Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 145 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fulton, Robert - Fulu - Fulvia - Fulvius

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

R Fulton.

vedrørende Kanalanlæg og Kanalfart foruden
adskillige andre.

Allerede 1788 var F. imidlertid kommet ind
paa Studiet af Dampskibe, et. Problem, der alt
i nogen Tid havde beskæftiget adskillige.
Sammen med sin Ven Rumsey drev han disse
Studier i et Par Aar; da Rumsey imidlertid
døde, blev Projektet foreløbig opgivet 1793,
idet han ved dette Tidspunkt havde faaet
Interesse for undersøiske Miner og
Torpedobaade. For at faa disse
Opfindelser realiserede rejste F. over
Kanalen, hvor han tilbød Direktoriet sine
Planer; efter adskil. Eksperimenter løste han
ogsaa til Dels Problemerne, konstruerede en
undersøisk Baad og en Del Miner; derimod lykkedes
det ham ikke i Praksis at vise disses
Anvendelighed over for de eng. Orlogsmænd, som
blokerede Brest. Man blev imidlertid snart træt
af hans Paatrængenhed og afslog at have mere
med ham at bestille. Ganske blottet for Midler
maatte han da 1799 friste Opholdet ved at male
et Panorama, der med Held forevistes i Paris.
Direktoriets Ophævelse genoplivede dog hans
Mod; paa ny tog han fat paa sit Projekt med
Dampskibe og konstruerede efter en Del Uheld
i Plombières ved Seinen en Dampbaad, der
lykkelig foretog Ture paa Floden. Bonaparte vilde
imidlertid ikke indlade sig med ham, Interessen
var ej heller paa den Tid levende i Frankrig
for hans ukrigerske Forehavende, og lokket ved
Udsigten til en større Pengebelønning i
England tog han derfor tilbage til dette Land, hvor
man underkastede hans Torpedoopfindelser en
ny Prøve; vel faldt denne egl. ret heldig ud,
men Stemningen var imod ham, og de eng.
Marineautoriteter vilde ikke gaa ind paa hans
Planer.

F. havde ved dette Tidspunkt stiftet
Bekendtskab med den amer. Minister Robert
Livingstone og indviet ham i sin Opfindelse af
Dampskibe. Begge fik da erhvervet et Monopol for
Staten New York, en Dampmaskine bestiltes
hos Watt & Boulton, og med denne drog F.
1806 til den ny Verden, hvor hans ny
Dampskib, »Clermont« (50×3 m) Aug. 1807 gjorde
sin berømte Prøvefart paa Hudson-Floden til
Befolkningens grænseløse Forbavselse. Uagtet
F, ikke kan siges at være den første Opfinder
af Dampskibet, er han dog blevet den, der har
givet Stødet til dettes Indførelse i Samfundet,
og har derved sikret sit Navn en stedsevarende
Berømmelse. Nogen stor pekuniær Fordel
høstede han imidlertid ikke ved sin Opfindelse;
Fortrædeligheder af alle Slags og idelige
Processer mod Personer, der vilde høste Fordelen
af hans Arbejde, forbitrede hans sidste
Leveaar, saa at han ved sin Død var i stor Nød og
Gæld. Først efter hans Død gik det til fulde
op for Amerikanerne, hvilken betydelig Rolle
han havde spillet, og Kongressen skænkede til
hans Børn den Belønning, han selv aldrig
opnaaede. (Litt.: Knox, Life of R. F. [New
York 1886]; K. Schmidt, »Dampmaskinens
Historie« [1874]).
C. W.-S.

Fulu, se Fels.

Fulvia, 1) en rom. Dame, som stod i
Kærlighedsforhold til Quintus Curius, en af
Deltagerne i den catilinariske Sammensværgelse,
og som røbede for Konsulen Cicero, hvad hun
havde faaet at vide af sin Elsker om
Sammensværgelsen.

2) Datter af Marcus Fulvius Bambalio, først
gift med Publius Clodius Pulcher, derpaa med
Gajus Scribonius Curio, Cæsar’s Tilhænger, og
endelig med Triumviren Marcus Antonius, hvem
hun lidenskabeligt understøttede i hans
politiske Planer. Det fortælles om hende, at hun
mishandlede den dræbte Cicero’s Hoved, fordi
han havde talt saa voldsomt mod Antonius.
Medens Antonius var i Ægypten, bevægede hun
hans Broder Lucius til at rejse en Opstand i
Italien, den saakaldte perusinske Krig (41).
Men efter at Lucius Antonius havde maattet
overgive sig i Perusia, flygtede F. til
Grækenland, hvor hun døde (40).
H. H. R.

Fulvius, plebejisk Slægt i Rom, af hvis
Medlemmer flg. fortjener Omtale:

1) Quintus F. Flaccus, kæmpede som
Konsul 237 mod Gallerne i Norditalien og mod
Ligurerne og ligeledes i sit andet Konsulat (224)
mod Gallerne. 215 blev han præfectus urbi, og
212, da han tredie Gang var Konsul,
udmærkede han sig ved sammen med sin Kollega
Appius Claudius Pulcher at erobre Karthageren
Hanno’s Lejr. Næste Aar erobrede han efter
en langvarig Belejring Capua, som blev
behandlet meget strengt. I sit fjerde Konsulat
(209) undertvang han Lucanerne og Hirpinerne.
205 modsatte han sig Scipio’s Overgang til
Afrika.

2) Marcus F. Nobilior sejrede som
Konsul 189 over Ætolerne og erobrede Ambrakia,
hvorfra han sendte mange Kunstværker hjem
til Rom, til Dels for at smykke det af ham
opførte Herculestempel. Efter at have ordnet
Forholdene i Grækenland triumferede han 187.
Som Censor opførte han tillige med sin Kollega
Basilica Æmilia et Fulvia paa Forum Romanum.

3) Marcus F. Flaccus valgtes omtr. 129
sammen med Gajus Gracchus og Gajus Papirius
Carbo ind i den Kommission, der skulde
forestaa Jorduddelingen (triumviri agris
dividundis), og optraadte med stor Voldsomhed. Som
Konsul 125 sejrede han over Ligurerne og
triumferede 123. Imod alle Regler lod han sig
derefter vælge til Almuetribun og
understøttede som saadan Gajus Gracchus’
revolutionære Planer. Under de opstaaede Uroligheder
besatte han Aventinerbjerget, men blev dræbt
under Gadekampene (121).

4) Gajus F. Plautianus. Prætorianpræfekt
under Septimius Severus, havde en uhyre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>