Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødselsstatistik - Fødselsstiftelse - Fødselsstjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statistisk Tabelværk 5. R. Litra A, Nr 8: Ægteskaber, Fødte og Døde i Aarene 1906—10 [Kbhvn 1913] og tidligere tilsv. Publikationer;
Statistisk Tabelværk 5. R. Litra A, Nr 5: Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarh. [Kbhvn 1905];
Lucien March, Statistique internat, du mouvement de la population [Paris 1913];
G. Sundbärg, Aperçus statistiques internationaux, 11. année [Stockholm 1908];
Statistiske Meddelelser 4. Rk. 18. Bd Hefte 1: Ægteskabsstatistik [Kbhvn 1905];
H. Westergaard, »Statistikens Teori« [Kbhvn 1915];
G. Bang, »Kirkebogsstudier« [Kbhvn 1906]
samt omfattende Tidsskriftslitteratur. Hans Cl. Nybølle.
Fødselsstiftelse er en Anstalt, hvor Fødende
kan ty ind og søge Hjælp. I de fleste Lande er
F. særlig beregnede paa ugifte Fødende og for
saadanne gifte, hvor man venter en vanskelig
Fødsel, der kan foranledige en større Operation.
Til F. er knyttede Skoler for Jordemødre og
Læger. De første Jordemoderskoler oprettedes
i Hôtel-Dieu i Paris og i Strassburg 1728, i
Berlin og Göttingen 1751, og derefter fulgte alle
andre Lande.
Kjøbenhavn’s F. fik sin første Begyndelse
1750, idet Kongen »intet hellere ønskede, end
at den saa ofte forekommende Barnefødsel i
Dølgsm. og ofte derpaa forekommende Fostrenes
Ombringelse kunde forebygges«, og derfor
bestemte, at der skulde være et Par edfæstede
Jordemødre, hos hvem ugifte Fødende kunde føde
hemmelig. Der lejedes et Par Huse af en
Jordemoder i Gothersgade tæt ved Volden, og i 9
Aar, i hvilken Tid der fødtes 2841 Børn, blev
F. her; men da Jordemoderen døde, flyttedes
Anstalten 1759 til Frederiks Hospital, hvor den
Pavillon, der ligger nærmest Amalienborg,
overlodes til den. 2 Aar efter skænkedes F. til det
med. Fakultet, og den naaede snart betydelig
Anseelse under de to første udmærkede Prof.
Chr. Johann Berger og Matthias Saxtorph.
1787 flyttedes F. til en Bygning i Amaliegade
ved Siden af Frederiks Hospital (senere Nr 25),
der var skænket af Dronning Juliane Marie. —
F. var stadig i Forbindelse med en Opfostringsanstalt
for nyfødte Børn, og 1771—74 fandtes
paa F. en Kasse, hvori nyfødte Børn kunde
nedlægges til det Offentliges Forsørgelse; men
da den blev meget misbrugt, ophævedes den
igen. Fra 1787 var Fødsels- og Plejestiftelsen
forenede. 1894 skete der en Forandring i
Plejestiftelsens Forhold, hvorved der vandtes Plads
til Oprettelse af en lille gynækologisk Afdeling.
1910 flyttedes F. tillige med Frederiks Hospital
til det ny Rigshospital, hvor den indtager
en anselig Plads langs Juliane Mariesvej. Der
er her 2 (lige store) Føde- og Barselafdelinger,
af hvilke den ene (A) anvendes til Lægernes,
den anden (B) til Jordemødrenes Uddannelse.
Foruden disse 2 Afdelinger (i hvilke tilsammen
1915 optoges omtr. 3000 Fødende) findes i
Bygningen en Afdeling for Svangre, en
Pleje-Afdeling (til Afløsning af den tidligere
Plejestiftelse) og en Afdeling for Kvindesygdomme;
endvidere Boliger for Læredøtre, Sygeplejersker,
unge Læger, Auditorier, Laboratorier m.m.
