Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Størst Bet. har dog Insekterne;
Oldenborrelarver og Jordkræbs overgnaver de spæde
Planters Rødder; Hylobius abietis gnaver paa
de Dele af Toppen, hvor Barken er tynd;
Tortrix buoliana (m. fl. T.) udhuler Knopperne og
Marven i de unge Skud, det sidste gælder ogsaa
Hylesinus piniperda; Bladhvepse- og
Sommerfuglelarver kan fuldstændig afløve Træerne paa
store Arealer, især er Noctua piniperda optraadt
ødelæggende; derimod synes Angreb af
Barkbiller i Alm. kun at have Bet. for Træer, som
allerede har taget Skade paa anden Maade.
Endnu større Hærgninger end Insekterne har
Snyltesvampene øvet paa Skovfyrren i
alt Fald i Danmark; værst har Lophodermium
pinastri vist sig; den angriber Naalene og kan
helt dræbe Skovfyrren lige fra den spædeste
Plante til 30—40-aarige Bevoksninger;
Melampsora pinitorqua fremkalder Misdannelser af
Træet, idet de angrebne Skud bøjer sig ell. gaar
helt ud; Rodfordærveren (Polyporus
radiciperda) dræber hurtig hele Roden endog paa store
Træer, men trænger i Reglen ikke op over
Rodhalsen. — Det fældede, tildannede Ved
angribes ofte af »Orm« (Anobier), Splinten ødelægges
let af Raad (bliver blaastribet), hvorimod
Kerneveddet staar sig godt endog mod Hussvamp.
I dansk Skovbrug har Skovfyrren spillet
en ejendommelig Rolle. Efter at den, som nævnt,
var bleven genindført i Slutn. af 18. Aarh.,
brugtes den rundt omkr. især ved de store
Forsøg med Nyanlæg af Skov paa Jyllands Heder;
her slog den imidlertid næsten helt fejl,
maaske fordi Jorden ikke var bearbejdet nok
(højtliggende Al), maaske fordi den blev angrebet
af Svampe og Insekter; man er senere stadig
vedbleven med at prøve den, men Angrebene
har bevirket, at den endnu ikke er kommen til
at spille nogen stor Rolle i Jyllands Skove, selv
om der mange St. findes smaa Bevoksninger af
den. Noget bedre er det gaaet paa Øerne, hvor
der findes Skovdistrikter, for hvilke Skovfyrren
er en af Hovedtræarterne. En Tid mente man,
at det tyske Frø, som alm. brugtes til Kulturen,
gav Planter, der var særlig modtagelige for
Snyltesvampe, hvorfor man prøvede Frø fra det
nordlige Skandinavien og til Dels fra Skotland;
Udfaldet af disse Forsøg tyder snarest paa, at
hjemmeavlet Frø vil være det bedste; man vil
ogsaa derved kunne opnaa den største
Sikkerhed for, at Frøet stammer fra kraftige,
velformede Træer, hvilket synes at have særlig stor
Bet. ved Skovfyrren. Ved Indhøstning af Frøet
maa man tidlig paa Vinteren plukke Koglerne
af det staaende ell. fældede Træ; derefter
»klænges« Frøet, ɔ: Koglerne bringes ind i en
Varme af 30—40° og bliver der nogle faa Døgn;
Kogleskællene aabner sig da, det vingede Frø
falder ud, og ved forsigtig Tærskning e. l.
afvinges det. Af 1,4 hl Kogler faar man c. 1 kg
afvinget Frø, som indeholder 150—200000 Korn;
Spireevnen er for godt Frø c. 70 % og holder
sig, om end stærkt aftagende, en 4—5 Aar; bedst
naar Frøet gemmes i Koglerne. Af de forsk.
