Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fritflue - Frith, William Power - Frithjofssaga, d. s. s. Fridthjofssaga - Fritigern - Fritillaria - frit Lejde, se Lejde - frit om Bord, se fob - Fritrumsprofilet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forløb den 3. Generation, som i Modsætning til1
de to foregaaende hovedsagelig lægger sine Æg
paa Vintersædens Blade. Den fremkomne
Larve naar til Forpupning inden Vinterens
Komme, og Arten overvintrer da som Puppe.
Fluen optræder særdeles skadelig paa de fleste
af vore Kornsorter og er meget vanskelig at
faa Bugt med, da den lige saa godt synes at
kunne trives paa andre ikke dyrkede
Græsarter.
C. W.-L.
Frith [friþ], William Power, eng.
Genremaler, f. 1819 i Studley ved Ripon (Yorkshire),
d. Novbr 1909. Han kom 1835 paa Akademiet,
studerede 3 Aar under Sass og udstillede med:
Held en Række Arbejder med Emner fra Litt.:
»Othello og Desdemona« (1840), »Præsten i
Wakefield«, Scener af Dickens, Moliére, etc.
Efter med stort Bifald 1852 at have udstillet
»Barnet ved sin Aftenbøn« og »Pope og Lady
Montagu« blev F. n. A. Medlem af Akademiet.
Fra nu af dyrkede han saa godt som udelukkende
Folkelivsbilledet, Skildringer af engelsk
Samfundsliv, baade fra de lavere og særlig de
højere Kredse. Billedernes Værd hviler i høj.
Grad paa de fortællende Egenskaber; med
deres Følelse og Humor vandt de det store
Publikums varmeste Bifald: »Ramsgate Søbad«
(købt af Dronning Victoria), »Derby-Dagen i
Epsom« (1858, Londons National Gallery), der
vakte overordentlig Opsigt, »Jernbanestation«
(1861), »Prinsen af Wales’ Bryllup med
Prinsesse Alexandra af Danmark i St
Georgs-Kapellet i Windsor« (1863) paa Dronningens
Bestilling, »Spillesalen i Homburg« (1870); fra
Slutn. af 1870’erne hans Suite med 5 Billeder:
»Vejen til Fordærv« etc. 1887 udkom My
Autobiography and Reminiscences.
A. Hk.
Frithjofssaga, d. s. s. Fridthjofssaga.
Fritigern var Fører for en Skare Vestgoter,
der (376) i et Antal af c. 200000 fik Tilladelse
til at gaa over Donau, da de blev angrebne af
Hunnerne. De bosatte sig i Prov. Møsien, men I
mishandlede af de rom. Embedsmænd greb de
Foraaret 377 til Vaaben under F.’s Ledelse.
Han sejrede ved Marcianopolis og overvandt
det flg. Aar Kejser Valens i Slaget ved
Adrianopel, hvor Kejseren faldt. F. fortsatte
Kampen mod hans Efterfølger Theodosius den
Store, men mægtede ikke at indtage de faste
Stæder og døde 381, før Freden sluttedes
mellem Vestgoter og Romer.
(M. M.). H. H. R.
Fritillāria L., Slægt af Liljefam.
(Tulipan-Gruppen), Løgvækster med liniedannede eller
lanceldannede, undertiden kransstillede Blade
og store, klokkeformede, hængende Blomster,
hvis Blosterblade ved Grunden har en
Honninggrube ell. -plet; Støvknapperne er oftest
endestillede. C. 40 Arter i nordlige tempererede
Egne. F. imperialis L. (Kejserkrone)
bliver c. 1 m høj og bærer foroven et tæt Knippe
af store, rødgule Blomster; deres Støtteblade
samler sig øverst paa Stængelen til en
Bladdusk. Kejserkrone stammer fra Persien,
Afghanistan og Kashmir og dyrkes som
Prydplante paa Friland (se ndf.) F. meleagris L.
(Vibeæg, Kongekrone) har en 25—40
cm høj enblomstret Stængel. Blosterbladene er
kødfarvede ell. gullige med mørkerøde Pletter,
der danner en Tegning af Lighed med et
Skakbrædt. Den findes paa Enge omkr. beboede
Steder i Danmark og Norge, men er sjælden
og formodentlig forvildet fra Haver, hvor den
dyrkes som Prydplante. Blomstrer, ligesom
Kejserkrone, i Maj.
A. M.
F. er foraarsblomstrende Frilandsløgvækster.
Kejserkrone har Løg af en hæslig Lugt. Af Var.
skal nævnes F. imperialis fl. pl. luteo med gule,
fyldte Blomster, fl. pl. rubra med røde, fyldte
Blomster og »Aurora« med gulrøde Blomster.
F. formeres ved Sideløg og ynder en solaaben
Vokseplads.
L. H.
frit Lejde, se Lejde.
frit om Bord, se fob.
Fritrumsprofilet ell. det fri Profil
angiver ved Jernbanerne Omkredslinien for det
Rum uden om et Jernbanespor, der af Hensyn
til Jernbanekøretøjernes Passage paa Sporet
skal holdes frit for faste Genstande af enhver
Art. Fremspringende Dele af Broer, Bygninger,
Perroner og Ramper, Genstande som Telegrafmaster, [1]
Lygteopstandere, Trækbukke til Sporskifter
o. s. v. skal saaledes holdes fuldstændig
uden for Profilet. Dettes Maal er ganske nøje
bestemt, baade i Højden og i Bredden, og
fastsat under Hensyn til Omkredslinierne for det
rullende Materiel, men saaledes, at der findes et
Spillerum inden for det fri Profils Grænse.
Baner med forsk. Sporvidde har forsk. F.,
hvad der er naturligt, da et bredere Spor
tillader et større Vognprofil end et smallere, og
dermed følger Nødvendigheden af et større F.
Men ogsaa de normalsporede Baner har — da
de er opstaaede uafhængigt af hinanden — til
Dels forsk. F. Ensartethed er dog tilvejebragt
inden for de Jernbaneomraader, som hører til
»Verein deutscher Eisenbahnverwaltungen«, og
det her gældende F. er videreført til Danmark,
Schweiz, Bulgarien og Serbien, om end med
mindre Ændringer. Afvigende er derimod F.
i Frankrig, England og Nordamerika, hvor de
forsk. Baner har indbyrdes forsk. Profiler.
 |
| Fritrumsprofil. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
