Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Følehorn - Følelse, (fysiol.), se Følesans - Følelse - Følelseskvalitet, se Følesans - Følelsestone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Bet. er imidlertid blevet stærkt omdannet
og modificeret inden for de forsk.
Leddyrafdelinger. F. optræder hos Krebsdyrene i et Antal
af 2 Par, af hvilke snart det første, snart det
andet kan være Dyrets vigtigste
Bevægelsesorgan; ofte bliver et af dem under Snyltelivet,
ell. naar Dyret efter endt Metamorfose bliver
fastsiddende, dettes vigtigste
Fasthæftningsredskab (snyltende Copepoda, Rankefødder). 1. Par
Antenner kan i øvrigt ogsaa tages i
Forplantningens, 2. i Ernæringens Tjeneste. Alt efter den
forsk. Brug, der skal gøres af F., omdannes
de i høj Grad; om deres Form, se
Specialartiklerne og de der givne Afb. — Medens F. i
alt Fald tilsyneladende ganske mangler i
Edderkoppernes Klasse, optræder kun 1
Par hos Insekter og Myriapoder. De har
sjældent mere end een og samme Funktion: den,
iat være et Sanseorgan for Dyret, der bruger
det dels til at beføle Genstandene med, dels som
et Lugteorgan (om Antennerne som saadanne
og deres histologiske Bygning i saa Henseende
se Lugteorganer). Medens F. hos
Myriapoderne kun er en simpel mangeleddet Svøbe
med ensartede Led, er F.’s Form inden for
Insekterne yderst forsk. og afgiver ypperlige
Familie- og Slægtsmærker, ganske særlig inden
for Billerne. Paa de talrige Former af
Insektfølehorn skal her ikke gaas ind; de findes
afbildede og beskrevne under den Fam. ell.
Orden, hvortil vedk. Insekt hører.
Betegnelsen F. anvendes i øvrigt uden for
Leddyrene ofte om de uleddede, cylindriske,
ofte indtrækkelige Føleredskaber, der findes paa
Legemets forreste Del hos mange
Landplanarier, Hjuldyr, Børsteorme og Snegle.
Benævnelsen Tentakler er dog i den senere Tid mere
og mere blevet tildelt disse Føleredskaber, og
Ordet F. ell. Antenner anvendes da kun
inden for Leddyrenes Klasse.
C. W.-L.
Følelse (fysiol.), se Følesans.
Følelse tages ikke blot i det daglige Liv,
men ogsaa jævnlig i Videnskaben i 4 forsk. Bet.:
1) I Hverdagslivet og ligeledes ofte i med.
Værker, hvor Vulgærpsykologiens uklare
Udtryk synes at være særlig yndede, betegner F.
det samme som Følesans, en Fællesbenævnelse
for de 4 i Huden forekommende Sanser, der
rettere burde kaldes Hudsanserne. Anvendelsen
af F. i denne Bet. er ganske forkastelig, da
den uundgaaelig fører til Konfusion. 2) I
psykologiske Fremstillinger anvendes F. undertiden
skødesløst som Betegnelse for de elementære
Tilstande af Lyst og Ulyst, der i Forbindelse
med Fornemmelser, Iagttagelser ell.
Forestillinger udgør de egl. F. Denne Sprogbrug fører
ogsaa ofte til Uklarhed og er ganske
unødvendig, da man for de elementære
Følelsestilstande har den særlige Betegnelse Følelsestone
(s. d.). 3) I videste Forstand bet. F. alle
Bevidsthedstilstande, til hvilke en Følelsestone er
knyttet uden Hensyn til, om disse følelsesbetonede
Tilstande har Karakter af Affekt, Emotion ell.
F. i snævrere Forstand. En saadan Anvendelse
af Ordet er uundgaaelig, da en
Fællesbenævnelse for de paagældende Fænomener er
nødvendig, og Sproget ganske savner forsk.
