Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 275 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødselsstatistik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette Forhold, »at give Resultater« er i alt Fald
delvis givet af Arthur Geissler (1889).
Forinden skal dog omtales eet Resultat, som
denne Forf. har fundet, og som Körösy senere
har kunnet bekræfte: at der i særlig frugtbare
Ægteskaber fødes forholdsvis fl. Drenge end
i andre. Saaledes fandt G. paa Grundlag af
sachsisk Statistik, at Seksualproportionen for
Familier med 7 Børn og derunder var omtrent
den samme (514 promille) for alle saadanne
Børneantal, medens den for Familier med
mindst 14 Børn var 522; paa Grundlag af
Statistik fra Budapest fandt Korosy, at i de
Ægteskaber, hvor der mindst var født 5 Børn, var
Seksualproportionen 528 mod 501 i de øvrige,
en Overvægt, der genfindes for alle
Alderskombinationer mellem Forældrene.

Endnu et vigtigt Bidrag til disse Undersøgelser
har som nævnt Geissler ydet, idet han først
ved at dele Ægteskaberne efter de forskellige
Kombinationer m. H. t. Børnenes Køn paaviser,
at i Ægteskaber, hvor der hidtil kun var født
Drenge, blev det næste Barn i 519,5 promille
af Tilfældene af ny Fødsel atter en Dreng,
medens i de Ægteskaber, hvor der hidtil kun
var født Piger, blev Seksualproportionen for
samtlige de ved næste Fødsel fødte Børn
508,2 promille; der synes saaledes at være
Familier, hvor der er særlige Hindringer for, at
det ene ell. det andet Køn skal blive
repræsenteret. Betragtes derimod de Familier, hvor
denne Hindring ikke er til Stede, synes ved næste
Fødsel det modsatte Fænomen at indtræde, idet
der i saadanne Familier viser sig en Tendens
til Udjævning; er der allerede født et Flertal
af Drenge, er den relative Hyppighed af en
Drengefødsel ved næste Fødsel forholdsvis lille,
og omvendt. Dette Fænomen forklarer Fastheden
i Seksualforholdet, idet. Tendensen til
Udjævning væsentlig ophæver Virkningen af den i
modsat Retning virkende Kønskonstans i visse,
forholdsvis faatallige Familier.

Dobbeltfødsler. Af 1000 Fødsler i
Danmark var for Femaaret 1911—15 de 15,5
Tvillingfødsler og 0,15 Trillingfødsler; lignende
Talforhold genfindes fra andre Lande. Chancen for
Flerfødsler synes at være stigende med
Moderens Alder ell. snarere med Fødselsnummeret;
af Interesse er Fordelingen mellem de ved
Tvillingefødsler fødte Børns Køn (for Trillingfødsler
er Tallene for smaa til at bygge Slutninger
paa), jfr hosstaaende Tal:

Af 100 Tvillingfødsler var	1906—10	1901—05	1896—1900
2 Drenge	32,9	33,5	33,1
1 Dreng og 1 Pige	35,9	36,0	35,9
2 Piger	31,2	30,5	31,0

Som man ser, er der god Overensstemmelse i
alle 3 Femaar. Medens man kunde have ventet,
at ca. Halvdelen af Tvillingfødslerne skulde give
forsk. Køn, er dette kun Tilfældet med godt
Tredjedelen. De samme Aarsager har altsaa
i de fleste Tilfælde paavirket begge Fostre og
givet dem samme Køn.

Dødfødslerne udgjorde for Danmark
i 1906—10 2,4 % af samtlige fødte; dette Tal
synes at være stærkt synkende; saaledes var
det for Tiaaret 1850—59 4,4 % og for de 5 flg.
Tiaar henh. 3,9, 3,3, 2,8, 2,5 og 2,4; dette
Fremskridt maa navnlig tilskrives Fødselskunsten
og den lettere Adgang til hurtig Hjælp baade fra
Læge og Jordemoder. Efter Erfaringerne for
1896—1900 havde Danmark og Norge den laveste
Dødfødselsprocent, nemlig 2,4; for Frankrig var
Tallet 4,6, for Italien 4,1, for Tyskland 3,2 og
for Sverige 2,6; men internationale Sammenligninger
frembyder kun ringe Interesse, idet Begrebet
Dødfødsel defineres højst forsk, efter den
gældende Praksis i de forsk. Lande; i Danmark
er den nugældende Regel, at ethvert
levendefødt Foster, paa hvilket Tidspunkt af
Svangerskabet det end er kommet til Verden,
betragtes som levendefødt, hvorimod ethvert Foster,
der i Svangerskabets 29. Uge ell. derefter er
kommet til Verden uden tydelige Tegn til Liv,
opføres som dødfødt, og er det kommet til Verden
før den 29. Uge, betragtes det som »Abort« og
registreres ikke. I England registreres
Dødfødsler slet ikke; i Frankrig opføres
alle de som Dødfødte, der ved Indførelsen i
Civilstandsregistret ikke længere levede, o. s. v.
Det ovenfor omtalte Seksualforhold ved Fødslerne
viser ved Dødfødslerne endnu større Overvægt
for Drenge end ved øvrige Fødsler; medens af
1000 Levendefødte som nævnt c. 514 var
Drenge, findes der blandt 1000 Dødfødte c. 560
Drenge; som bekendt er Dødeligheden blandt
Smaabørn i udpræget Grad større blandt Drenge end
bl. Piger; det her anførte Seksualforhold giver et
Udtryk for, at Drengenes mindre Levedygtighed
allerede er til Stede før Fødselen. For
Uægtefødte er Dødfødslerne en halv Gang hyppigere
end for Ægtefødte; dette skyldes dog ikke blot
Moderens uheldige Kaar, men ogsaa, at særlig
mange Uægtefødte er førstefødte; Førstefødsler
er i det hele de farligste, Andenfødsler de
heldigste, og de følgende igen noget ringere.
Som ufuldbaarne fødes godt 4 % af
samtlige fødte, og af disse ufuldbaarne fødes igen
c. 20 % som døde. Kun ved 2 promille af
Fødslerne døde Moderen under ell. kort efter
Fødselen, medens det tilsvarende Tal efter
G. Bang for 200 Aar siden var c. 2 %.

Med Hensyn til Fødslernes Fordeling paa de
forsk. Aarstider skal meddeles flg. Tabel, i
hvilken 1200 fødte er fordelt efter Maaneder efter
Erfaringerne for Danmark i 1906—10:

Januar	98	Juli	97
Februar	103	August	100
Marts	107	September	102
April	106	Oktober	96
Maj	103	November	94
Juni	100	December	94

Som det vil ses, fødes der i Marts og April
6—7 % fl., end en ligelig Fordeling vilde give,
og i Aarets sidste Maaneder c. 6 % færre.
Udsvingene var tidligere større, formentlig fordi
en større Del af Befolkningen da levede paa
Landet.

(Litt.: Falbe Hansen og Scharling, »Danmarks Statistik« [Kbhvn 1885];
Jens Warming, »Danmarks Statistik« [Kbhvn 1913];
Rubin og Westergaard, »Ægteskabsstatistik« [Kbhvn 1890];

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>