Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frille (Adelsslægt) - Frille, Eggert - Friluftskoloni, se Feriekoloni - Friluftsmuseer - Friluftsteater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsraaden Hr. Johan F.; en Brodersøn, I
Ludvig F. til Veilegaard, som nævnes 1503,
var vistnok Slægtens sidste Mand.
P. B. G.
Frille, Eggert, dansk Rigsraad, f. omtr.
1400, d. 5. Maj 1470, var Søn af en slesvigsk
Adelsmand og kom p. Gr. a. sin store Begavelse,
Snuhed og Forretningsdygtighed til at spille
en betydelig Rolle allerede under Erik af
Pommern, men især under Christoffer af Bayern
og Christian I. Især brugtes han meget til
diplomatiske Sendelser og havde stor Del i, at
Christian I blev valgt til Konge i Norge; men
da hans Datter Ermegaard 1455 var blevet gift
med Filip Axelsøn Thott, en af de bekendte 9
Axelsønner, blev den fremadstræbende, men
rænkefulde og godskære Mand indviklet i disses
Familiepolitik baade i Danmark og Sverige. Paa
et Møde i Jönköping Septbr 1466. hvor
Axelsønnerne vedtog at afsætte Ærkebiskop Jöns
Bengtsson (Oxenstjerna) fra Rigsforstanderskabet
i Sverige, beskyldtes F. for at have »talt
paa Kongens Værste«. Kongen fratog ham
derpaa med Magt hans store Len Tranekær; dette
gav Anledning til Axelsønnernes Krigserklæring,
Carl Knutsson’s Indkaldelse til Sverige og
Unionens Sprængning. Da F. ved fl. Lejligheder
viste aabenbar Trods mod Kongen, maatte han
Forsommeren 1468 flygte til Lybeck, hvor han
opholdt sig til Aug. 1469, da det lykkedes ham
at faa et Forlig bragt i Stand, hvorved han vel
fik sine store private Godser og Ejendomme
tilbage, men maatte opgive alle sine Forleninger.
(Litt.: »Historisk Tidsskr.«, 5. Rk., V og VI.).
Kr. E.
Friluftskoloni, se Feriekoloni.
Friluftsmusēer har man, med et Udtryk
laant fra Svensk, kaldt den seneste Ordning af
historiske Museer, hvis Bygninger ligger frit i
en Have (derfor ogsaa kaldet Parkmuseer,
paa Dansk Frilandsmuseer), til hvilken er henflyttet
fuldstændige, gl. Bygninger, genopførte i
tro Efterligning og indvendig udstyrede efter
deres opr. Skik. At bevare hist. Bygninger for
Undergang og Omdannelse ved at henflytte dem
til et fredet Sted har været gjort, længe før
Museerne tænkte derpaa. Vor Konge, Frederik II,
flyttede i 16. Aarh. et Bulhus fra
Halland til Sjælland, 1828 flyttedes Frants I’s rigt
skulpterede Stenhus fra Moret ved Fontainebleau
til Cours-la-Reine i Paris. 1841 overførte
Sir Charles Fellows to mærkelige lykiske
Gravbygninger til British Mus. 1844 lod Kong
Frederik Vilhelm af Preussen Vangs gl.
Stavkirke føre fra Telemarken til Brückenberg i
Riesengebirge, hvor den nu gør Tjeneste som
Sognekirke. Men den rette Spire til F. maa
søges paa de store Verdensudstillinger. Da
Glaspaladset fra den første Udstilling i London
1851 flyttedes til Sydenham og genaabnedes
1854, saas her en Række courts med
Gengivelser af de store Kulturfolks Arkitektur i noget
formindsket Størrelse. Ideen optoges paa de
flg. Verdensudstillinger, hvor man jævnlig har
set enkelte Bygninger ell. Rækker af dem,
hentede fra alle Lande, og i den senere Tid er man
endog gaaet til at efterligne hele Bydele. Æren
for i Norden at have indført Flytning af hist.
