Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyr - Fyr - Fyraften - Fyrbanken - Fürbringer, Max - Füred - Fyresdal - Fyresvand - Fyrgrav - fyrig - Fyrisån - Fyrisvall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandværkersproget. Skaden viser sig ofte paa
Skibstømmer, fordi det sidder indelukket, men
især fordi det forud for Brugen opbevares paa
Tømmerpladser, som er fulde af Hussvamp.
C. V. P.
Fyr, se Fyrvæsen.
Fyraften, den Tid om Aftenen, da
Haandværkerne holder op med deres Dagsarbejde; af
plattysk fîravend, højtysk Feierabend, Aftenen
før en Helligdag (lat. feriæ).
V. D.
Fyrbanken, en lille Banke i Kattegat ud for
Østenden af Anholt Rev. Mellem Revet og
Banken er Dybden 70 m. Den mindste Dybde paa
Banken er 24 m. Paa dens sydlige Del ligger
Fyrskibet »Anholt-Knob«.
G. F. H.
Fürbringer [’fy.rbreŋər], Max, tysk Zoolog
og Anatom, f. 1846 i Wittenberg, Elev af
Gegenbaur i Heidelberg, hos hvem han 1873 fik
Ansættelse som Prosektor. 1878 kaldtes han som
Prof. til Amsterdam, hvorfra han 1888 kom til
Jena, for endelig, 1901, at overtage sin store
Lærers Plads i Heidelberg. Ligesom
Gegenbaur har F. navnlig interesseret sig for
Problemer indenfor den sammenlignende
Morfologis Omraade og har, foruden sine værdifulde
»Untersuchungen zur Morphologie und
Systematik der Vogel« I—II, 1888, publiceret en
Række andre Afh. over forsk. Grupper af
Hvirveldyr, navnlig Tværmunde og Krybdyr.
R. H. S.
Füred [’fyræt] (ell. Balaton-F.), et ung.
Badested ved den nordlige Bred af Platten-Sø
135 m o. H. Hovedkilden er Franz-Josef’s Kilde,
der er rig paa Kulsyre samt indeholder lidt
Natriumsulfat. Den virker mildt afførende,
benyttes ved lettere Fordøjelsesforstyrrelser.
Desuden bruges et Ophold i F. i Forbindelse med
Bade i Platten-Sø som styrkende Sommerkur.
E. F.
Fyresdal, Herred, Øvre Telemarkens
Fogderi, Bratsberg Amt, (1910) 1824 Indb., er en
Fjeldbygd, som opfyldes af en Forgrening af
det fra Haukelifjeldene udskydende Parti, der
skiller mellem Arendalsvasdraget (Nidelven) og
Kristiansandsvasdraget (Torrisdalselven).
Herredet ligger paa begge Sider af det første
Vasdrags vestlige Forgrening, det fra N. mod S.
gaaende Fyresdalsvasdrag. F. er gennemstrømmet
af en Mængde Elve og opfyldt af mange
større og mindre Vande, hvoraf mærkes
Fyresvand, 57,6 km2 stort. Fjeldmassen er derfor
spaltet i mange mindre Partier, hvoraf fl. naar
en ganske betydelig Højde; som Regel gælder,
at jo længere N., desto højere Fjeld; her
ligger saaledes Eisteinfjeld, 1192 m, og
Roanfjeld, 1200 m, paa den nordøstlige
Grænse. F. hører til de for Agerbrug mest
fordelagtige Egne i Fogderiet; Jordbunden er god,
om end grund og storstenet; de bedst dyrkede
Strøg forekommer i Hoveddalførets nordlige
Del omkr. Hovedkirken; længere N. op mod
Annekskirken Veum er Bebyggelsen mere spredt;
i de øvrige bebyggede Dalfører ligger
Gaardene mere samlede i Klynger ell. Grænder. Flere
Dale, som tidligere havde faste Beboere,
benyttes nu kun til Sæterbrug. Skoven er stor og
god; Naaleskov forekommer fortrinsvis paa de
lavere Aase i Dalførerne samt i Lierne; højere
oppe findes Løvskov. Græsgangene er
udmærkede og Fædrift en Hovednæring (Telemarkskvæg).
