Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fustel de Coulanges - Fuster, Charles - Fustians - Fustie - Fustik - Fustin - fustuarium - Fusulinakalk - Fusus - fût - Futa Djallon - Futa Toro - Futhark - futil - Futschou - Futuna - Futurismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genoprejsning. De Forfatningsforslag, han her
udarbejdede i nøje Tilknytning til hist. Forbilleder,
og de Bemærkninger, han ledsagede dem med,
viser, at han delte de fleste, store
Nutidshistorikeres Bekymring ved Frankrigs nyeste
demokratiske Udvikling. Af hans mange mindre Afh.
er en Del samlet i: Nouvelles recherches sur
quelques problémes d’histoire (1891) og i
Questions historiques (1893); af de andre findes
Hovedparten i Revue des deux mondes og Revue
historique. (Litt.: Guiraud, Fustel de
Coulanges [Paris 1896]; Albert Sorel, Notice
sur les travaux de M. Fustel de Coulanges i
Compte rendu des seances de l’Académie des
sciences morales).
P. M.
Fuster [fy’stæ.r], Charles, fr.-schweiz.
Digter, f. i Yverdon (Schweiz) 1866, siden 1888
bosat i Paris, hvor han grundede et litterært
Ugeblad Le semeur. Allerede 1884 debuterede han
med Digtsamlingen L’âme pensive, senere fulgte
Les tendresses (1886), L’âme des choses (1888),
Le cæur (1892), Du fond de l’âme (1896), Les
pélerinages (1899) o. fl. Desuden har han
skrevet lyriske Romaner som L’amour de Jacques
(1891), Louise (1893) og Par le bonheur (1897).
S. Ms.
Fustians [’fastjən], opr. d. s. s. Barchent,
Nu Betegnelse for næsten alle tætvævede
Bomuldsstoffer, der ogsaa gaar i Handelen som
Thicksets, Dimity, Engelsk Læder
o. a.
K. M.
Fustie, Barn af en Hvid og en Mustie
(Datteren af en Hvid og en Mulatinde).
Fustik, se Gultræ.
Fustin, se Fisettræ.
fustuarium (neml. supplicium; lat.).
Stokkeprygl til Døden; brugtes hos Romerne mod
Soldater for Desertion, Tyveri ell. Mened. Straffen
udførtes i Lejren af de andre Soldater.
H. H. R.
Fusulinakalk er en til den yngre Del af
Stenkulformaticnen hørende, marin Kalksten,
der er udbredt over et meget stort Omraade
(Rusland, Indien, Kina, Bjørneøen, Spitzbergen,
Nordøstgrønland og den vestlige Del af Nordamerika
samt mere sparsomt i Sydeuropa og
Sydamerika). Den indeholder ofte en meget rig
Fauna; navnlig optræder hyppigt Arter af en
tenformet, mangekamret Foraminifer
(Fusulina).
J. P. R.
Fusus, Slægt af Familien Fasciolariīdæ, der
hører til Forgællesneglene. Som Slægtskarakterer
fremhæves et temmelig lille Hoved med
korte Følehorn. Tungebaandet bærer i hver
Tværrække tre Tænder. Foden er forsynet med
et ovalt, noget krummet, hornagtigt Laag.
Skallen, hvis Overflade kan være glat ell. forsynet
med Spiralkøle, er tenformig. Dens ovale
Munding løber fortil ud i en lang Tud. Den af
Lamarek opstillede Slægt F. er nutildags opløst
i fl. Slægter, der er henførte til forsk. Familier.
Bl. disse tæller Familien Neptunidæ med
Slægterne Neptunea, Sipho o. a. mange og anselige
Former i Farvandene omkr. Skandinavien.
Neptunea despecta er den største Snegl ved de
norske Kyster, hvor den forekommer lige fra
Aalesund til Vadsø. Den nærstaaende Art
Neptunea antiqua Rødkongen, er den største Snegl
i de danske Farvande. Den er meget alm. paa
dybere Vand og ynder navnlig blandet Bund.
