Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frostatingsloven - Frostbuler - Frostburg - Frostdag - Frosterus, Johan Gustaf - Frostfasthed, se Frostsprængning - Frostknuder, se Frost - Frostkræft - Frostliste, se Frostrevne - Frostmaaler - Frostprøve, se Frostsprængning - Frostrevne (Frostspalte) - Frostrøg, se Frosttaage - Frostskade - Frostsommerfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Entstehungszeit d. älteren Frostuþingslög« [i
»Abhandl. d. k. bay. Akademi« d. Wissens.«
Cl. I, B. XIII, Abth. III]; Samme, »Nordgerm.
Retskilder«, S. 27 ff.; Samme, »Eintheilung d.
älteren Frostuþingslög« [i »Norsk Hist.
Tidsskrift«, 2. Rk., Bd 6]; E. Sievers, »Tübinger
Bruchstücke d. älteren Frostuþingslög«
[Tübingen 1886]; K. v. Amira, »Göttingische gel.
Anzeigen« [1886, Nr 14]; Samme, »Grundriss
des germ Rechts«, 3. Udg. § 24 [i Paul’s
»Germanistische Philologie«]; Samme, »Zur
Textgeschichte d. Frostuþingsbok« [Germania,
32. Aarg , S, 130—64]; E. Hertzberg, »Nord.
Retsencykl.« I, S. 40—46; G. Storm, »Kria
Vidensk. Selsk. Forhandl.« [1880, Nr 14];
»Tidsskrift f. Retsvid.« III, S. 416-28).
(E. H.). Abs. T.
Frostbuler kaldes de Hævninger, der under
Frostens Indvirkning kan forekomme i
Jernbanespor paa Steder, hvor Vandafløbet er
ufuldkomment, saaledes at Vandet bliver
staaende under Ballasten. Naar Vandet fryser,
udvider det sig og løfter derved Sporet.
Fænomenet er saaledes et alm. Opfrysningsfænomen.
J. F.
Frostburg [’fråstbəg], By i U. S. A., Stat
Maryland, ligger 222 km VNV. f. Annapolis,
546 m o. H. paa et Plateau i Alleghany-Bjergene.
(1910) 6000 Indb. F. ligger i Udkanten af et
stort Kuldistrikt og er en vigtig Industriby.
H. P. S.
Frostdag kaldes i Meteorologien et Døgn, i
hvilket Luftens Temp. i kortere ell. længere
Tid har været under Frysepunktet. Kommer
Temp. paa en F. ikke over Frysepunktet, kaldes
Døgnet en Isdag. Ved Hjælp af et Minimumstermometer
resp. et Maksimumstermometer kan
man ved at aflæse og indstille dette en Gang
i Døgnet bestemme Antallet af henh. F. og
Isdage.
D. la C.
Frosterus, Johan Gustaf, finsk
Historiker, f. 1826, d. 1901, blev Dr. phil. 1857, Docent
i Historie 1860, Prof. 1867 samt Tilsynsførende
ved de højere Skoler 1869. Den fr. Historie var
hans Speciale. Fra Finlands Historie er hans
Værk »Et Vendepunkt i Alexander I’s Regering«.
Han var en af det sv. Litteraturselskabs
Stiftere.
Eva M.
Frostfasthed, se Frostsprængning.
Frostknuder, se Frost.
Frostkræft kaldes en Sygelighed hos forsk.
Løvtræer; den viser sig ved aabne Saar og
uregelmæssig Opsvulmen (Kallusdannelse) og
ligner den Sygelighed, som fremkaldes af
Kræftsvampe; men F. opstaar ved Frostrevner eller
ved Grunden af unge Grene, som er dræbte af
Nattefrost, og den menes ved Eg at være
fremkaldt af Sommerfrost. Som Følge af F. kan der
opstaa Frostknuder.
C. V. P.
Frostliste, se Frostrevne.
Frostmaaler (Kryometer), et Apparat, hvori
en fortsat Isdannelse angiver Frostens Effekt
gennem en vis Tid.
D. la C.
Frostprøve, se Frostsprængning.
Frostrevne (Frostspalte) kaldes en
Aabning gennem Barken og et Stykke ind i
Veddet paa Stammen af et staaende Træ, idet
den synes fremkaldt ved en stærk Afkøling,
som bringer de ydre Lag til at trække sig
sammen, før de indre Lag endnu er afkølede.
Dannelsen af F. foregaar ofte i stille Vejr og kan
være ledsaget af stærke Smæld ell. Knald. Naar
der atter kommer Varme, lukker F. sig tæt
sammen, men Dannelseslaget paa begge Sider
har næsten altid taget saa megen Skade ved
Udtørring, at der ikke kan foregaa en ligefrem
Sammenvoksning. Der kommer da en Kallusdannelse,
hvis rigelige Vedaflejring antager
Form af en fremspringende Frostliste ell.
Frostkam. Næste Vinter kan F. springe op
paa ny, hvorefter Overvoksningen gentager sig,
og sker dette nogle Aar i Træk, kan Frostlisten
blive meget fremtrædende. Undertiden finder
Snylteorganismer ad den Vej ind i Træet. Mest
udsatte er Ælm og Eg.
C. V. P.
Frostrøg, se Frosttaage.
Frostskade kaldes den skadelige
Indvirkning, som lav Varmegrad udøver paa
Skovtræerne. Oftest er det Foraarets ell.
Forsommerens Nattefrost, som gør Skade ved at
dræbe de nysudviklede, bløde Skud paa de
unge Planter; det har vist sig, at Skaden
indtræder derved, at Protoplasmaets
Æggehvidestoffer koagulerer, naar Varmegraden synker
under et vist Punkt, som kan ligge over 0°.
En ligefrem Stivfrysning medfører muligvis
andre skadelige Virkninger. Den Skade, som
Vinterfrosten udøver paa unge Træer,
viser sig især paa de Skud, som ikke er blevne
helt forveddede i Sommerens Løb, enten fordi
det er sildigt dannede »Sommerskud«, ell. fordi
selve Aarsskuddet vedbliver at vokse hele
Sommeren. Skaden maa vist især tilskrives den
med Kulden flg. Udtørring. — Ædelgran, Bøg,
Eg og Ask er mest udsatte for Skade ved
Nattefrost, medens Pil og nogle fremmede Træarter,
især Naaletræer, tager mest Skade af
Vinterfrosten. Mod denne sidste har man intet
virksomt Middel; men Nattefrosten kan man
modvirke stærkt ved at holde Kulturen ren for
Græs o. a. Ukrudt, ved at indplante »Ammetræer«,
som overskygger Kulturen ell. bringer
den til at slutte sig hurtigt, og endelig ved at
lade en Del af den foregaaende Bevoksning
blive staaende som Overstandere over Kulturen,
indtil denne har sluttet sig.
C. V. P.
 |
| Frostsommerfugl *hun* og *han.* |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
