Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udbytte end af Hensyn til Arbejdets sædeliggørende
Bet., som Frihedsberøvelsen er særlig
egnet til at gøre Fangen indlysende, og til den
Uddannelse, som ved langvarigere Straffe kan
gives Fangen til Selvernæring efter Løsladelsen.
Al Frihedsstraf forbindes derfor i Reglen med
Arbejdspligt — Haandværk ell. Sløjd fremfor
Fabriksdrift —, dog at det ved de mildere
Fængselsarter tillades Fangen selv at vælge sit
Arbejde. Arbejdsudbyttet tilfalder som oftest det
Offentlige, men som Opmuntrings- og Opdragelsesmiddel
tillægges i Reglen Fangen en Kvotadel
af Arbejdsfortjenesten, for saa vidt det
præsterede Arbejde overskrider et fastsat
Pligtarbejde. Denne Del kan Fangen dels benytte til
Smaafornødenheder i Fængslet, dels oplægge til
sin Løsladelse ell. anvende til Underhold af sin
Familie. Som Del af Arbejdet er ved Straffe af
længere Varighed i Reglen foreskrevet
Undervisning i Religion og alm. Skolefag, særlig for
yngre Forbrydere; Biblioteker af vækkende,
belærende og humaniserende Indhold forefindes
ved de fleste større Fængsler. I høj Grad
bestemmende for de nævnte Foranstaltningers
Resultater er imidlertid den personlige
Indflydelse, som Fængslets Embedsmænd, navnlig Chef
og Præst som Statens og Kirkens Repræsentanter,
formaar at vinde over Fangen, hvortil
særlig Samtale egner, sig, idet de kan vække
Fangens Tillid til hans Foresatte, hans Tro paa
Fremtiden og Lyst til at blive et nyttigt
Samfundsmedlem. Det nøje Kendskab, som det er
Fængselsbestyrelsens Opgave at erhverve til
Fangens Karakter, har ført fl. Lovgivninger til
at give den Indflydelse paa de større Straffes
Varighed. Videst gaar de Lande, som ikke
lader Dommen indeholde nogen Tidsbestemmelse
(ubestemte Domme [Amerika]), idet
baade Minimum og Maksimum beror paa
Fængselsbestyrelsens Skøn. Mindre vidtgaaende er den
i fl. amer. Stater samt til Dels i England
trufne Ordning, hvorefter Domstolene fastsætter
Straffens Minimum og Maksimum, medens
Fængselsmyndighederne inden for disses
Rammer i øvrigt fastsætter Straffens Varighed.
Meget alm. er derimod den betingede
Løsladelse, hvorefter Fangen før den idømte
Straffetids Udløb kan løslades, hvis
Strafformaalet alt synes naaet, dog saaledes at han,
indtil Straffetiden fuldstændig er forløbet, staar
under Tilsyn og ved slet Opførsel uden Dom
paa ny indsættes i Strafanstalten. Ved denne
Institution opnaas tillige i Straffetiden en
Vækker af Fangens Energi, i paakommende
Tilfælde et godt Disciplinærmiddel samt ved
Løsladelsen en Oyergangsform mellem Fangelivet
og den fri Tilværelse, hvilket Øjeblik alm.
anses for det vanskeligste for Fangen. At hjælpe
ham over dette er Hovedformaalet for de
private Fængselsselskaber, der i dette Øjemed som
Regel nyder Statens Tilskud.
Systemer. Oldtiden kendte kun F. som
Varetægts- og Gældsfængsel; Fangerne
anbragtes i underjordiske Huller, som Roms
Tullianum, en 4 m dyb, stinkende Kælder.
Middelalderens Straffesystem hvilede paa
Afskrækkelse gennem Straffeeksekutionen, der bestod i
grufulde Legemsstraffe. Om Frihedsstraffe kunde
der følgelig ikke være Tale, og de
bestaaende Borg- og Raadstuefængsler svarede saavel
i Øjemed som Indretning i det væsentlige til
Tullianum. Fra 16. Aarh. begyndte man rundt
om i Europa at bygge Tugt- og Spindehuse til
Optagelse af Datidens Landeplage, Tiggere,
Landstrygere samt løsagtige Kvinder, der
administrativt anbragtes her paa ubestemt Tid og
skulde beskæftiges med »Manufakturer«
(Tilvirkning af Klæde, Uldspinderi o. l.). Omtrent
samtidig begyndte man for egl. Forbrydere at
anvende Arbejde i Jern iflg. Dom, hvilken Straf
udstodes i Fæstninger, Bjergværker m. m.
(Slaveri), muligvis en Efterligning af
Galejslavestraffen i Frankrig og de ital. Republikker.
Efterhaanden gik ogsaa Tugthusene over til at
blive egl. Strafanstalter for dømte Forbrydere,
men beholdt tillige deres opr. Bestemmelse og
blev saaledes Oplagssteder for alle Slags
samfundsut j enlige Elementer (Gældsfanger,
Sindssyge, Anklagede, fattige Børn, foruden
Forbryderne og Betlerne), der uden mindste
Adskillelse mellem de forsk. Kategorier og Køn levede
i dyrisk Urenlighed, hærgede af frygtelige
Sygdomme, som oftest uden tilstrækkeligt Arbejde,
under slet og utilstrækkelig Forplejning. Med
18. Aarh. brødes dette Uskadeliggørelsens
Princip af Forbedringstanken, der første Gang kom
frem i det af Pave Clemens XI i Rom 1703
byggede Tugt- og Forbedringshus San Michele
for unge Forbrydere, der her fik religiøs
Undervisning og inddeltes efter Alder og
Moralitet. Lgn. Bestræbelser udfoldedes i det 1627
grundlagte, 1775 grundig reformerede maison
de force i Gent. Af Encyklopædisterne
opstilledes senere Humanitetens og
Kriminalpolitikkens Krav som dem, der burde raade i
Straffesystemet, og i Englænderen John Howard
(s«, d.), hvis Hovedværk udkom 1776, fik disse
Principper deres Organisator paa F.’s
Omraade, idet han samtidig med bestemt at
proklamere Forbedring som Straffens Formaal
udkastede de Planer til Formaalets Realisation,
som det blev 19. Aarh.’s Opgave delvis at
gennemføre, og som mere og mere har gjort
Fængslet til Straffesystemernes
Hovedhjørnesten.
Som rimeligt var, blev det
Reformstraffen, der efter Howard’s Anvisning først
udvikledes i Systemer. Kvækerstaten
Pennsylvanien byggede 1790 det første
Cellefængsel for 16, senere 30, dødsdømte, men
benaadede Forbrydere, der anbragtes uden Arbejde
og menneskelig Paavirkning med Biblen til
eneste Selskab, for saaledes at finde sig selv og
angre Forbrydelsen (Solitary-System). Dette
uheldige System afløstes af Separate-System,
der efter de 1818—28 i Philadelphia byggede
store Strafanstalter alm. kaldes det
filadelfiske System, hvor Fangen er adskilt ved
Cellen fra andre Fanger, men er undergivet
religiøs og opdragende Paavirkning af
Fængslets Embedsmænd samt holdes til vedvarende
Arbejde. I denne Skikkelse er Systemet
overført til Europa, hvor det forefindes i en
strengere og mildere Form, efter som Isolationen
er gennemført ogsaa under Gudstjeneste,
Undervisning og Gaardtur, ell. ikke. Da meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