Skallen kan ligesom hos foregaaende Art opnaa
en Længde af c. 135 mm. P. Gr. a. disse Arters
betydelige Størrelse og hyppige Forekomst
anvendes de ofte af Fiskerne som Mading. —
Slægten F. kendes fra Jura og Kridt og er
særlig hyppig i Tertiær og Nutid.
(A. C. J.). C. M. S.
fût [fy]; futaille [fy’ta.j], fr. Ord for
Tønde, Fad, Fustage, til Opbevaring af Vin
o. l. Varer.
Th. O.
Futa Djallon [’futa-dзa’lån], Landskab i det
sydlige Senegambien, udgør den højeste Del af
det skovrige senegambiske Bjergland og
omfatter Nigers, Senegals, Gambias og Rio Grandes
Kildeomraader. Landskabet, der nu hører til
den fr. Koloni Fr. Guinea og gennemskæres af
Jernbanen fra Konakry ved Kysten til Niger,
var tidligere en Fellatahstat med en mærkelig
hierarkisk Styrelse, idet der i Spidsen for
Staten stod en »Almiami«, som skulde krones i den
hellige Stad Labe. Den største By er iøvrigt
Timbo.
C. A.
Futa Toro [’futa-’tårå], Landskab i
Vestafrika, i det nordlige Senegambien, langs den
sydlige Bred af Senegal, bebos dels af
muhammedanske Fellataher, dels af de saakaldte
Toucouleurs (Two colours), et Blandingsfolk mellem
Fellataher og Negre. Det hører nu til den fr.
Koloni Senegambien.
C. A.
Futhark [’fuþark], Runealfabetet, saaledes
kaldet efter de 6 første Runer: f, u, þ, a, r, k
(se Runer).
V. D.
futil (lat. futilis, fr. futile), intetsigende,
betydningsløs, ubetydelig; Futilitēt,
Betydningsløshed, Lapperi.
Futschou (Fuchau, eng. Foochow, fr.
Foutcheou) Traktathavn i Kina, Hovedstad i
Prov. Fukien, ligger paa venstre Bred af
Minkiang, hvor denne Flod begynder at udvide sig
til en bred og dyb Mundingstragt. Byen er
omgivet af en høj Mur, over Floden fører en
meget gl Bro med 39 Buer til den sydlige Bred,
Mor den europ. Bydel ligger. Indbyggernes
Antal er (1911) 624000. Byen har stor Handel.
De større Skibe maa dog ankre 18 km ndf.
Byen. Indførselen af fremmede Varer havde
1911 en Værdi af 7,5 Mill. Taels, af indenlandske
Varer 1,0 Mill. Taels, Udførselens Værdi var
8,9 Mill. Taels. Der udføres navnlig Te og
desuden Papir og Træ.
M. V.
Futuna, se Horne Øer.
Futurismen, en moderne kunstnerisk
Retning, som Led i en større kulturel Bevægelse.
Den har sit Udspring fra den ital. Digter
Marinetti’s futuristiske Manifest, først offentliggjort
1909 i det parisiske »Figaro« med dets
Krigserklæring til den stivnende Fortid og dets
Krav om stormfuld Frigørelse, stadig
Foranderlighed, Handling, Hastighed. For Billedkunsten
gælder det om at give Kunstnerens umiddelbare
Indtryk i frigjort og voldsom Bekendelse, at
gribe i hastig Intuition alle de Tilløb til
Skikkelser og Farver, som Sanseindtrykkene —
ogsaa Duft, Lyd, Larm — fremkalder i
Kunstnerens Hjerne; da Billederne af Genstandene paa
vor Nethinde stadig ændres og skifter Form
(en Hest i Løb har ikke fire, maaske tyve Ben),
og da Bevægelse og Belysning tilintetgør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
