Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lang Isolation antages at virke skadelig paa
Fangens Helbredstilstand, benyttes det med faa
Undtagelser kun ved kortvarigere Straffe
(indtil 3—4 Aar), men anses her alm. for det
ypperste — om end tillige det kostbareste af alle,
— da al uheldig Paavirkning sikrest holdes
ude ved Cellen, som desuden gør Fangen mest
modtagelig for moraliserende Paavirkning. —
1823, efter fl. siden 1816 anstillede Forsøg med
Cellesystemet, indførte Staten New York i
Strafanstalten Auburn et Fællesskabssystem, hvor
Isolation søgtes gennemført ved absolut
Tavshed, Celle om Natten samt Klassifikation efter
Køn, Alder, Brøde og Arbejdsevne
(Silent-System). 1825 indrettedes det berømte Sing-Sing
Fængsel efter dette System. P. Gr. a. dets
Billighed har dette System i stort Omfang fundet
Efterlignere i Europa, hvor det benævnes det
auburnske System, men lader sig ikke
gennemføre uden en streng Disciplinærmyndighed,
der i Længden virker uheldig paa Fanger
og Personale. I Genève gjordes 1833 Forsøg paa
med Opgivelse af Tavshedspligten at søge
Garantien mod moralsk Smitte i en mere
gennemført Klassifikation af Fangerne, idet disse tillige
sondredes efter deres moralske Standpunkt og
formodede Forbedringsevne. Dette
Klassifikationssystem (Genfer-Systemet)
udbredtes til Frankrig og England, men har
ikke kunnet gennemføres tilfredsstillende, da de
paa rent indre Kriterier grundede Sondringer
ikke er praktisk brugbare. Fra 1853 indførtes i
England fra de australske Kolonier det
saakaldte progressive System, der derfra
i forsk. Former har fundet Udbredelse paa
Fastlandet, og hvis Tanke er, at Forbryderen
ved Flid og god Opførsel skal kunne forbedre
sin Stilling i Fængslet, idet han rykker op fra
strengere til mildere Straffe grader indtil
betinget og fuldstændig Løsladelse, som Regel efter
et Mærkesystem (opfundet af Kaptajn
Maconochie, s. d.), der betegner Fangens Fremskridt,
og saaledes forberedes til Frihedens rette Brug.
I øvrigt kan Systemet overføres paa ethvert af
de foregaaende Systemer og frembyder store
Fordele ved Disciplinærstraffe
(Klassenedsættelse). Af særlig Bet. er det irske
Progressionssystem (opfundet af Walther Crofton),
der udmærker sig ved et større Antal Klasser
end det eng. og et Mellemstadium mellem
Strafanstalten og den betingede Benaadning, i
hvilket Fangerne i en særlig Anstalt (intermediate
prison) nyder vidtgaaende Tillid og nærmest
behandles som fri Arbejdere. For Straffe af saa
lang Varighed, at de ikke i hele deres Længde
kan udstaas i Celle, anses et progressivt
Fællesskabssystem som det brugbareste for den
overskydende Del af Straffetiden. Som en
ejendommelig moderne Form for Progressionssystemet
maa endnu nævnes Elmira-Systemet (se
Elmira Reformatory), hvor den ubestemte
Dom (se foran) er indført, saa at Frihedens
Erhvervelse fuldstændig afhænger af Fangens
Flid og Opførsel, dog at Lovens Maksimaltid
for vedk. Forbrydelse ikke overskrides. I
Princippet udsprunget herfra er det eng.
Borstal-System for unge Forbrydere, idet
Straffens Formaal navnlig lægges paa Fangens
legemlige og aandelige Udvikling samt saa vidt:
mulig hans Oplæring til en Beskæftigelse,
hvormed han senere kan ernære sig. Dette System
søges med fl. ell. færre Modifikationer nu ogsaa
indført paa Fastlandet i særlige
Ungdomsfængsler, i hvilke Straffetidens Varighed til
en vis Grad gøres afhængig af Fangens Flid og
Opførsel paa lgn. Maade som i de bestaaende
Tvangsopdragelsesanstalter.
I Modsætning til Reformstraffene
karakteriseres Advarselsstraffene ved Mangel
paa System. Gaaende ud fra den objektive
Gradation efter Forbrydelsernes Grovhed har
Lovene her som Regel ladet sig lede af det
negative Princip, for mindre Forbrydelser at
foreskrive en mildere Frihedsstraf end
Reformstraffene uden at lægge Vægt paa, hvad der
positivt udrettes over for selve Forbryderen.
Lovenes korte Frihedsstraffe bestaar derfor i
Reglen i den blotte Frihedsberøvelse uden
Arbejdspligt ell. moraliserende Paavirkning,
saaledes al Advarselsmomentet kun ligger i
Indespærringen, der imidlertid ofte ved at
foregaa i slet indrettede lokale Fængsler under
ukontrolleret Fællesskab udsætter Fangen for
at gaa socialt og moralsk til Grunde. Mange
Kriminalister ser derfor i disse Straffe, der
udgør den langt overvejende Majoritet, en
af Hovedgrundene til Forbrydelsernes Tiltagen
og foreslaar i Stedet derfor en Række andre
Foranstaltninger, sigtende dels til at skærpe
Straffens Intensitet (haardt Sengeleje,
indskrænket Kost, mørk Arrest, haardt Arbejde
m. m.) med tilsvarende Forkortelse af
Straffetiden, dels til at overflødiggøre dem (betingede
Straffedomme, Udvidelse af Bødestraffen m. m.)
(se nærmere Kriminalpolitik).
Detentionsstraffe af meget lang
Varighed ell. paa Livstid haves i de fleste Stater
for meget store Forbrydelser ell. oftere
straffede Vaneforbrydere. Ofte anvendes et
progressivt Fællessystem, der forhindrer Førbryderen
fra at falde sammen og byder ham Mulighed
for Omvendelse, men disse Forbrydere søges
da i Reglen anbragte paa særlige Anstalter ell.
i afsondrede Dele af Strafanstalterne, for at de
ikke skal virke nedbrydende paa
Reformfangerne, ligesom Reglerne for Progressionen er
forskellige for de to Klasser.
De enkelte Staters F.
Danmark. Frihedsstraffen fremtræder i to
Hovedformer, Strafarbejde og
Fængselsstraf, en Sondring, der alt forekommer
i Christian V’s Lov. Strafarbejde udstaas i
Statsanstalter, der sorterer under en af
Staten udnævnt Fængselsdirektør, Fængsel i
kommunale Arrester, der tillige huser
Varetægtsfanger og sorterer under
Politimesteren og Amtmanden, men staar under
Fængselsdirektørens Tilsyn. De kbhvn’ske Arrester staar
under en særlig Fængselsinspektør, hvis
Foresatte er Politidirektøren. Øverste Tilsynsorgan
er overalt Justitsministeriet.
Strafarbejde. De ældre Former var som
overalt i Europa Slaveri, der indtil 1739
udstodes paa Bremerholm, derefter i
Fæstninger (Nyborg, Kronborg, i Kbhvn Stokhuset), og
Tugthusarbejde (se Børnehuset).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
