Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Funklen - Funktion (Forretning) - Funktion (sprogvidenskabeligt) - Funktion ell. Livsfunktion - Funktion (mat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lysstyrke, den i rask Rækkefølge sig gentagende,
tilsyneladende Udslukken og Opblussen, vi
iagttager paa Nathimmelen, og som er stærkest og
giver størst Farvespil, naar Stjernerne staar
lavt, medens den ofte er umærkelig og uden
Farveforandring ved Stjerner i Zenit. Aarsagen
til denne F., som man fornemmelig ser hos
Fiksstjernerne, ved Planeterne stærkest
fremtrædende hos Merkur og Venus, ved Solen og
Maanen, naar de er nær Horisonten, og som ved
Solformørkelser er Aarsagen til de lyse og
mørke Indulationer, der med stor Fart
bevæger sig hen over Jorden ell. en Væg og har
faaet Navnet »flyvende Skygger« (først
bemærket af Kepler og derfor ogsaa kaldet det
keplerske Fænomen), har man søgt i
Himmellegemet selv, i Verdensrummet, i den Jorden
omgivende Atmosfære og i Iagttagerens Øje. Den
terrestriske F., som bl. a. giver sig til Kende i
den bølgeformige Bevægelse, man i Kikkert
iagttager ved Konturerne af fjerne Fjelde ell.
andre Genstande, viser, at den ikke hidrører fra
Stjernen ell. Verdensrummet. Iagttagerens Øje
kan heller ikke være Aarsag hertil, da man
kan fremstille F. objektivt. Det maa være
Atmosfæren, som fremkalder den, og man har da
søgt at forklare F. ved Brydning, total
Refleksion, Dispersion, Bøjning, Interferens,
Absorption, uden at man har kunnet gøre Rede for
alle de ved F. optrædende Fænomener.
Almindeligst antages nu, at F. skyldes den Brydning
og Dispersion, Lysstraalen fra Stjernen
undergaar i Atmosfæren. Bl. de mange, saavel
Astronomer som Fysikere, der har beskæftiget sig
med F., fortjener Montigny og Exner at
nævnes, om end ikke alle de Slutninger, den
førstnævnte er kommet til gennem sine mangeaarige
Iagttagelser med et af ham konstrueret
Apparat (se Scintillometer), kan accepteres
fra et meteor. Standpunkt. (Litt.: K. Exner,
»Über die Scintillation« [Wien 1891];
Pernter-Exner, »Meteorologische Optik« [Wien 1910]).
J. Fr. S.
Funktion (lat.), Forretning, Virksomhed,
særlig Embedsvirksomhed; funktionēre,
udføre en F.; Funktionær, den, der
udfører en F.
Funktion (og funktionere) anvendes
sprogvidenskabeligt i det hele om grammatisk
Brug i den sproglige Sammenhæng, men især
om en uoprindelig, ved Forskydning opstaaet
Brug. Man siger f. Eks. om en Præsens, der
bruges med futurisk Bet., at den fungerer som
Futurum ell. har overtaget Futurum’s F., og
om en Dativ, der efter sin Oprindelse er
Instrumentalis, at Instrumentalis fungerer som Dativ,
ell. at Dativ har overtaget F. som
Instrumentalis.
P. K. T.
Funktion ell. Livsfunktion betegner i
Fysiologien Udslagene af de levende Væseners
Livsvirksomhed, f. Eks. Stofomsætning,
Varmeproduktion, Bevægelse og Forplantning. Hos de
encellede Organismer er alle disse Livsytringer
ell. Livsfunktioner knyttede til Cellens
Protoplasma og dens Kerne. Hos de flercellede
Organismer derimod er visse af disse F. særlig
blevne udviklede hos visse Former af Celler
(Differentiering), saaledes at man hos disse
Organismer kan tale om de enkelte Organers F.
og Organismens F. som Helhed. Imidlertid ei
Forskellen mellem encellede og flercellede
Organismer i denne Henseende mere tilsyneladende
end virkelig. Selv de mest differentierede
Celler er i Virkeligheden i Besiddelse af alle
Cellens opr. Livsfunktioner, kun saaledes at
enkelte ell. en enkelt har faaet en stærkere og
overvejende Udvikling og derved paa en vis
Maade paatrykt Cellen og dens Liv sit Præg. I
den nyere Fysiologi benyttes Ordet F. i Reglen
kun som ensbetydende med Udslagene af hvilken
som helst livsproces; i den ældre inddelte man
alle Organismens forsk. Livsytringer i 1)
vegetative F., som igen indbefattede Ernæring og
Stofomsætning (Assimilation og Disassimilation),
2) de animale F. ell. Relationsfunktioner, de
F., der betingede Organismens Forhold til
Yderverdenen og indbefattede Bevægelse og
Sansning, og endelig 3) Forplantningens F.,
der sikrede Artens Bestaaen. Denne Inddeling
er i Virkeligheden kunstig. De enkelte Cellers
forsk. F. vil blive behandlede under vedk. Organ
— Muskler, Nerver, Kirtler o. s. v.
(S. T.). L. F.
Funktion (mat.). At en Størrelse y er en
F. af en anden Størrelse x, vil sige, at y faar
bestemte Værdier (een ell. fl., efter som F. er
een- ell. flertydig), hver Gang man
tillægger x en bestemt Værdi. Afhængigheden
mellem x og y kan være udtrykt ved en Ligning
mellem disse Størrelser, hvilket alm. er
Tilfældet ved de F., der underkastes mat. Behandling,
men den kan ogsaa være fremstillet grafisk ved
den Kurve, hvis Punkters Koordinater er de
sammenhørende Værdier for x og y, ell. ved
Tabeller, der for en Række Værdier af x giver
de tilsvarende forsøgsvis bestemte Værdier af y,
ell. paa anden Maade. Som Betegnelse for en F.
af x bruges f (x), idet saa ved f (α) forstaas
Funktionsværdien svarende til x = α. Naar y
= f (x) og x = φ (y) udtrykker samme
Afhængighed mellem x og y, kaldes f og φ
omvendte F. y kan naturligvis ogsaa være F. af fl.
Størrelser; man bruger saa Betegnelser som y
= f (x, u, v). De F., hvor Afhængigheden kan
udtrykkes ved en Ligning, deles i de
algebraiske, hvor Ligningen er algebraisk, og de
transcendente. Mellem de algebraiske F.
er de simpleste de hele rationale,
hvormed menes de hele rationale Polynomier; ved
en rational F. forstaas to saadanne
Polynomiers Kvotient. Som Eksempler paa
transcendente F. kan nævnes de logaritmiske og de
trigonometriske F. med deres omvendte F.: de
eksponentielle og de cirkulære, de abelske
Integraler, ɔ: Integraler af algebraiske F., der specielt
indbefatter de elliptiske, og disse Integralers
omvendte F., de abelske og elliptiske. Medens
en algebraisk F. for hver given Værdi af x kun
har et endeligt Antal Værdier, svarer til et givet
x uendelig mange Værdier for de logaritmiske
og cirkulære F. og for de abelske Integraler (f.
Eks. til x = 1 svarer arc [tg = x] = π/4 + p π,
hvor p er et vilkaarligt helt Tal); de omvendte
F. er periodiske, ɔ: de faar samme Værdi
for alle Værdier af x, der danner en
Differensrække med en bestemt Differens, der kaldes F.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