Bygninger for at bevare dem tilkommer Norge
og dets Konge Oskar II. 1881 købtes Gols
Stavkirke i Hallingdal, og Hovestuen, som
Ejeren Ole Hove havde skænket Kongen, førtes
paa dennes Bekostning fra Telemarken til Bygdø
ved Kria. Senere lod Kong Oskar et prægtigt
Stabur hente fra Søndre Berdal i øvre
Telemarken samt Kjelleberg Røgstue fra
Sætersdalen. 1902 aabnedes Norsk Folkemuseum
paa Bygdø og forenedes 1907 med Kong Oskar’s
ovenn. Samling af Bygninger. I Slutn. af forrige
Aarh. aabnedes de Sandvigske Samlinger ved
Lillehammer. 1895 begyndtes paa Forberedelserne
til et dansk F. og Marts 1897 Opførelsen af
dets første Bygninger i Rosenborg Haves
sydvestlige Hjørne. 1901 aabnedes Dansk
Folkemuseums F. ved Lyngby (se Dansk
Folkemuseum). Det fandt Efterligning i Aarhus
(»Borgemestergaarden« og 2 andre Bygninger)
samt i Herning.
I Sverige, hvor man havde Kong Oskar’s
norske Samling af Bygninger saa nær for Øje,
ilede man ikke med at tage det til Mønster,
om end »Nordiska Museet« i Sthlm købte sin
første Bygning, en Stue fra Mora i Dalarne
1885. 1891 opstod Kappelyst derom mellem dette
Museum, der 1. Oktbr 1891 aabnede et Anlæg
paa »Skansen« i Djurgaarden, hvortil man
havde henflyttet en Række Landbygninger af Træ,
og »Kulturhistorisk Forening« i Lund, som 7.
Septbr 1892 mødte med et F., omfattende et gl
dansk Bindingsværks Hus fra Malmo, Bosebo’s
Trækirke, 2 »Sædboder« med Svalegange og en
blekingsk Stue. Dog havde man her haft sine
Planer publicerede forinden. I Norge er af 38
kunst- og kulturhistoriske Museer de 15 at
betragte helt ell. delvis som F. I Sverige er af
72 lgn. Museer de 18 helt ell. delvis F., mellem
hvilke i begge Lande findes meget betydelige.
Det er ved fædrelandsk Følelse, Forstaaelse
af der. Bet., som Kendskab til det menige Folks
Liv har, ved broderlig Støtte fra Statens
Museer og ved mægtig Medvirkning fra den
forstaaende Almenheds Side, at denne
Museumsordning er sejrrigt ført igennem i vore
Nabolande, medens Danmark er blevet langt tilbage
og kun ejer eet virkeligt F.
Bernh. O.
Friluftsteāter er i den nyeste Tid blevet
en vigtig Del af Teatervirksomheden. Man har
forsøgt at føre Oldtidens, Middelalderens og
Shakespeare-Tidens Skuespilopførelser i fri Luft
over i det moderne Teaterliv, for derigennem
at skabe ny Former for den dram. Kunsts
Udøvelse. Allerede Goethe var en varm Tilhænger
af Friluftsskuespil — han bragte i Overværelse
af det weimarske Hof »Iphigenie auf Tauris« til
Opførelse i Parken ved Slottet Ettersburg med
sig selv og Corona Schröter i Hovedrollerne,
og han skrev sit Sangspil »Die Fischerin« for
Naturteatret i Parken i Tiefurt. Paa samme
Sted blev det genopført ved »Goethe-Gesellschaft«’s
25 Aars Jubilæum Juni 1910.
I Frankrig genopstod Friluftsskuespillet paa
de gl. rom. Teatre i Syden omkr. Aarhundredskiftet.
Derfra naaede det over Tyskland, hvor
især Teatret i Thale i Harz under Wachler’s.
Ledelse er blevet bekendt, til Norden. Her blev
det første F. — i Ulvedalene i Dyrehaven ved
Kbhvn —, under Ledelse af Johs. Nielsen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