I den nordvestlige Del er der fl.
Kobbergruber: Mosnap Grube, Moberg Grube m. fl., der
hører til Aamdals Kobberværk i Mo Herred.
Ved Slystøl har der i 16. Aarh. været et
Kobberværk. Af industrielle Anlæg for øvrigt
mærkes: 3 Savbrug og Høvlerier, et Farveri og
Stampe samt et Par Sav- og Møllebrug. F.
Sparebank oprettet 1899. Hovedvej fører fra
Bandak til F. Hovedkirke. Fra Hovedvejen tager
en Vej V. over gennem Bomdalen, hvorfra den
under Navn af Bispevejen som Ridevej
fører over Fjeldet til Valle i Sætesdalen. De
øvrige kørbare Veje er kun ganske korte;
Samfærdselen foregaar ad Rideveje og Fodstier; paa
Fyresvand gaar Dampskib, dog ikke i
regelmæssig Rute. F. udgør i gejstlig Henseende et
Præstegeld med Moland Hovedsogn sydligst
og Veum Anneks nordligst. Antagen
Indtægt 1910 442460 Kr., Formue 4200875 Kr.
Herredets Areal er 1253 km2, hvoraf 145 km2
Indsøer. 11,6 km2 Ager og Eng og 550 km2 Skov.
(Litt.: J. L. Qvisling, »Fyresdal’s
Præstegælds og Præsters Historie« I og II [Skien
1888—90]).
(J. F. W. H.). M. H.
Fyresvand, se Fyresdal.
Fyrgrav, en i et Jernbanespor opført
forsænket Grube, der benyttes under Udrensningen
af Lokomotivernes Askekasse. Denne har p. Gr.
a. sin Plads mellem Hjulene kun Klapper i
For- og Bagvæggen, og kan derfor ikke udrages fra
Siden, men maa tømmes inde fra Sporet.
Arbejdet maa da ske fra en Grube, hvorover
Lokomotivet kan holde saaledes, at der bliver
en passende Arbejdshøjde under Kedlen. Ved
Lokomotivtyper, hvor de arbejdende Dele er
anbragt mellem Hjulene, har Fyrgravene
forøget Bet, idet ogsaa Maskinen maa tilses
nedenfra.
Fyrgravene har deres naturlige Plads i
Remisebygningerne, hvor Lokomotiverne skal
efterses, medens de henstaar i Hvile. Desuden
findes de ofte som ydre Fyrgrave i
Remisernes Adgangsspor. Lokomotivernes
Askekasse kan da udtømmes uden for Bygningen,
og den senere Udkørsel af Affaldet undgaas.
Ved de indre F. er der gerne anbragt
forsænkede Skyllehaner, der bruges under
Udvaskningen af Kedlerne.
En F. indfattes paa Siderne af to Længdemure,
der samtidig tjener til Understøtning for
Sporets to Skinnestrenge. For Enderne findes
Mure med simple Nedgangstrapper. I Bunden,
der er udstøbt med Beton e. l., findes Afløb for
Vandet.
J. F.
fyrig, i Haandværkersproget: arbejdsledig,
uden Arbejde (smlg. Fyraften).
V. D.
Fyrisån [’fy.riså.n], Mellemsverige (Svearike),
Uplimd, en af Mälarens mange Tilløb, der
kommer fra N. Den løber i sydlig Retning forbi
Upsala og udmunder ved Flottsund i en Vig af
Mälaren. F. er 72 km lang; fra Mundingen til
Upsala (8 km) er den sejlbar for 2,4 m
dybtgaaende Fartøjer, og indtil 8 km oven for
Upsala befares den af Pramme. — Fyrisvall
kaldtes ifølge isl. Sagaer Sletten ved F., skønt
denne Flod først fik sit nuv. Navn ved Slutn.
af 17. Aarh., tidligere hed den Sala-ån.
G. Ht.
Fyrisvall [’fy.risval], se Fyrisån.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
