Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været meget brugt i trange Aar i Norge. Af
harpiksrigt Ved, især Rødder (i Norge kaldet
»Tyristubber«), har man fremstillet Trætjære.
I Norge danner Skovfyrren sammen med
Granen de største og værdifuldeste Skove og
findes udbredt over hele Landet lige til
Porsangerfjord (70° 20’), hvor Verdens nordligste
Skov af F. findes. De betydeligste Fyrreskove i
Norge findes nu i det østenfjeldske og det
trondhjemske, medens de er sparsomme paa
Vestlandet, hvor i tidligere Tider store Fyrreskove
har eksisteret (se i øvrigt om F.’s Bet. for
Norges Skovdrift og Trælasthandel Norge, Afsn.
»Næringsveje«).
Bjergfyrren (se Fig. 10) hører til
samme Afdeling som Skovfyr, har altsaa 2 Naale i
Knippet og en Bule midt paa Kogleskællets
Skjold; de to Arter kan da ogsaa ligne
hinanden meget, men adskilles ved, at
Bjergfyrrens nysudviklede Kogle er blaaviolet og har
Dækskæl, som rager lidt ud over Kogleskællene;
foruden nogle Uoverensstemmelser i deres
Anatomi udviser de almindeligvis den Forskel,
at Bjergfyrrens Naale er lidt kortere, mere
tætsiddende og rent grønne; Knopperne er ofte
mindre spidse og mere indhyllede i Harpiks;
Skuddene er kortere, Stammen i Reglen krum
forneden, Træet ofte flerdelt fra Roden og i det
hele meget mindre, helt ned til buskformet;
Barken holder sig graa hos Bjergfyrren. Ogsaa
i Veddets indre Bygning og Egenskaber ligner
de to Arter hinanden, kun kan Bjergfyrrens
Ved maaske svinge endnu mere i Godhed.
Bjergfyrren har fladtstrygende Skiverod. Den
er endnu mere nøjsom end Skovfyrren over for
Jorden og kan taale ugunstige fysiske Forhold;
endvidere er den meget haardfør over for
Vinden og kan uden Vanskelighed plantes.
Det er i disse sidstnævnte Egenskaber, at
Grunden maa søges til, at dette lille, i og for sig
værdiløse Træ, som er indført i Beg. af 19.
Aarh., har fundet udstrakt Anvendelse i
Danmarks Skovbrug, hvor det bruges ved
Nyanlæg af Skov paa de magre Heder og de
udsatte Klitter. Paa Hederne skal Bjergfyrren
væsentligst være et Hjælpetræ for Rødgranen
ved at forsyne denne med Kvælstof, ved at
overskygge og saaledes dræbe Lyngen mellem
Granplanterne ell. ved at være en fuldstændig
Forkultur. Bjergfyrrens Skygge kan dog ogsaa
trykke selve Granerne, og dens fladtstrygende
Rødder er en Hindring for den efterfølgende
Kultur. Paa de magreste Arealer plantes
Bjergfyrren dog ogsaa, ligesom i Klitterne, som den
blivende Træart. P. Gr. a. sin Haardførhed mod
Vinden er Bjergfyrren bleven meget brugt i
Læbælter; det viser sig dog, at den tidlig bliver
aaben forneden; bedre egner den sig til Hæk,
idet den godt taaler Klipning, naar man kun
passer, at Snittet altid rammer sidste Aars
Skud. Man har prøvet at indføre en mere
retvoksende, enstammet Varietet af Bjergfyrren
fra Frankrig; endnu kan der dog ikke siges
noget om, hvorvidt den vil bibeholde sine
Egenskaber i Danmarks Klima.
Da Bjergfyrren er en forholdsvis ny Træart i
Danmark og ikke andensteds er dyrket uden for
de høje Bjergegne i Mellemeuropa, har man
endnu ikke tilstrækkelig Erfaring for, hvorledes
den vil staa sig mod de forsk. Angreb; disse er
i Hovedsagen de samme som ved Skovfyrren,
og det synes, som om Bjergfyrren lider meget
mindre af Naalesvampe, medens den dræbes
hurtigere af Polyporus radiciperda; af
Insekterne synes Tortrix-Arter og Bladhvepse at kunne
blive farlige.
Østerrigsk F. hører til samme Afdeling
som de to foregaaende; den har lange,
tætsiddende, mørkegrønne Naale, lange Skud og kan
blive et stort Træ. Den er særdeles nøjsom og
meget haardfør, hvorfor den egnede sig
fortrinlig til Danmarks Nyanlæg af Skov. Desværre
har den lidt saa meget af Snyltesvampen
Lophodermium pinastri’s Angreb, at Dyrkningen
af den er omtr. helt opgivet. I Kystegne staar
den sig dog godt mod Sygdommen, ligesom der
næsten overalt, selv i de haardest angrebne
Egne, har været enkelte Individer, som har
overlevet Epidemien.
Weymouthsfyr er bleven saa stærkt
angreben af den værtskiftende Snyltesvamp
Peridermium Strobi (Cronartium ribicola), at
dens Dyrkning her i Landet nu er opgivet.
Af Slægtens mange andre Arter har en Del
været prøvet som Skovtræer, men nogle af
dem er helt opgivet, og andre synes ikke at
byde væsentlige Fordele fremfor de nu
dyrkede. Forsøgene fortsættes dog stadig, og der er
Grund til at tro, at der vil findes brugbare
Arter.
Af det Fyrreved, som bruges i Danmark,
skal endnu kun omtales »Pitch-Pine«, der faas
af Pinus australis fra det sydlige Nordamerika
og er det mest harpiksrige Ved, som
overhovedet findes. (Litt.: Blomquist, »Tallen«
[Finska Forstforen. Med. III 1881]; E.
Dalgas, »Skovkultur i Jyllands Hedeegne« og i
Hedeselskabets Tidsskr.; Th. Hartig, »Vollst.
Naturgeschichte der forstlichen Culturpflanzen«;
P. E. Müller, »Om Bjergfyrren« [»Tidsskr. f.
Skovbrug« VIII, IX og XI, 1886—89]; Johs.
Helms, »Skovfyrren paa Tisvilde-Frederiksværk
Skovdistrikt« [Tidsskr. for Skovvæsen XIV
S. 196]; Schwappach, »Formzahlen u.
Massentafeln f. die Kiefer« [1890]; Weise,
»Ertragstafeln f. die Kiefer« [1880];
Willkomm, »Forstliche Flora« [1887]).
C. V. P.
Fyrreslægten kan baade i Europa og
Grønland følges tilbage til Kridtperioden.
Angivelserne om dens Forekomst i ældre Perioder (lige
til Rhæt) er mere ell. mindre tvivlsomme. I
Tertiærtiden blev Slægten mere alm.; af Arter
fra det ældre Tertiær kan fremhæves Pinus
succinifera (Ravtræet), fra hvilken sandsynligvis
Hovedmassen af Ravet stammer. Skovfyrren
gaar tilbage til de yngste Tertiæraflejringer i
Syd- og Vesteuropa; i Danmark var den efter
Jap. Steenstrup’s Undersøgelser det herskende
Skovtræ i en Del af Kvartser tiden, indtil den
blev fuldstændig fortrængt og udryddet.
J. P. R.
Fyr i Træ er en Forraadnelse, fremkaldt af
Svampe, i Reglen Hussvampen, men undertiden
ogsaa Svampe, som snyltede paa Træet, medens
dette endnu levede, og som altsaa føres med
Tømmeret ind i Bygningen, hvor de kan brede
sig til andet Træværk. — Navnet bruges kun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
