Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyld - Fyldefoder - fylde og bakke - Fyldepen - Fyldespant - Fyldestgørelse - Fylding - fyldt Blomst - Fyler - fylfot - Fylgja - Fylke - Fylke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Sten-, Grus-, Sand- ell. Lerfyld, der
anvendes under Hensyn til de Krav, som
stilles til Opfyldningens Styrke mod Bølgeslag, til
dens Vægt, Bæreevne ell. Vandtæthed.
Affaldsstoffer kan hyppigt udnyttes som F., men ogsaa
misbruges, f. Eks. Renovationsaffald til
Opfyldning af lave Arealer, der senere skal bebygges,
idet Fyldens organiske Stoffer ved
Forraadnelse danner usund Grundluft, som gennem
Kældermure og Gulve kan faa Adgang til
Husene.
A. L-n.
Fyldefoder, se Foder.
fylde og bakke (Søv.), en Manøvre, der
udføres i Sejlskibe, som med Modvind driver
med Strømmen op ell. ned ad en Flod. Skibet
lægges tværs paa Strømmen; ved afvekslende
at dreje Ræerne saaledes, at Sejlene snart staar
fulde, snart bakke, giver man Skibet snart lidt
Fart, snart lidt Sakning og holder det paa
denne Maade midt i Farvandet.
H. E.
Fyldepen, Betegnelse for et Penneskaft, der
er hult, saa det kan fyldes med Blæk, og som
ved den mod Pennen vendende Ende har en
Aabning, der er saa snæver, at Blækket kun kan
flyde ud, naar den udvides lidt ved Pennens
Bevægelser, idet denne trykkes mod Papiret.
K. M.
Fyldespant (Søv.) benævnes de Spanter i
Træskibe, der er anbragt imellem de egentlige
Spanter. Man anvender »hele« og »halve« F.,
som bestaar af henh. et dobbelt og et enkelt
Lag Træ.
H. P. C.
Fyldestgørelse, Opfyldelse af en
Forpligtelse. En Forpligtelse er opfyldt og
Fordringshaveren altsaa fyldestgjort, naar enten den
omkontraherede Ydelse er erlagt ell. lovlig tilbudt
ell., skønt ukontraktsmæssig, dog modtaget af
Kreditor som gyldig Betaling, ell. Skyldneren
endelig har kvitteret et tilsvarende Modkrav
paa Fordringshaveren (se Betaling, datio
in solutum og Modregning).
K. B.
Fylding, Træflade, hvormed en Ramme til
en Dør, et Panel o. l. udfyldes. Ældre Døre har
ofte kun een F., nu er tre- og firefyldings Døre
alm., femfyldings Døre ikke sjældne. Meningen
med F. er at imødegaa det ved Træværkets
Tørring uundgaaelige Svind; den hele Dør
kommer til i Bredden ikke at svinde mere end
Rammens Sidestykker; F.’s Svind bevirker kun, at
den trækker sig lidt ud af de Noter i Rammen,
i hvilke den sidder uden Lim; en nymalet Dør
vil efter nogen Tids Forløb komme til at se ud,
som om det var glemt at male Randen af F.’s
Sidetræ. Skuffefyldinger er skudte løse ind i
Noter paa Sidestykkerne; naar de gaber fra
Forstykket, kan de derfor drives efter ved Slag
paa den bageste fri Ende.
F. W.
fyldt Blomst, se Blomst S. 463.
Fyler, Stammer, i det gl. Grækenland
Afdelinger af Befolkningen; karakteristisk for de
ioniske Stater, f. Eks. Athen, er Inddelingen i
4, for de doriske, f. Eks. Sparta, i 3 F.
