Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frisluse - Frispormærke - Fristad - Fristat, se Republik - Fristelse - Frisør - frit ab - Fritflue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omdannet til en i Drevet indgribende Tandstang.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Frispormærke anbringes, hvor to
Jernbanespor nærmer sig hinanden, f. Eks. for at løbe
sammen i et Sporskifte, ell. skæres i en
Krydsning, paa det Sted, hvor Sporenes Afstand
bliver for lille til, at der kan henstaa Vogne paa
det ene, naar det andet frit skal kunne befares.
Det dannes paa de danske Statsbaner enten af
-en hvidmalet Træklods med rød Kant, der
fastgøres paa en Pæl ell. Svelle lige i
Jordoverfladen, ell. af to hvid- og rødmalede
Porcelænsknapper, der anbringes paa smaa Pæle mellem
de sammenløbende Spor, tæt op til de
mellemste Skinnestrenge.
J. F.
Fristad brugtes navnlig tidligere ofte om
Købstæder med en større ell. mindre statslig
Selvstændighed, saaledes om Rigsstæderne (de
rigsumiddelbare Købstæder) i det gl. tyske
Rige, se Rigsstæder. I Tyskland var F. dog
ikke nogen tekn. Betegnelse for disse Stæder
i Alm., hvorimod en vis Underafdeling af dem,
omfattende et Antal opr. biskoppelige, men
senere rigsumiddelbare Stæder ved Rhinen og i
Sydtyskland, særlig kaldtes Freistädte ell. freie
Reichsstädte, fordi de som Følge af deres
tidligere Henhøren under en Biskop var fritagne
for visse af de Pligter over for Riget, som
ellers paahvilede Rigsstæderne. Antallet af dem
var i senere Tid i det hele 14, og de dannede
i Rigsdagen den saakaldte rhinske Bænk inden
for Rigsstædernes Kollegium.
I Ungarn forstaas ved F. en med Komitaterne
(Grevskaberne) sidestillet Købstad. Ligesom
Komitaterne er Fristæderne ikke blot i
Besiddelse af en omfattende Selvforvaltning, men
ogsaa Organer for hele den statslige
Administration, i hvilken Henseende de indtager en
ejendommelig selvstændig Stilling. Antallet af
dem, der tidligere var stort, er siden 1876
nedbragt til 24, hvortil dog endnu kommer
Budapest og Fiume.
P. J. J.
Fristat, se Republik.
Fristelse betegner den Tilskyndelse til Ondt,
som ethvert Menneske kender fra sin egen
Erfaring. Ogsaa efter Skriftens Lære kommer den
indvortes fra; hver fristes, idet han drages og
lokkes af sin egen Begærlighed, Jak. 1, 14. Men
hvis Mennesket opr. er skabt uden Synd, er
det naturligt at lade F. udgaa fra en ydre
Paavirkning, saaledes som i Syndefaldsfortællingen
Gen. 3. Ogsaa over for Jesus fremstilles det
paa samme Maade i Fristelsesberetningen Math.
4, 1—11. En Vanskelighed har Troslæren da
haft ved at vise, hvorledes F. kunde have sin
Bet. uden at være støttet ved nogen indre
Tilknytning hos den, der blev fristet. M. H. t.
Udgangspunkt, da føres den i Skriften baade
tilbage til Gud og til Djævelen. I første Tilfælde
er den at forstaa som eet med Prøvelse.
F. C. K.
Frisør. Trods sit fr. Tilsnit er Ordet yderst
lidt anvendt i fr. Sprog. Det findes ikke i ældre
Ordbøger og nævnes kun i Littré som meget
sjældent, idet man alm. kun bruger coiffeurs
om Haarkunstnere. Det kommer af friser, at
krølle, at tilvejebringe kunstigt Fald i
Hovedhaaret med hede Jern. I Middelalderen var
Haarets Pleje yderst forsømt. Naar Kristus
aabenbarer sig for den hellige Birgitta, giver
hun en Forestilling om hans overmenneskelige
Udseende ved at skrive: »hans Legeme var og
saa rent, at der aldrig kom Lus ell. Maddiker
paa ham, og der fandtes ikke Urenlighed ell.
