Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Füeszli - Füger, Friedrich Heinrich - Führich, Joseph von - Fykocecidier - Fykocyan - Fykoerythrin - Fykofein - Fykologi - Fykopyrrin - Fylakos - Fylakterier - Fylarkos - Fyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlem af, 1799 Lærer i Malerkunst ved og 1804
Keeper for Roy. Academy. Hans Kunst, der nu
virker forældet, gjorde i sin Tid megen. Lykke;
den rummer ogsaa megen Fantasi og skildrer
med Forkærlighed det grufulde: saaledes hans
mest kendte Værk The Nightmare (1782); andre
Værker: 9 Malerier til Boydell’s
Shakespeare-Gal., Milton-Billeder, »Ugolino«,
»Frihedsforbundet« (Zürichs Raadhus) etc., F. var en flittig
Forf., skrev bl. a. Lectures on painters (1820,
tysk Overs. 1830) og Pilkingtons dictionary of
painters. (Litt.: J. Knowles, F. [London
1831, 3 Bd med en Saml. af efterladte litterære
Arbejder]). J. C’s Brodersøn 4) Hans
Heinrich (1744—1832) fortsatte det af Faderen,
Hans Rudolf (1709—95), paabegyndte
»Allgemeines Künstlerlexikon« (3. Opl. 1799) med
Supplementsbind 1806—21 samt udgav: »Das
Leben u. die Werke Raphael Sanzios« (1815)
o. m. a.
A. Hk.
Füger [fy.gər], Friedrich Heinrich,
tysk Historiemaler, f. i Heilbronn 1751, d. i
Wien 1818. Efter Læreaarene i Stuttgart (under
Guibal) og Dresden (Oeser) kom han 1774 til
Wien og derfra som kejserlig Pensionær til
Rom. Studierne her og Tilknytningen til Mengs’
og Batoni’s Kunst blev afgørende for hans
Udvikling. Efter at han 1872 havde smykket
Dronningens Bibliotek i Napoli med Fresker, vendte
han 1784 tilbage til Wien. Her blev han Prof.,
Hofmaler, Vicedirektør for Kunstakademiet,
Direktør for Belvedere-Galeriet og Kunstens
Toneangiver, Føreren for den wienske Empire.
Hans Kunst er akademisk-klassicistisk, af
Mengs’sk Tilsnit, gennemdygtig i sin Kunnen,
og wiensk Ynde er tilsat de strengt
idealiserende Krav. Af hans mange mytol.-hist. og
allegoriske Billeder kan anføres »Adam og Eva
klagende over Abel« (1799, Wiens Hof mus.),
»Germanicus’ Død« (Akademiet i Wien), en Rk.
Arbejder efter Klopstock’s Messiade (ligeledes
udmærkede Tegninger med samme Emner,
stukne af Leypold). Som Portrætmialer var F.
fremragende (Portrætter af ham selv og
Broderen ved Flygelet i Berlins Nationalgal. m. v.).
Foruden i alt nævnte er F. ogsaa repræsenteret
i Lichtenstein-, Budapests, Münchens Gal.
m. fl.
A. Hk.
Führich [’fy.rek], Joseph von, østerr.
Historiemaler, Illustrator og Raderer, f. 9. Febr
1800 i Kratzau i Böhmen, d. 13. Marts 1876 i
Wien. Efter at være uddannet i Prag af
Bergler kom han over Wien 1829 til Rom som
aandfuld Fortolker af Romantikken; hjemme havde
han udført de idyllisk skønne Tegninger til
Tieck’s »Genoveva« (1824), havde illustreret
»Erlkönig« m. v., og i Rom, hvor han optoges
i Nazarenernes Kreds, fik han ved Overbeck
Hvervet at udføre Tasso-Billederne til
Freskecyklen i Villa Massimi. I Rom skete imidlertid
Omslaget til den abstrakt kirkelige
Nazarener-Kunst. F. blev fremfor nogen Repræsentanten
for den religiøse Kunst i strengt kat. Aand,
linieren, harmonisk komponeret, farveklar, ikke
umiddelbart gribende gennem inderlig Følelse,
formende i strenge Linier Troens Skikkelser
i kat. Dogmelys. Efter 1841 at være blevet
Prof. ved Akademiet i Wien, satte F. i en
Række Aar sit Stempel paa sit Lands
Historiemaleri. Alene ell. sammen med andre udførte
han store monumentale Arbejder: Udkastene til
Korsvejen paa Skt Lorenzberg i Prag,
Freskostationerne i Wiens Johannes-Kirke, Freskerne
i Altlerchenfelder-Kirken m. m. Af hans talrige
Steffelibilleder kan eksempelvis nævnes: »Kristi
Triumf« (Olie paa Guldgrund, Raczynski-Saml.
