Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuller, Richard - Fuller, Sarah Margaret - Fuller, Thomas - Fuller-Maitland, John Alexander - Fullerton, Georgiana - Fulmarus - fulminant - Fulminater - Fulminatin - Fulminsyre - Fulton - Fulton, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe dele sin Tilværelse mellem sin borgerlige
Livsstillings Hverv som Natvagt o. a. m. og
sine Kunststudier. De moderne fr. Landskaber
(paysage intime), han fik at se, virkede
imidlertid saa inspirerende paa hans Kunstnersind,
at han helt gav sig Kunsten i Vold. Trods
mange Brist i Uddannelsen opnaaede han
betydelige Resultater og blev ved sine
stemningsfyldte Landskaber en ejendommelig Skikkelse
i amer. Landskabskunst (flade Egne fra Bostons
Omegn).
A. Hk.
Fuller [’fu£ə], Sarah Margaret, amer.
Forfatterinde (1810—50). Hendes Fader, der
var Sagfører og Kongresmedlem, søgte at
udvikle hendes ualmindelige Evner ved en meget
lærd Opdragelse; hun kunde saaledes læse
Latin i 6 Aars Alderen, og da hun var 13 Aar,
besad hun en voksen Dames legemlige og
aandelige Udvikling. Fra sin tidligste Barndom af
havde hun stor Trang til at udmærke sig, og
da hun ikke var smuk, søgte hun efter sin
Faders Raad at glimre ved sin aandelige
Udvikling. Hun var en af de første i Amerika,
der — paavirket af Carlyle — gjorde sig
bekendt med den tyske Litt., og hun udgav fl.
Overs. fra Tysk. I nogle Aar var hun
Lærerinde ved forsk. Skoler, hvor hun især læste
fremmed Litt. med de større Piger. Paa denne
Tid gjorde hun Bekendtskab med Emerson,
hvis varme Beundrer hun blev; og da den
saakaldte »transcendentale« Skole 1840 grundede
et Fjerdingsaarsskrift The Dial, blev hun dets
Udgiver, 1844 blev hun knyttet til det bekendte
New-York-Blad Tribune, i hvilket hun skrev
en Række litterære Kritikker; nogle af disse
udgav hun som Bog 1846 under Titlen Papers
on Literature and Art. S. A. udkom hendes
Hovedværk, Woman in the Nineteenth
Century, til hvilket det første Udkast allerede
findes i The Dial. Ved dette Værk indtager hun i
Amerika den første Plads som Forkæmper for
Kvinderne. Endnu s. A. rejste hun til Europa,
stærkt interesseret i den ital. Frihedsbevægelse,
og blev en af Mazzini’s begejstrede Tilhængere.
Aaret efter ægtede hun den langt yngre Markis
Ossoli, hvem hun fødte en Søn. Forældrene
besluttede da at bosætte sig i Amerika; men
paa Hjemrejsen strandede Skibet paa Long
Islands Kyst, og alle druknede. — Hendes
samlede Værker udkom i 6 Bd (Boston 1874). —
(Litt.: Memoirs of S. M. F. [udg. af Emerson,
Channing og Clarke, 3 Bd, Boston 1852];
Higginson, Life of M. F. [Boston 1884]; Julia
Ward Howe, S. M. F. [1888]).
(T. L.). I. O.
Fuller [’fu£ə], Thomas, eng. Gejstlig og
Forf. (1608—61), studerede i Cambridge og var
en yndet Prædikant der, ligesom han senere
i London samlede en uhyre Tilhørerkreds ved
sin djærve og vittige Tale. Denne Djærvhed og
dette Vid genfindes i hans talrige Værker, af
hvilke de vigtigste er: The History of the Holy
Warre (1639), The Holy and Profane States
(1642), Good Thoughls in Bad Times (1643),
Good Thoughts in Worse Times (1646), A
Pisgah-Sight of Palestine (1650), The Church
Hi-story of Britain from the Birth of Christ to
1648 (1656). 1662 udkom hans mest bekendte
Værk, History of the Worthies of England.
(Litt.: Bailey, Life of Th. F. [1874]).
(T. L.). I. O.
Fuller-Maitland [’fu£ə-’meit£ənd], John
Alexander, eng. Musikforfatter, f. 7. Apr.
1856 i London, Musikkritiker ved Times og
Medarbejder ved Grove’s store Musikleksikon,
har udg. en Schumann-Biografi, Masters of
German music, English music in the 17. century,
The age of Bach and Händel (i Oxford-
Musikhistoriens 4. Bd), Joseph Joachim, Johs.
Brahms samt redigeret Ny-Udgaver af gl
eng. Musik som The Fitzwilliam Virginalbook,
Purcells Triosonater m. m.
W. B.
Fullerton [’fu£ətən], Georgiana, Lady,
eng. Romanforfatterinde (1812—85). Hendes
Fader var den første Grev Granville. 1833 ægtede
hun Kaptajn F., en irsk Godsejer. Hendes
første Bøger, Ellen Middleton (1844) og Grantley
Manor (1847), viser hende som en betydelig
Forfatterinde, der med stort Fremstillingstalent
forbinder ikke ringe Originalitet og Dristighed
i Behandlingen af sociale og religiøse
Spørgsmaal. Efter langvarig Kamp og Usikkerhed gik
hun 1846 over til Katolicismen og blev ivrig
Katolik. I sin næste Bog, Lady Bird (1852),
skildrer hun sin Kamp og Omvendelse. Hendes
flg. Bøger er alle, paa et Par hist. Romaner
nær, prægede af en tydelig katolsk Tendens.
(Litt.: Craven, Lady G. F., sa vie et ses
œuvres [Paris 1888]; Oliphant, Victorian
Novelists).
(T. L.). I. O.
Fulmarus, se Stormfugle.
fulminant (lat.), lynende, tordnende, heftig,
voldsom, rasende.
Fulminater, se Knaldsyre.
Fulminatin, en Sort Dynamit, bestaaende af
Nitroglycerin, opsuget af Uld.
Fulmīnsyre, se Knaldsyre.
Fulton [’fu£tən], 1) By i U. S. A„ Stat
Missouri, ligger 40 km NØ. f. Jefferson City. (1910)
5200 Indb. F. har Statens Sindssygeanstalt og
dens Døvstummeinstitut. — 2); By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 18 km SØ. f. Oswego
ved Oswego River. (1910) 10500 Indb. F. har
mange Fabrikker, der faar Drivkraft fra
Flodens Fald.
H. P. S.
Fulton [’fu£tən], Robert, amer. Opfinder,
f. 1765 i Byen Little Britain i Pennsylvanien,
hvilken By senere er opkaldt efter ham, d. i
New York 24. Febr 1815. Hans Fader, en fattig
irsk Udvandrer, døde tidlig; F. fik sin første
Uddannelse i en tarvelig Landsbyskole, kom
senere i Guldsmedelære i Philadelphia, men
opgav snart Haandværket og kastede sig over
Malerkunsten, hvori han bragte det saa vidt
at han 17 Aar gl kunde købe en lille
Landejendom. Samtidig gav han sig ogsaa af med
mek. Opfindelser; allerede 13 Aar gl havde han
konstrueret Baade med Skovlhjul til Brug ved
Fiskerier. 1786 drog han til London, studerede
Malerkunsten hos Benjamin West, men opgav
snart Kunsten og tog Ansættelse som
Maskintegner paa en Fabrik i Birmingham. Her tog
to rige Englændere, Hertugen af Bridgewater
og Markis’en af Stanhope, sig af ham, og med
deres Hjælp gjorde han en Del Opfindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
