Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 217 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fægtekunsten - Fægter - Fægtning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sabelfægtning anvender baade Stød og
Hug (simple og sammensatte). Karakteren af
Sabelfægtning afhænger af Vaabnets Vægt.

2) Den ital. Skole har i de senere Aar
optaget en Del fra den fr. Skole. De vigtigste
Afvigelser er i Øjeblikket, at Vaabnets
(spadaens) Konstruktion tillader et fastere Hold; det
fastbindes yderligere til Haandleddet; heraf
denne Skoles mindre Finesse, men større Kraft
og Djærvhed. Dækstillingen (Fig. 4) med omtr.
udstrakt Arm, hvorfor sjældent udføres Finter,
derimod Skinangreb (inviti). Angrebene udføres
fortrinsvis som simple Angreb efter Angreb paa
ell. Binding af Vaabnet i Forbindelse med March
og ofte ledsaget af Udraab. Paraderne er
kraftige, efterfølges ofte af Envetøppementer og
altid af Riposter (Kontrariposter). Paa den ital.

Fig. 4.

Fleuret- og Kaardefægtning er ikke stor
Forskel. Sablen har altid været Italienernes
Favoritvaaben, og dem tilkommer Æren for
Sabelfægtningens Udvikling. — Den ital. Skole er
udbredt over Italien, Tyskland og
Østerrig-Ungarn, medens de fleste andre Stater har
adopteret den fr. Skole. — Af blanke Vaaben
benyttes nu i Hæren Sabel og Lanse ved Rytteriet,
Bajonet ved Fodfolket. Dette sidste Vaaben har
efter en lang upaaagtet Tilværelse i de senere
Krige genvundet sin Bet. — Som Duelvaaben
benyttes Kaarde og Sabel. Som Idræt er F.
meget udbredt. Den kræver et stærkt Muskel-
og Hjernearbejde, giver en smuk og fri
Holdning, skærper Øjet, øger Mod, Villie og
Selvbeherskelse og fremmer Raadsnarhed og
Handlekraft. Det er en mandig Idræt, der kan øves
helt op til Alderdommen. (Litt.: J.
Berthelsen og A. Clod-Hansen, »F.« [Kbhvn 1911];
H. Sander, »Floret-, Kaarde- og
Sabelfægtning« [Idrætsbogens 2. Afsnit, Kbhvn 1909];
Gymnastikreglement for Hær og Flaade, 2. Del
[1912]; Reglement for Fægtestævner under
dansk Fægte-Forbund [1913]).
H. Sander.

Fægter, den døende, se Galler, den
døende.

Fægtning er Fællesnavnet for enhver Art
Kamp mellem Tropper, men anvendes navnlig
paa Kampe mellem forholdsvis mindre Styrker,
medens store Hærafdelingers Kampe benævnes
Slag. F.’s alm. Formaal er at overvælde og
ødelægge Modstanderen og derved naa Krigens
Maal, men mange F. har desuden et særligt
Maal, der først og fremmest maa haves for
Øje. Som F. med saadanne særlige Formaal kan
nævnes Avantgarde-, Arrieregarde-, Forpost- og
Rekognosceringsfægtning. Endvidere F. til
Beskyttelse af en ei. anden krigersk Virksomhed,
saasom Dækning af Broslagning, Forskansningsarbejder,
Vogn- og Fangetransporter m. fl., F.
med det Formaal at alarmere ell. skuffe
Fjenden o. s. v. Kan det alm. Hovedformaal for F.
naas samtidig med det særlige, bør det
tilstræbes. Føres F. saaledes, at man ved Siden af
det særlige Formaal søger at naa det alm.,
siges F. at være afgørende; men føres den
kun med det særlige Formaal for Øje, idet
man af Hensyn til Forholdene ikke kan ell. ikke
vil søge Afgørelse, siges F. at føres
henholdende. Den afgørende F. føres ordentligvis i
Forbindelse med Offensiven og den henholdende
i Forbindelse med Defensiven; men dog kan en
henholdende F. føres offensivt, f. Eks. naar
man vil beskæftige, udspejde ell. skuffe
Fjenden, ligesom den afgørende F. kan begynde
defensivt, men den maa nødvendigvis ende med
Offensiven.

Ang. Angrebsfægtning s. d. Har en
Hær afdeling bestemt sig til at føre en
Forsvarsfægtning og i en dertil valgt og
maaske forberedt Stilling at afvente
Modstanderens Angreb, holdes Tropperne, saa længe
Fjenden endnu ikke er i Nærheden, i
Beredskab i Kantonnement ell. Bivuak bag ved
Stillingen med Forposter udstillede foran denne og
med Rytteri fremsendt for at skaffe
Efterretninger. Ved Fjendens Fremrykning besættes
Stillingen, idet den deles i Afsnit, og Forsvaret af
hvert enkelt Afsnit tildeles en bestemt
Troppeafdeling, der formerer sig saaledes, at en Del
af Styrken besætter Stillingen, medens en
anden Del holdes tilbage som Specialreserve. Til
Anvendelse efter Forholdene udskilles en
Hovedreserve for hele Stillingen. Artilleriet
anbringes saaledes, at en god Samvirken med
Fodfolket er mulig. Hvorledes dette opnaas, beror
paa Terrainet, men i Alm. maa Artilleriet
indtage den dominerende Del af Stillingen og
danne Kampskelettet, hvortil de andre Vaaben
slutter sig.

I mindre overskueligt Terrain, ugunstigt for
Artilleriets Ild, bliver dog Fodfolkets
Anvendelse det bestemmende, og Artilleriet maa da
indrette sig derefter saa godt som muligt.
Under alle Omstændigheder maa Artilleriet være
beskyttet af en foranværende Fodfolkslinie.

Medens Kampen endnu er i sin Beg., vil
Forsvareren, ligesom Angriberen, kun sætte de
højst nødvendige Kræfter ind, medens Resten
holdes skjult. Artilleriet vil ofte indskrænke sig
til at genere Fjendens Udvikling, hvorimod det,
hvis det er Fjendens Artilleri meget
underlegent, vil unddrage sig en Kamp med dette for
at spare sine Kræfter til det afgørende Moment,
som indtræffer, naar Fjenden har røbet, hvor
han vil føre sit Hovedangreb. Forsvareren maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>