i Berlin), »Jacobs og Rachels Møde« (1836,
Hofmuseet i Wien), »Kristi Mennesketilblivelse« og
et af hans ædleste Værker, som man har kaldt
Nazarener-Kunstens fineste Blomst: »Marias
Vandring over Bjergene« (1841, Hofmuseet i
Wien). I cykliske Tegninger for Stik og
Træsnit fandt han ofte den rette Udtryksform for
sin Kunststræben: bl. a. de yndefulde
Tegninger til Legenden om Skt Wendelin, »Den
fortabte Søn«, »Den aandelige Rose« (Træsnit,
München 1871), Randtegninger til Th. a.
Kempis’ »Kristi Efterfølgelse«, »Fadervor«, »Kristi
Triumf«, »Brylluppet i Kana« (1841) etc. (Litt.:
J. v. F., »Eine Lebensskizze« [Wien 1875, Selvbiografi;
J. v. F., »Briefe an seine Eltern«
[Freiburg 1883]; Biografi af V. Valentin
[1885] og S. Brunner [1888]).
A. Hk.
Fykocecidier er Galledannelser paa Alger,
se iøvrigt Plantegaller.
Fykocyan (Phycocyan) se Alger, S. 497.
Fykoerythrin [-’tri’n] (Phycoerythrin),
se Alger, S. 497.
Fykofein (Phykophæin), se Alger,
S. 496.
Fykologi er Læren om Alger.
Fykopyrrin (Phycopyrrin), et brunrødt
Farvestof, som findes hos Furealgerne (s. d.)
(Peridineerne) og kan udtrækkes med Vand;
det antages at være et Derivat af Klorofyl
(Bladgrønt).
C. H. O.
Fylakos, 1) thessalisk Sagnkonge, hos hvem
Seeren Melampos sad fangen. 2) Heros, der
dyrkedes i Delfoi.
C. B.
Fylakterier, gr. φυλακληρια, hebr. tōtāfōt,
i Targum tefillīn, Bederemme, 4-kantede
Kapsler af et rent Dyrs Hud, som enhver mandlig
Israelit ved Morgenbønnen paa Hverdage skal
fastgøre paa Panden og paa, venstre Overarm.
Den paa Panden anbragte Kapsel er delt i 4
Rum, hvert indeholdende en lille Pergamentrulle
med bestemte Skriftsteder (2. Mos. 13,
1—10. 11—16; 5. Mos. 6, 4—9; 11, 13—21); den
anden Kapsel har kun eet Rum, deri en Rulle
med de samme Skriftsteder; idet de tages paa,
fremsiges bestemte Formler. Skikken, der
støttes paa 2. Mos. 13, 16, er bevidnet Matt. 23, 5,
men Tiden for dens Tilblivelse er usikker.
J. P.
Fylarkos, gr. Historieskriver fra Athen ell.
Ægypten i Slutn. af 3. Aarh. f. Kr., Forf. til
en Historie i 28 Bøger, der behandlede Tiden
fra 272—220, benyttet af Pompejus Trogus og
Plutarch. Fragmenterne er samlede i Müller’s
Fragmenta historicorum Græcorum 1. Bd
(Paris, 2. Udg. 1885).
K. H.
Fyld bruges som Betegnelse for ethvert
Materiale, der samles med Fremstilling af en
Opfyldning for Øje, ligesom Fyldgrav betegner
en Udgravning, hvis eneste Formaal er at
levere F, til en Dæmning, Dige e. l. (smlg.
Jordarbejde). F. kan nærmere karakteriseres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
