Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - funditores - Fundje - fundne Sager - fundus - Fundy-Bugten - funébre - Fung - fungere - Fungi - Fungia - fungible Ting - Fungus - fungøs - Funiculus - Funiushan - Funk, Franz Xaver - Funke - Funke, Otto - Funklen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Slynger at udsende Sten ell. Blykugler i
betydelig Afstand.
Fundje (Sing. Funki), et nordøstafrikansk
Folk, bebor den ægypt. Prov. Sennaar mellem
den hvide og den blaa Nil, fra 13° til 10° n.
Br. Af sproglige Grunde henføres de til de
hamitiske Bedscha-Folk. I fys. Henseende har de
meget tilfælles med deres sydlige Naboer,
Schilluk- og Dinka-Negrene, med hvem de i Tidens
Løb har indgaaet stærke Blandinger. F. afbildes
allerede paa de oldægypt. Monumenter, men
faar først langt senere hist. Bet. I Beg. af 16.
Aarh. forlod de deres Boliger i Bjergene og
oversvømmede Nubien. Det her bestaaende
kristne Rige Aloa blev undertvunget, og paa
dets Levninger oprettedes Sultanatet Sennaar,
som først 1821 blev erobret af Ægypterne. F.
ernærer sig væsentlig ved Agerdyrkning og
Kvægavl. De fleste bekender sig til
Muhammedanismen, der gør stadige Fremskridt, men de
ældre religiøse Forestillinger er endnu meget
udbredte. Ejendommelig er den Rolle, som,
Hunden spiller ved de rituelle Ceremonier. — Til F.
henregnes en Del andre Stammer som
Hammadsch, Berun (Burun) og Igasum.
(C. Fr.). H. P. S.
fundne Sager, se Bemægtigelse og
Hittegods.
fundus (lat.), Grundstykke, fast Ejendom.
f. dotāles, Ejendomme, som Hustruen bragte
Manden i Medgift (se dos).
K. B.
Fundy-Bugten [’fandi-], stor Bugt, der fra
Atlanterhavet skærer sig ind i Nordamerikas
Østside og adskiller Halvøen Ny-Skotland (Nova
Scotia) fra Ny-Brunswick. Dens Længde er ca.
280 km, og Bredden varierer mellem 40 og 80
km. Mod N. spalter den sig i to Vige,
Chignectobay og Mines Basin. Østkysten er
højere end Vestkysten, der dog har de fleste
Indskæringer. I Mundingen ligger Øen Grand
Monan. F. er bekendt for sit usædvanlig
stærke Tidevand, idet Flodbølgen her naar en Højde
af 21 m. Navnet kommer af det fr. fond de la
baie.
H. P. S.
funébre [fy’næ.brö] (fr., af lat. fūnus,
Begravelse), sørgelig; i den mus. Terminologi ofte
i Forbindelsen Marche f., Sørgemarch.
S. L.
Fung, se Fen.
fungere (lat.), virke i Embeds Medfør, gøre
Tjeneste.
Fungi, se Svampe.
Fungia, se Koraller.
fungible Ting. Ved dette retstekniske
Udtryk forstaas saadanne Ting, hvis Værdi i
Handel og Vandel ikke afhænger af individuelle,
men kun af Artsegenskaber, saaledes at det kun
drejer sig om f. Eks. at faa saa og saa mange
Ting af en bestemt Art, ikke just at faa de
bestemte enkelte Ting. Hertil hører f. Eks. Ting
som Korn, Søm, Sukker o. s. v., men fremfor alt
Penge. Til ikke f. T. hører derimod saadanne
Ting, ved hvilke den enkelte Tings særlige
Egenskaber spiller en afgørende Rolle, f. Eks.
Malerier, Væddeløbsheste o. s. v. Den nævnte
Adskillelse, som dog ikke er skarp, har særlig Bet.
i Obligationsretten, navnlig p. Gr. a. Sætningen:
genera non pereunt (Arter gaar ikke til Grunde).
