Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 120 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danner saaledes en sammenhængende
Knoglemasse. Øjehulerne er helt adskilte ved en
Benbro. Kraniets Særpræg fremkommer ved, at
Kæbebenene, særligt Mellemkæben, er trukket
ud i Længden og har dannet det hornklædte
Næb, der er bevægeligt (hos Papegøjerne ved
et Led) mod den øvrige Del af Kraniet. Denne
Bevægelse foregaar ved et ejendommeligt
Vægtstangssystem, hvori Ledbenet spiller en
væsentlig Rolle. Opad er dette forbundet med
Tindingebenet, udad med den lange tynde Kindbue,

Fig. 2. Hovedskal af And. set fra Siden Underkæben fjernet fra Kraniet. Na Næseben. Fr Pandeben. Vo Plovskærben. Pa Ganeben. Pt Vingeben, q Ledben. A Kindbue.

indad med Vingebenet og nedad med
Underkæben. Fjernes Undernæbbet fra
Overnæbbet, løftes dette samtidig i Vejret, idet
Ledbenet skyder Kindbue og Vingeben frem, og
de atter virker ind paa Overnæbbet. I øvrigt
er Knoglerne paa Kraniets Underside, Gane-,
Vinge- og Plovskærben og Overkæbens
Ganebensfremspring (processus maxillopalatini)
overordentlig forsk. i Bygning og indbyrdes Forhold
hos de forskellige Grupper, saa man har
brugt dem, som for øvrigt andre af
Kraniets Ben, som Inddelingsprincip.
Berømt er Huxley’s Inddeling, der er
grundet paa det indbyrdes Forhold af
Overkæbens Ganebensfremspring og deres Forhold til
Plovskærbenet; hans Inddeling af F. herefter i
Dromæognathæ, Desmognathæ og Scizognathæ
svarer vel ikke ganske til de naturlige
Slægtskabsforhold, men har dog paa mange Maader
Bet. Underkæben, hvis yderste Del er
Undernæbbet, er for hver Halvdel dannet af 5
sammensmeltede Knogler, er i de fleste Tilfælde
V-formet. — Ogsaa Hvirvelsøjlen bærer
tydelige Spor af Fuglelegemets Omdannelse, idet
en Del af Hvirvlerne er langt mere bevægelige
end hos nogen anden Dyreklasse, andre
derimod i vid Udstrækning sammenvoksede
indbyrdes og med nærliggende Knogler.
Halshvirvlernes Tal er gerne 14—16, kan stige til 24.
Bevægeligheden er overordentlig fri, idet
Hvirvellegemets Ledflader er sadelformede,
hvilket giver den største Mulighed for Bevægelse.
Ved Fremspring fra Hvirvelbuen staar de
ligeledes i Ledforbindelse med de nærmeste
Hvirvler. Den øverste Halshvirvel, Atlas, er
ringformet, bærer en Ledskaal til Nakkeledsknuden;
den næste, Axis, har en Tap, der stikker
op i Ringen af Atlas. Resten af Halshvirvlerne
er store, kraftige, forsynede med Halsribben,
der vokser sammen med Tværtappene og
danner en Kanal for de store Aarer; naar
Halshvirvelsøjlen er i Ro, antager den en S-formet
Krumning. Paa de nederste Halshvirvler bliver
Ribbenene fri og forlænges, og saa snart de
naar Forbindelse med Brystbenet, regnes, at
Brysthvirvlerne begynder; deres Tal er gerne
5—6; de mangler Sidekanal, har bagtil rettede
Torntappe og er ofte ubevægelig forbundne
indbyrdes. De nederste Brysthvirvler, Lænde-,
Bækken- og en Del af Halehvirvlerne er fast
sammenvoksede, desuden ved Sideforlængelser
forbundne med Hoftebenet. Halehvirvlernes Tal
er stort, 20 ell. derover; de øverste er, som
nævnt, sammensmeltede med Bækkenpartiet,
derefter kommer omtr. lige saa mange fri,
oftest uudviklede og lidet bevægelige, medens
den sidste Trediedel er sammenvokset til
en ejendommelig Knogle, Pygostyle, oftest en
firkantet Plade, der staar paa Højkant, og som
tjener til Fæste for Styrefjerene.
Brystkassen bestaar af Brystbenet,
Ribbenene og Brysthvirvlerne, danner den
benede Omslutning af en Del af de i
Bryst- og Bughulen liggende Organer. Brystbenet
er en firkantet, fortil hvælvet Plade, langs hvis
Midte Brystbenskammen hæver sig, højest opad,
tjenende som Tilhæftningspunkt for de store
Muskler, der ved at bevæge Vingerne frembringer
Flugt. Paa Brystbenets øverste Rand findes
Ledflade for Ravnenæbsbenene, langs Siderandene
for Ribbenene. Den nederste Rand har 1 eller 2

Fig. 3. Hovedskal af Ravn, set fra Undersiden. Mxp Overkæbens Ganebensfremspring. Vo Plovskærben. Pt Vingeben, q Ledben. A Kindbue.

Indskæringer, der kan gaa længere
eller kortere op i Pladen, kan
lukkes med en Benbro forneden, saa de
omdannes til Huller eller helt kan forbene. I
det hele er Brystbenet en særdeles vekslende
Knogle, velegnet som Skelnemærke mellem
forsk. Grupper af Fugle. Strudsfuglene
mangler ganske Brystbenskam, stilles derfor som
Ratitæ (rates = Pram) i Modsætning til de
øvrige F., Carinatæ (carina = Køl),
Brystribbenene, 5—6 i Tal, er indleddede paa
Hvirvlerne, strækker sig derfra nedad, for saa i en
spids Vinkel at bøje opad og fæste sig paa
Brystbenet. Forbindelsen mellem de to Stykker
er et virkeligt Led. Fra Midten af hvert
Ribbens bageste Stykke gaar skraat bagud den
saakaldte Krogtap (proc. uncinatus), der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>