Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 121 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lægger sig fladt hen over det flg. Ribben. Hele
Brystkassen bliver ved denne Bygning af
Ribbenene baade stærk og yderst bevægelig,
hvilket sidste kræves af Hensyn til den stærke
Luftforsyning, som er nødvendig for F.’s Lunger.
— Nøje til Brystkassen, dannende en
Fortsættelse af denne opad, slutter sig
Skulderpartiet, bestaaende af de 3, i deres øverste
Ende sammenstødende Knogler: Skulderblad,
Ravnenæbs- og Nøgleben. Hvor de to første
opad støder sammen, danner de Ledskaalen for
Overarmen; den Maade, hvorpaa de forbindes,
er højst forsk. hos forsk. Grupper.
Skulderbladet er ikke som hos Pattedyrene en bred
Plade med Kamme og Fremspring, ligner mere en
svagt krummet Sabelklinge, ligger bag paa
Brystkassen parallelt med Hvirvelsøjlen.
Ravnenæbsbenet er en stærk, bred Knogle,
indleddet paa Brystbenets øverste ydre Rand;
med Skulderbladet støder det sammen i en spids
Vinkel undtagen hos Strudsfuglene, hos hvilke de
to Knogler ligger i Forlængelse af hinanden.
Nøglebenene vokser oftest sammen nedad, danner
Gaffelbenet, der ved Baand eller Forbening
er fastgjort til Brystbenskammen; i den
øverste Ende forenes de med Skulderblad og
Ravnenæbsben. Hvor de 3 Knogler opad støder
sammen, dannes et Hul, hvorigennem Senen af
den store Brystmuskel træder ud for at fæste
sig paa Overarmen. — Som man kunde vente,
er Forlemmets, Vingens Skelet
betydelig ændret fra den alm. Hvirveldyrtype.
Afvigelserne er mindst i Vingeknoglernes
Hoveddele, Over- og Underarm; Albuebenet er
stærkere end Spolebenet, og smaa Fremspring paa
det angiver Tilhæftningen af Armsvingfjerene.
Hele Haanden er stærkt reduceret; af Fingre
findes kun 3, vistnok II, III og IV, den første
endda kun som Rudiment. Af Haandrodsknogler
findes kun 2, Resten er sammenvoksede med
Mellemhaandsknoglerne, af hvilke den for
Finger III er den kraftigste, sammenvokset med
den for Finger IV. Finger III bestaar af 3,
Finger IV af 2 Stykker, kun lidet bevægelige;
det yderste Led kan være en Klo. Mellemhaand
og Fingre bærer de store Haandsvingfjer.
Denne Del af Vingen kan foldes ind mod
Underarmen, saa at i Hvile Overarm, Underarm og
Piaand ligger ved Siden af hinanden. — Nedad
fortsætter Brystkassen sig i Bækkenpartiet,
der ikke som hos Pattedyrene danner
en Ring, men et hvælvet Parti med Hulheden

Fig. 4. Brystben og Skulderbælte af Drossel. S Brystben. R Ribben. C Nøgleben. Co Ravnenæbsben. Sc Skulderblad.

ind mod Underlivshulen, dækkende en Del af
dennes Organer; Nyrerne ligger lige op til
Bækkenet, ligesaa Kønsorganerne. Bækkeneter
sammensat af de 3 parrede Knogler, Hofte-,
Sæde- og Skamben. Hoftebenet er det største,
bredt og langt, støder i Midten sammen med
Lænde-, Bækken- og Halehvirvler, hvis
Tværtappe og Ribben indgaar i Bækkenets
Dannelse. I Hofteskaalen mødes de 3 Knogler, og
herfra strækker sig parallelt nedad Sædebenet

Fig. 5. Bækken af en Kylling visende 3 adskilte Knogler. Il Hofteben. Is Sædeben. P Skamben.

og det lange tynde Skamben, undertiden
voksende sammen indbyrdes og med Hoftebenet,
efterladende store Aabninger mellem de
enkelte Knogler. — Baglemmet er
selvfølgelig mindre omdannet end Forlemmet, men
Gangen alene paa dette har dog medført adskillige
Afvigelser fra Krybdyrtypen. Laarbenet er kort
og stærkt, staar omtr. vinkelret paa Bækkenets
Længdeakse, ligger ganske -skjult under
Fjerklædningen. Skinnebenet, oftest fjerklædt, er
langt og kraftigt. Lægbenet spinkelt, er opad
forbundet med Skinnebenet, men naar kun halvt
ned paa dette. Fri Fodrodsknogler mangler, idet
de er forenede med Mellemfoden til et langt,
slankt Ben, Løbet, Tarso-metatarsus, ofte, men
fejlagtig kaldet Tarsus. Hos voksne F. er det
udelt, skilles først i dem nederste Ende i 3
Ledflader for Fortæerne, medens der bagpaa, oftest lidt
højere, sidder Ledflader for Bagtaaen; denne
er første Taa, de 3 andre betegnes indefra
udefter som II, III og IV. Antallet af Led
i de 4 Tæer er normalt 2, 3, 4 og 5; det
yderste Led ender i en Klo af forsk. Størrelse
og Form. F. er Taagænger, og Hælleddet
sidder højt over Trædefladen. I øvrigt kan Fodens
Bygning være yderst forsk., uddannet til forsk.
Brug: Gang, Svømning, Gribning ell. Klatring.
Tæernes Tal kan veksle, idet Bagtaaen kan
mangle, nogle af Tæerne kan være sammenvoksede,
de kan forenes helt ell. delvis ved
Svømmehud o. s. v. Disse Forskelligheder i
Fodformen, desuden i Bygning af Løbet og
Beskaffenheden af dettes Hornklædning har
altid i den systematiske Ornitologi spillet en
stor Rolle som Skelnemærker mellem større og
mindre Afdelinger af F.

Muskulaturen slutter sig saavel i
Bygning som i de enkelte Musklers Tilstedeværelse
og Funktion væsentlig til Pattedyrenes; som
hos disse findes ogsaa hos F. de af Villien
styrede tværstribede Skeletmuskler og de i de
indvendige Organer virkende, ikke Villien
underkastede, glatte Muskler. Hovedmassen af
F.’s Skeletmuskler er samlede ved Kroppen, paa
Brystet og omkr. L&aret, som bekendt de
Steder, hvor »Kødet« sidder hos F., naar den
kommer paa Bordet. De Muskler, der skal
virke ud omkr. i Lemmerne, bliver hurtig til
Sener. Som Tilhæftningspunkter for Musklerne
findes rundt om paa Knoglerne Kamme og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>