Kulturmaader er Selvsaaning let og ofte
brugt; Jorden maa forud bearbejdes dybt og
helst over helte Arealet, saa Ukrudet hemmes
stærkt; ved Hugsten lader man kun 20—30 af
de kronerigeste Træer blive staaende pr. ha,
for at de kan kaste Frø, og næste Vinter
hugges ogsaa de; den videre Kulturpleje bestaar i
at holde Ukrudet nede, indtil Opvæksten kan
overskygge det. Hvor man ikke har Modertræer
paa Arealet, kan bruges Saaning af
Haanden, 5—9 kg pr. ha; i Reglen er Stribesaaning
at foretrække, men Pladssaaning bruges ogsaa
tidt; hvor der er Fare for, at Planterne skal
fryse op, har man saaet i Havre. Plantning
bruges ikke meget, da Skovfyrren er vanskelig
at plante p. Gr. a. sin lange Rod, som tilmed
meget daarlig taaler Beskadigelse; vil man
tiltrække Planter af Skovfyrren, kan man saa c.
1 kg Frø pr Ar Bed, og Jorden maa helst være
mest næringsrig foroven; er den sandet, maa
man helst bruge Planterne som 1-aarige; paa
noget leret Bund kan man bruge dem som
2-aarige ell. endog prikle dem og bruge dem som
1/2- ell. 2/2-aarige. Ved Kulturen i Skoven maa
Plantetallet være stort, dels for at Jorden
hurtig kan blive dækket, dels og især fordi mange
Stammer bliver daarligt formede, saa man maa
have et stort Antal at vælge mellem ved
Hugsten. Udhugningen maa begynde tidlig og
føres nogenlunde stærkt; saa længe Topskuddet
er tydelig fremtrædende, kan man dog Vedblive
at lade Træerne oprense hverandre ved den
gensidige Skygge; men saa snart Kronerne
begynder at blive afrundede, maa det enkelte Træ
omtr. fritstilles, og Arealet maa da forsynes
med en Undervækst, som kan skærme Jorden
mod Udtørring; hertil har man ofte brugt Bøg
ell. Rødgran, bedre vil Ædelgran, Ene, Hyld
o. a. Løvtræbuske svare til Formaalet;
Omdriften maa være høj, da Kernen ellers udgør for
lille en Del af Stammens Ved. Skovfyrren
kræver en Del anden Skovpleje; saaledes er
det af Hensyn til Insektskade meget ønskeligt
at rydde Stødene paa Foryngelsesarealer,
ligesom man ret jævnlig maa indsamle ell., fange
Insekter. Af Hensyn til Svampeskaden maa man
helst skaffe enhver Bevoksning Læ, udhugge
stærkt, saa Træerne bliver kraftige, samt saa
vidt muligt fjerne de Træer (Aspe) og Urter,
som huser Skovfyrrens værtskiftende
Snyltesvampe. Endelig maa Skovfyrren sikres
mod Brandfare, især hvor Undervæksten er
Naaletræ, og end mere hvor der ingen
Undervækst findes, saa Bunden er dækket med Lyng,
Græs, Mos og Naale.
Fyrreveddet er godt Gavntræ, naar det
er kernerigt og knastfrit; til Danmark indføres
store Mængder fra Sverige, Finland, Rusland og
til Dels Tyskland; det bruges da ogsaa i stor
Udstrækning og paa mange Maader: til al Slags
Hus- og Vandbygning som Tømmer,
Planker, Bræder, Lægter og Tagspaan, til
Jernbanesveller, i Skibs- og
Maskinbygning, til Vogne, Møbler og
Indpakningsbrug m. m. m. Godheden kan dog
svinge stærkt, og hermed staar det i
Forbindelse, at meget Skovfyrreved bruges til
Brændsel, især Optænding. De nyudsprungne, saftige
Skud skal være spiselige. I Finland har man af
det mellemste Barklag med Tilsætning af
Rugmel fremstillet Brød, som tidligere var et
Hovednæringsmiddel der. Et lgn. Barkbrød har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
