Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frilager - Friland - Frilandsplanter - Frille - Frille (Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. indgaa i Toldindlandet (til Fortoldning, til
Kredit- ell. Transitoplag). Den tarifmæssige
Indførselstold erlægges saaledes først, naar
Varerne fraføres F. for at forblive i Toldterritoriet.
Efter at Stemplingen af Manufakturvarer og
Toldgodtgørelsen ved disse Varers Udførsel til
Udlandet var bortfaldet, blev 1851 det første
Varefrilager indrettet paa Kbhvn’s Toldbod. Det
skulde lette Omsætningen med Udlandet paa
de Omraader, hvor det alt eksisterende Kredit-
ell. Transitoplag ikke ydede tilstrækkelig
Frihed. Den nærmere Ordning blev fastsat ved L.
4. Decbr 1863 om F. og Fridokke. I Kbhvn
findes nu det alm. Varefrilager i den paa
Toldboden 1891—93 opførte Bygning samt en
Skibsproviantstation, der navnlig er beregnet paa at
forsyne forbisejlende Skibe med ufortoldede
Varer til Skibsbrug. Uden for Kbhvn er der for
Statens Regning indrettet F. i Helsingør,
Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Horsens samt
Frederikshavn. For at forebygge ulovlig
Vareudførsel fra F. foregaar Færdslen fra disse
gennem Toldvagtlokaler.
Frilagerinstitutionen findes ogsaa under
forskellige Former i andre Lande. Allerede
Colbert havde i Frankrig indført et
Entrepôt-system, der dog senere blev indskrænket til 3
Havnestæder. I 19. Aarh. blev Systemet atter
udvidet og har navnlig for le Havre stor Bet.
Ogsaa, i England er F., der delvis er forbundet
med Fridoksystemet, saaledes ved de store
Dokker i London og Liverpool, meget udbredt.
Inden for det tyske Riges Omraade findes F.
i enkelte Byer som Lüibeck, Harburg og Emden.
I Sverige har F.-Systemet hidtil ikke været
hjemlet; i Norge blev der 1866 aabnet Adgang
til at etablere F., men først i dette Aarh. er
Adgangen dertil blevet benyttet.
F. T.
Friland kaldes — i Analogi med »Icaria« (se
Cabet), New harmony (se Owen) o. a.
kommunistiske Eksperimenter — efter en af
Østerrigeren Dr. Theodor Hertzka Oktbr 1889
offentliggjort utopisk Roman, »Freiland, ein sociales
Zukunftsbild«, et af denne Forf. projekteret nyt
Samfund, hvortil Planen var nedlagt i nævnte
Værk. Dette gjorde straks ved sin Fremkomst
sensationel Opsigt og spredtes hurtig i store
Oplag og adskillige Overs, (dansk: »F.«,
autoriseret, kortfattet Bearbejdelse ved Victor Figgé
[1894], norsk: »F., et socialt fremtidsbillede«,
ved A. M. St. Arctander [1895]). Hertzka’s
Værk gav en fantasirig og livfuldt anskuelig
Udmaling af et Samfund, hvori Retfærdigheden
i Fordelingen af Arbejdsudbyttet syntes
fyldestgjort, hvori Samfundsmagtens Tvang og de
Besiddendes Overvægt var afløst af personlig
Frihed og en fuldkommen social, om end ikke
økonomisk Lighed, og hvori Socialiststatens
regulerende, men præsumptivt mere end
Nutidssamfundets rationelle og udbytterige
Arbejdsordning var kombineret saavel med
Anarkismens Hævden af Individets Ret og Værd som
med Liberalismens fri Konkurrence, fri
Sammenslutning, fri Udbyttefordeling og
parlamentariske Styrelse til et nyt, ideelt, alle
berettigede Interessers Harmoni tilstræbende
Samfundssystem. Paa dette Program vandt han
adskillige Tilhængere for sin Plan, som han
foreslog realiseret i de dengang uokkuperede,
frugtbare og sunde Egne under Ækvator paa
Højdeplateauet om Fjeldet Kenia i Østafrika.
