Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fægtekunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kappe ell. Dolk, hvilken sidste ogsaa i Nærkampen
benyttes som Stødvaaben. (Den ubevæbnede
venstre Haand benyttes endnu i Midten af 19.
Aarh. i Forsvaret). — Camillo Angrippa
(Milano 1568) indskrænker Dækstillingerne til
fire med numeriske Betegnelser (prima,
secunda o. s. v.). Angelo Viggiani (Bologna 1575)
indfører fl. Stød og benytter af og til Udfaldet
som i vore Dage. Christian IV’s ital.
Fægtelærer Salvator Fabris udgiver 1606 en Bog
i Kbhvn, De lo Schermo o vero scienza d’arme;
han bringer sine Dækstillinger og Stød (Fig. 1)
mere i Overensstemmelse med de nuv. og
indfører »Volten«. Calvacabo og
Patenostrier omtaler Degagement, Battement og
Coulé (filo). Giganti (Padua 1628) indfører
Udfaldet og Engagementet og er den første, der
beskriver en Parade.
Fra Midten af 17. Aarh. gaar den fr. Skole i
Spidsen for Udviklingen, og Grunden hertil maa
navnlig søges i, at man i Frankrig paa dette
Tidspunkt indførte en kortere og lettere
Kaarde og et endnu lettere Øvelsesvaaben
»Fleuretten«, og det er nu i den fr. Fægtelitteratur,
at Fremskridtene skal søges. — Charles
Besnard (Rennes 1653) indfører fl. ny Stød,
Flanconaden, Finter og beskriver alle simple
Parader. Le Perche du Coudray (Paris
1676) erkender Ripostens Bet. og indfører
Parade og Ripost i 2 Tempoer. Lyancour
(Paris 1686) indfører Coupé’et. Girard (Paris
1736) omtaler Kontraparaderne (under Navn af
Kontradegagementer), Beprise og Tempostød.
La Boëssière (Paris 1818) bringer Linier,
Parader og Stød i Overensstemmelse med
hinanden efter nugældende Regler og omtaler
Maskens Indførelse. Endelig sluttes denne for
F. saa vigtige Periode af Gomard (Paris
1848), der ved sin Evne til at ordne, definere
og klassificere kaster fuldstændig Klarhed over
F. Hans Bog bliver Basis for den moderne F.
F. var efterhaanden ved Fleurettens
Indførelse, ved Manglen af en Maske, og som Følge
af hele Tidsaanden, stivnet i Form og
Konventioner, var blevet en Leg, et Skuespil, berøvet
al Virkelighedspræg, idet Hovedvægten lagdes
paa Bevægelsernes Ynde og Harmoni. Maskens
Indførelse bereder Vejen for Reaktionen i F.
(med Udspring i den berømte Assaut: Lafaugère
— Grev de Bondy). Reaktionens Devise er »at
touchere uden selv at blive toucheret« uden
Hensyn til Form og Stil, og dens radikale Fløj
er først tilfreds, efter at alle Konventioner er
kastet til Side, og Øvelsesvaabnet og
Kampvaabnet er det samme. — Slutn. af 19. Aarh.
gaar i Frankrig hen med Kampe mellem
Tilhængerne af Fleuretten (Fleurettisterne) og
Kaarden (Epéeisterne), samtidig med at den
fr. og den ital. Skole igennem deres ypperste
Repræsentanter (Pini, Rue, Kirchhoffer,
Merignac med flere) kæmper om Overtaget. I
Begyndelsen af 20. Aarhundrede falder Sindene
dog til Ro, idet man anerkender hinandens
gode Egenskaber. — 1914 dannedes
Fédération internationale d’Escrime med Hovedsæde
i Bryssel, som bestaar af de forskellige
Landes Fægteorganisationer (for Danmarks Vedk.
Dansk Fægte-Forbund [stiftet 1907] under Dansk
Idræts-Forbund). Det har paabegyndt
Udarbejdelsen af fælles internationale
Konkurrenceregler, saaledes at Italien udarbejder Regler
for Fleuretfægtning, Ungarn for Sabelfægtning
og Frankrig for Kaardefægtning.
Den moderne Fægtning. 1) Den fr.
Skole.
Fleuretfægtning er Fægtning med
Øvelsesvaabnet og er baseret paa Konventioner:
Indskrænkning af Stødfeltet og Regler for
Dobbeltstød. Dækstillingen (Fig. 2) er den Stilling
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