Tjavser i hans Haar«. Den Gunstbevisning, som
unge Kvinder dengang viste unge Mænd ved at
lade dem lægge Hovedet i deres Skød, medens
de »løskede« dem, var altsaa i ret Bet. en
Kærlighedsgerning og en kvindelig Pligt over
for Ægtemænd for at berede dem Velbehag
ved at fjerne Utøj. Den Del af Legemets Pleje,
hvortil Haar- og Skægklipning, Barbering o. s.
v. hørte, foregik dels i Badstuerne, dels under
Lægers Hænder, og det var først, da der i
deres Stand opstod et Aristokrati af
universitetsdannede Lærde, at Haarplejen overlodes
til de ulærde Bartskærere. Da Parykkerne kom
i Mode ved Midten af 17. Aarh., flyttedes
største Delen af det Arbejde, som hidtil var
nedlagt paa Plejen af det naturlige Haar, over paa
det kunstige, og da Skægget samtidig forsvandt,
og Hovedet barberedes for den ulidelige
Varmes Skyld, som Parykken fremkaldte, beholdt
F. alene Kunder bl. Damerne, men fik senere
rigelig Erstatning, da efter Midten af 18. Aarh.
Damecoiffurerne voksede op i monstrøse
Dimensioner. Samtidig gik Herreparykker af
Mode, og man lod sit eget Haar sætte op i Krøller
og Bukler, efter de Hovedfaconer, hvori
Parykkerne havde fæstnet sig. F. fik nu en gyldnere
Tid, end de forhen havde kendt. Haaret maatte
sættes op og friseres mindst een Gang om
Dagen, saa at det kunde lønne sig at holde en
Tjener, der var oplært som F. I Frankrig
havde man fra 15. Aarh. kendt kvindelige F.,
atourneresses, achemeresses etc, men de
søgtes kun ved særlige festlige Lejligheder, og den
daglige Tjeneste udførtes af Kammerjomfruen.
I 18. Aarh. fortrængtes de af deres mandlige
Kolleger (blandt dem den akademiske Coiffeur
Legros). Det er først i 19. Aarh., at F. helt
har udskilt sig i selvstændige Forretninger, der
alene beskæftiger sig med Hovedhaarets
Klipning, Krølning og Rensning.
Bernh. O.
frit ab en vis Plads er ensbetydende med
»frit paa Bane« ell. »frit om Bord« vedk. Plads.
Paa samme Maade bet. »f. a. Værk« ell. »f. a.
Lager« det samme som »frit paa Vogn«, »frit i
Skib« ell. »frit paa Banevogn« ved vedk. Fabrik
ell. Lager.
(C. V. S.). Th. O.
Fritflue (Oscinus frit), en til Anthomyiernes
Fam. hørende meget skadelig Flue; den er
kun 2—3 mm lang, glinsende sort med gule
Fødder (Illustr., se farvetrykt Tavle
»Landbrugsinsekter«, Fig. 9—10). Fluen lægger sine
Æg saavel paa vore Kornsorter som ogsaa paa
vildtvoksende Græsarter og kan frembringe
indtil 3 Generationer om Aaret. F. viser sig i Apr.
og lægger sine Æg paa de unge, endnu
temmelig spæde Planters nederste Del, og de
udkrøbne gulhvide Larver lever nu af disse;
enten dør Planten som Følge af Larvernes
Angreb, ell. den bliver gullig og naar vanskelig
til at sætte Aks. I Juni fremkommer den
anden Generation, hvis Larver lever sammesteds
som førstes, ell. i de blomstrende Aks; denne
Generation frembringer allerede efter 3 Ugers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