Inddelingen har sandsynligvis opr. været baseret
paa Slægtskab ell. Kastevæsen, men dette blev
senere fordunklet, saa at den nærmest fik en
lokal Karakter. I Athen var de 4 F., som hed
Geleontes, Hopletes, Argadeis og Aigikoreis,
hver inddelte i 3 Fratrier. Uden at ophæve de
gl. F. indførte Kleisthenes 508/7 f. Kr. 10 ny
F., der hver bestod af Demer (Sogne) i Attika’s
forsk. Egne, hvorved lokale Partidannelser
forebyggedes; disse F. kom til at danne
Grundlaget for det politiske Liv og for
Hærordningen. Aar 307 forøgedes de med 2 ny, Demetrias
og Antigonis, til Ære for Demetrios Poliorketes
og hans Fader Antigonos; 123 e. Kr. stiftedes
Hadrianis, opkaldt efter Kejser Hadrian. —- I
Sparta hed de 3 F. Hylleis, Dymanes og
Pamfyloi; de var hver inddelte i et vist Antal Obai
(10?). (Litt.: Haussoullier, La vie
municipale en Attique[1884]).
K. H.
fylfot [’fi£fåt], se Hagekors.
Fylgja (egl. Følgekvinde, Ledsagerske), i
gammelnordisk, særlig oldislandsk Tro et
Menneskes Sjæl ell. Værneaand, der usynlig
ledsager ham. Opfattelsen af F. falder i 2
Grupper: 1) det enkelte Menneskes personlige F.,
næsten altid i Dyreskikkelse; naar han agter
sig et Sted hen, giver den sig forud paa Vej
(jfr Varsel, Vare); ses ofte af andre i
Drømme ell. af særlig synske ell
trolddomskyndige Mennesker; naar man ser sin egen F.
(sædvanlig blodig ell. i Fare), er det Varsel om
Død. 2) Kvindelige værnende Aander, ofte
ogsaa kaldte Diser, sædvanlig fl. sammen og
arvelige i Slægten, saaledes at de særlig fulgte
en enkelt Mand af hvert Slægtled; de hjælper
deres Ejer usynlig ell. viser sig for ham. i
Drømme som Raadgivere; betegnes undertiden
som Hamingja (det enkelte Menneskes
Lykke ell. Lykkegudinde).
A. O.
Fylke, at opstille en Hær (»Folk«) til Slag;
deraf Fylking, Slagorden, og den til Kamp
opstillede Hær. Svinefylking, den
kiledannede Opstilling af Hæren (i Form som en
Svinetryne), der omtales i den nordiske
Oldtid; iflg. Sakse (7. Bog) lærte Odin Harald
Hildetand at opstille, sine Krigere paa denne
Maade. —- I Dansk er Ordene af 19. Aarh.’s
Digtere optagne fra den norsk-isl. Litt. (oldn.
fylkja, fylking, svinfylking).
V. D.
Fylke (oldn. fylki). Ordet, der er dannet af
»Folk« (oldn. fólk), betegner egl. Folket,,
»fylket« i »Fylking«, d. e. opstillet i Hærordenen,
men dernæst det af »Folket« (Stammen) i
Besiddelse tagne, bebyggede og politisk
organiserede Distrikt. I denne opr. Anvendelse gaar
det tilbage til Tiden før Harald Haarfagers
Stiftelse af »Norges Rige«, hvorfor der over
Fylkesordningens Enkeltheder hviler adskillig
Dunkelhed. Dog ses der at have været to
forsk. Typer, de store og de smaa F. De sidste,
som kun repræsenteredes af de 8 F. i
»Thrøndelagen«, havde, i det mindste fra først af,
ingen Underinddeling i Hereder, idet de selv
saavel i Størrelse som Styrelse nærmest kunde
jævnstilles med Herederne; men til Gengæld
synes de altid at have dannet Led af den
Fællesordning, som gjorde hele Landskabet
»Throndhjem« til en særskilt højere Enhed.
Landets øvrige F. omfattede derimod en
Flerhed af Hereder, og hvert enkelt har næppe
fra først af staaet i noget Slags Fællesskab
med andre. F.’s egen indre Organisation tør
imidlertid væsentlig kun have været en Art
Forbundsforfatning, der i visse videregaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