For at grundlægge et Frilandssamfund paa
dette Sted dannedes der i Beg. af 1890’erne i fl.
Lande Frilandsforeninger, bl. a. efter Initiativ
af V. Figgé 8. Juli 1892 »den nordiske
Frilandsforening« med Hovedsæde i Kbhvn, ligesom der
skabtes Presseorganer for den saaledes
opstaaede Bevægelse, bl. a. i »Frilandsbladet«,
der under Redaktion af V. Figgé fra Novbr 1892
udkom en kort Tid i Kbhvn. Bevægelsens
Traade løb sammen i den 1891 i Wien etablerede
»Freilåndisches Actionscomité«, der lededes af
Hertzka. Efter lange og omhyggelige
Forberedelser med at tilvejebringe de nødvendige
Pengemidler, sikre sig det ønskede Land og
Adgangen til samme — hvad der i Beg. stødte paa
stærk Modstand fra eng. Side, som i
Foretagendet saa et skjult tysk Kolonialprojekt — skred
man til Planens praktiske Udførelse. Det hele
resulterede imidlertid blot i et totalt mislykket
Forsøg. Dr. Hertzka holdt sig personlig tilbage,
men fra Hamburg indskibede sig 28. Febr 1894
15 Pionerer af forsk. Nationaliteter, hvoriblandt
to Danskere, Peer Scavenius og Løjtnant A.
Stokkebye. Indre Rivninger i Forening med Nød
og Skuffelser af enhver Art satte, endnu før
Ekspeditionen havde naaet det østafrikanske
Kystland, dens Fortsættelse paa den haardeste
Prøve, og da dertil kom, at den tyske Fører
afsløredes som en Svindler, opløstes
Ekspeditionen Juni s. A., straks efter Ankomsten til
Afrika. Frilandsbevægelsen havde dermed faaet
et Knæk, som den ikke formaaede at forvinde.
Af den tyske Socialøkonom, Dr. Franz
Oppenheimer, blev der ikke desto mindre forsøgt
dannet et »Siedlungsgenossenschaft Freiland«
med det Maal at søge grundlagt et Nybygge
paa frilandske Grundsætninger inden for det
tyske Riges Omraade. (Litt.: F. Oppenheimer,
»Die Siedlungsgenossenschaft. Versuch
einer positiven Ueberwindung des
Kommunismus« [1896]; Peer Scavenius.
»Frilandsekspeditionen« [1897]).
K. V. H.
Frilandsplanter. Herved forstaas i Alm.
enaarige og fleraarige Prydplanter, som egner sig
for Frilandskultur.
L. H.
Frille bet. det samme som Slegfred, en
Kvinde, der lever sammen med en Mand uden
at være ægteviet til ham. Ordet svarer til oldn.
friðla, som ogsaa kunde bruges i Bet. »Hustru«,
ligesom Hankønsordet friðill, Elsker, hvoraf
det er dannet, ogsaa kunde bruges i Bet.
»Brudgom«. Roden, hvoraf Ordene er dannede,
genfindes i got. frijōn., elske, oldn. frjá. d. s. og i
dansk fri, bejle, som dog er laant fra nedertysk
vrîen, bejle, tage til Ægte (se Frænde).
V. D.
Frille, uddød, fra Sønderjylland stammende
Adelsslægt, der førte et af Sølv og rødt
tværdelt Skjold, hvori en grøn Plante med to Blade
og tre Rødder, paa Hjelmen to krydslagte, til
Albuen rødklædte Arme, hver holdende en sort
Fjerbusk. Frellav Thomsen i Borg
nævnes 1472. Slægtens mest kendte Mand, Hr.
Eggert F. (s. d.), der efterlod en Datter, havde
en ældre Broder, som kom til Finland, hvor
hans Afkom blomstrede; en yngre Broder var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