K. B.
Fungus (lat.: en Svamp), et næsten forældet
med. Navn, som betegner — ell. rettere
betegnede — Svulster af paddehatlignende Form.
Navnet er dog ogsaa anvendt uafhængigt af
Svulstmassens Form; der er da taget Hensyn til
Konsistensen, idet det er bløde, elastiske Masser, man
har betegnet som F. Nu henføres de forsk.
»Fungi« under de Sygdomsgrupper, hvor man
efterhaanden har lært, at de hører hjemme, og
man tager kun ringere Hensyn til den tilfældige
indbyrdes Lighed. Flg. er de vigtigste Former
af saakaldte F. F. articuli, nu ofte betegnet som
fungøs Ledbetændelse, synonym med Tumor
albus, en Form af tuberkuløs Ledbetændelse. F.
af Hjernehinderne, en Kræftsvulst fra
Hjernehinderne, der har gennembrudt Hjerneskallen.
F. medullaris, Marvsvamp, er brugt for enkelte
bløde Kræftsvulster. F. umbilicalis benyttedes
for at betegne en hos det nyfødte Barn
optrædende Saardannelse ved Navlestumpen. F.
vasculosus synonymt med Angiom, Karsvulst. F.
benignus benyttes endnu for at betegne
Saardannelser af Testiklen, hvor dennes betændte Væv
trænger sig frem gennem Bedækningerne.
E. A. T.
fungøs (lat.), svampet, benyttes om visse
bløde Bindevævsdannelser, især de tuberkuløse
Væv, saa at f. Væv næsten er at anse for
synonymt med tuberkuløst Væv.
E. A. T.
Funiculus (lat.), lille Streng eller Snor,
benyttes særlig i Sammensætningen F. umbilicalis,
Navlesnoren.
Lp. M.
Funiushan [-∫an], Bjergryg i Kina, Prov.
Honan, hører til Kwenlyn-Systemet og er et
skovfattigt, vildt Bjergland, opbygget af
krystallinske Skifre, krystallinsk Kalk og Granit, med
dybe Kløfter og c. 2400 m høje Toppe.
M. V.
Funk, Franz Xaver, tysk kat. Teolog, f.
12. Oktbr 1840 i Abtsgemünd i Württemberg, d.
24. Febr 1907. Hele F.’s videnskabelige
Virksomhed er knyttet til Univ. i Tübingen, hvor han
1866 blev Repetent, 1870 Prof. extraord. og 1875
Prof. ord. i Kirkehistorie, Patrologi og
Arkæologi, og talrige Skr og Afh. vidner om hans
saglige Objektivitet og fredelige Holdning overfor
anderledes troende. Mest bekendt er hans
»Lehrbuch der Kirchengeschichte« (6. Opl. 1911) samt
hans Udgaver af de Apostolske Fædre (2. Opl.
1901) og Didascalia et Constitutiones
Apostolorum (1905).
H. M.
Funke, d. s. s. elektrisk Gnist.
Funke, Otto, tysk Læge, f. 27. Oktbr 1828
i Chemnitz, d. 16. Aug. 1879 i Freiburg. Han
blev Dr. med. med en Afh. om Blod i Milten
1851, Privatdocent i Leipzig 1852, 1853
overordentlig Prof. i fysiol. Kemi dér; 1860
forflyttedes han til Freiburg som Prof. i Fysiologi og
Zoologi. Han har leveret talrige værdifulde
Arbejder over Miltveneblodet, Blodkrystaller,
Kyluskapillærerne, Sved, Muskeltræthed,
Curarevirkning o. s. v. Af hans Arbejder kan særlig
fremhæves »Lehrbuch der Physiologie« (3 Bd,
7. Opl. af Grünhagen 1884—87) og »Atlas der
phys. Chemie« (1853, 2. Op. 1858).
(G. N.). J. S. J.
Funklen (Scintillation, Blinken)
kalder man de skælvende og svajende Bevægelser
hos Stjernerne, de hurtige, ofte med livlig
Farveveksel forbundne Ændringer i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