Udtryk, der kan begrænses saaledes, at en
koncisere Talebrug muliggøres. Det er i denne
Forstand, at F. anvendes, naar man taler om
selviske (autopatiske), sympatiske, logiske,
æstetiske, etiske og religiøse Følelser, thi i disse
Grupper sammenfattes Tilstande, der alt efter
Omstændighederne har Præg af Affekt,
Emotion ell. egl. F. De nævnte Grupper udgør dog
ingenlunde nogen rationel Inddeling af F. alene
efter disses Forestillingsindhold, da der er
taget Hensyn ikke blot til Forestillingsindholdet,
men desuden til de ydre Forhold ved F.’s
Opstaaen og til Dels ogsaa til F.’s praktiske Bet.
Saaledes kan en Sindsbevægelse af bestemt
Indhold, f. Eks. Vrede, alt efter Omstændighederne
være selvisk, sympatisk ell. æstetisk F.; det
afhænger blot af, om den fremkaldes ved en
personlig Oplevelse, ell. ved en Tildragelse
vedrørende andre Individer ell. ved en kunstnerisk
Fremstilling, der ikke gør Fordring paa at
tages for Virkelighed. Ved de etiske F. anlægges
et andet Synspunkt, thi til denne Gruppe maa
regnes alle de F., der fremmer en fredelig
Samvirken mellem Menneskene og saaledes tjener
til Samfundslivets Udvikling. I denne
Henseende har imidlertid ikke blot en Række specielle
F., men desuden baade selviske og sympatiske
F. Bet. Opstillingen af de nævnte Grupper
tjener saaledes nærmest til at fremhæve en Række
Former’ af F. og at belyse disse fra væsentlig
forsk. Sider; en rationel Inddeling synes, p.
Gr. a. Følelseslivets overordentlige
Komplikation, overhovedet ikke at være mulig. Videst i
den Retning naar man vel nok ved først at
sondre mellem Affekt (Emotion) og F. i snævrere
Forstand og derpaa ved Inddelingen af de
førstnævnte at tage Hensyn til de for Affekterne
karakteristiske Forhold (se Affekt). 4) F. i
snævrere Forstand er de følelsesbetonede
Bevidsthedstilstande, der -— i Modsætning til
Affekterne —- ikke medfører nogen Forestilling om
en Forandring af Jeg’et. Hertil maa først og
fremmest henregnes de følelsesbetonede
Fornemmelser: Lyst og Ulyst ved enkelte Farver,
Toner, Lugt, Smag, Berøringer o. s. v. Dernæst
ogsaa de saakaldte elementær-æstetiske F., d. e.
de ved Proportion, Harmoni og Rytme
fremkaldte F. Disse opstaar især ved sammensatte
Syns- og Tonepaavirkninger, men dog ogsaa paa
andre Sanseomraader. Det er saaledes
ubestrideligt, at der gives harmoniske Smags- og
Lugtpaavirkninger, der i det daglige Liv tilmed
spiller en ikke ubetydelig Rolle, idet bl. a.
Forskellen paa vel og slet tilberedt Mad beror paa,
om saadanne Harmonier er ell. ikke er til Stede.
(Litt.: Lehmann, »Hauptgesetze des
menschlichen Gefühlslebens«, 2. Opl. [Leipzig
1914]. Se i øvrigt Affekt).
Alfr. L.
Følelseskvalitet, se Følesans.
Følelsestone (feeling-tone, »Gefühlston«)
kaldes det Element af Lyst ell. Ulyst, som indgaar
i de fleste Bevidsthedstilstande. F. er sjælelige
Elementer, idet de ved psykologisk Analyse
ikke lader sig opløse i mindre sammensatte
Tilstande, men i Modsætning til
Fornemmelserne forekommer de aldrig isolerede, derimod
kun i Forbindelse med intellektuelle
Fænomener: Fornemmelser, Iagttagelser ell.
Forestillinger. Foruden denne væsentlige Forskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
