsen i den Retning fortsættes.
F. dannedes i Kanton Pays de Vaud
(Waadtlandet) 1845 og i Kanton Neuchâtel 1873,
da man ikke kunde finde sig i det borgerlige
Flertalsvælde i Statskirken.
I Frankrig dannedes 1849 en F. under
Ledelse af F. Monod; han krævede, at Kirken
skulde have en dogmatisk Bekendelse som
Lærenorm; da Synoden afslog det, skilte han sig ud
fra den af Staten understøttede reformerte
Kirke. Siden 11. Decbr 1906 findes imidlertid ingen
Statskirke mere i Frankrig saa lidt som noget
af Staten godkendt Samfund.
I Italien udskilte 1870 en F. sig fra
Valdenserne af independentistiske Grunde.
I Sverige kaldes ikke alene Medlemmerne
af de uden for Statskirken staaende
protestantiske Trossamfund for frikirkelige, men ogsaa
de inden for Statskirken, der ved at hylde
Lægmandsforkyndelsen træder i Modsætning til den
statskirkelige Orden. De frikirkelige Bevægelser
inden for Statskirken begyndte 1840 i Norrland
med »Læserne«, de fik et kraftigt Fremstød i
1870’erne med Waldenström og Dannelsen af
»Svenska missionsförbundet«. Ved Waldenström
fik Bevægelsen en ikke ringe politisk Betydning.
L. M.
fri Konkurrence [-’raŋsə], se
Frihandel og Næringsfrihed.
Frikonservative. 1) Navn for en politisk
Gruppe i Preussen, som dannedes Efteraaret
1866 ved Udskillelse fra det gl. konservative
Parti, og som vilde støtte Begeringen baade til
Gennemførelsen af de store nationale Formaal
og til maadeholdne Fremskridt. Den omfattede
forholdsvis mange Medlemmer af den højere
Adel (Hertugerne af Ratibor og Ujest, Grev
Bethusy Huc), der var mere frisindede end
Flertallet af Landadelen. Den øvede stor
Indflydelse under Kulturkampen og talte endnu 1908
over 60 Medlemmer i Underhuset. I Rigsdagen
fik den efter 1870 Navn af »det tyske Rigsparti«,
talte i Reglen 30—40 Medlemmer og naaede
1878 sin højeste Styrke (57), men har senere
stadig tabt i Indflydelse og talte 1912 kun 14
Medlemmer. Flere Ministre er udgaaede af dens
Rækker, Achenbach, Falk, Friedenthal, Lucius
og Fyrst Hohenlohe-Schillingsfürst, den senere
Rigskansler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