Paa F. har der til Tider hersket store
Epidemier af Barselfeber og saaledes ogsaa paa
Kbhvn’s. 1823—44 døde her 5—6 %, men til
Tider steg Dødeligheden til voldsomme
Epidemier kulminerende med, at Halvdelen af de
169 Fødende Novbr—Decbr 1839 døde af
Barselfeber, medens saa godt som alle de andre
var mere ell. mindre angrebne. Man lukkede
da Anstalten i 5 Maaneder og foretog
betydelige Forandringer, men 1844 maatte den
lukkes igen, og da Dødeligheden 1860—64 steg til
7 %, lukkedes den atter 3 Maaneder om
Sommeren og senere aarlig, indtil de sidste Aar,
i 2 Maaneder. Man indførte tillige et
Filialsystem, idet en Mængde Fødende henvistes til
Filialer i Byen. 1870 indførte Prof. Stadfeldt
den antiseptiske Saarbehandling ved Fødslerne,
og Kbhvn’s F. kom derved til at gaa i Spidsen
for en ny Æra for F., idet Dødeligheden sank
til 1—5 pro mille, og senere endnu lavere.
1896 oprettedes et privat Fødehjem paa
Frederiksberg ved Prof. Howitz’ Initiativ og senere
forsk. Privatkliniker. Ved L. 27. Maj 1908
oprettedes den jyske Fødselsanstalt i Aarhus, indviet
1910 og senere gentagne Gange udvidet.
(Litt.: Stadfeldt, »Kbhvn’s F. o. s. v.«, Universitetsprogram 1887;
G. Norrie, »Jordemodervæsenets Udvikling i Danmark« i »Tidsskr. f. Jordemødre« [1894—96];
»Rigshospitalet i Kjøbenhavn« [Kbhvn 1911]; spec. S. 59-73).
G. N.
I Norge blev den første F. oprettet i Kria
1818. Den var indtil 1883 forenet med
Rigshospitalet, men havde Lokale i Byens
Sygehus, idet der 1780 var paalagt Kommunen en
Forpligtelse til en F.’s Oprettelse. Denne
midlertidige Institution aabnedes 1818 med
Danskeren Prof. Thulstrup som Leder. S. A.
afholdtes den første Jordemodereksamen.
1825—27 var F. privat installeret ude i Byen.
1837 flyttedes den til en Nybygning ved
Siden af Rigshospitalet. Denne afløstes af
Kvindekliniken, der danner et Hele med
Rigshospitalet og opførtes 1910—14 og toges i Brug
1914. Den bestaar af en gynækologisk, en
obstetricisk og en Isolations-Afdeling, og har 123
Senge for Voksne og 80 for Børn. Der modtages
c. 1800 Fødende og 600 kvindelige Patienter
aarligt. Undervisningen af Jordemødre og
Barselsplejersker finder Sted der.
I Kria brød Barselfeber epidemien ud 1828, da
der fra Aug. til Aarets Udgang døde 7 af 123
Barselkvinder (1839: 7 af 130; 1842: 12 af 171).
Stiftelsen evakueredes 1845 og 1850, da
Maksimum af Dødelighed naaedes (18,6 %). Fra 1867
tabte Epidemien sig. — Norges anden F.
oprettedes 1861 i Bergen. En Jordemoderskole er
ogsaa knyttet til denne. J. S. J.
Fødselsstjerne (dominus genituræ) kaldes
i Astrologien den Planet, som indtager en
fremragende Stilling i Menneskets Horoskop, og som
derfor antages at have særlig Indflydelse paa
Vedk.’s Karakter og Skæbne. Bestemmelsen af
F. har næppe været ens til alle Tider; da
Astrologien i Beg. af den nyere Tid havde naaet
sin højeste videnskabelige Udformning, regnede
man som F. den Planet, der foruden at befinde
sig i et af de 4 Hjørnehuse, 10., 1., 7., 4.
(se Huse), tillige havde den største Styrke,
bestemt ved dens Forhold til de 5 hylegiale
Punkter (se Hyleg). Hvis en anden Planet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
