Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Følesans - Følesløshed - Føletraade - Følfod - Følfod-Græsrust - Følge - Følgecelle - Følgepol - Følgeseddel - Følgesygdomme - Følhoppe - Føling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muskelsans m. fl. spiller en Rolle for disse
Fornemmelser. Kombineret af endnu flere
Sanseindtryk er Fornemmelser som vaadt og tørt
o. s. v.
Følesansernes Nervebaner leder
fra Modtagerorganerne til Rygmarven, hvor de
træder ind gennem Rygmarvsnervernes bageste
Rødder, medens Nerverne, der sætter
Musklerne i Gang (faar dem til at sammentrækkes),
træder ud gennem de forreste Rødder. I
Rygmarven løber Nervetraadene for de forsk. Følesanser
adskilte, f. Eks. Smertesansens Baner i
Rygmarvens Sidedele, Muskelsansens i dens bageste
Dele. Dyreeksperimenter og Iagttagelser ved
Sygdomme og Ulykkestilfælde har givet nøjere
Oplysning herom. Alle Nervebanerne ender i
den store Hjerne, en Del af Muskelsansens
maaske i den lille Hjerne (Cerebellum).
Ved Bedøvelse (Narkose) med Æter ell.
Kloroform af Hjernen indtræder komplet
Følelsesløshed. Ved lokal Bedøvelse al et Stykke af
Huden f. Eks. efter Indsprøjtning af Cocaïn
ophæves først Smertesansen her, senere
Berøringssansen. Ogsaa Nervestammer kan bedøves
ved Indsprøjtning af Cocain. (Litt.: Torsten
Thunberg, »Physiologie der Druck-,
Temperatur- und Schmerzempfindungen« i »Nagels
Handb. der Physiologie« [1905—10]; M. v. Frey
i »Ergebnisse d. Physiologie« Bd 13, [1913];
Rich. Behan, Pain [New York 1914]; K.
Petrén, »Nervsjukdomarne« i »Lærebog i
intern Medicin« [1916]).
L. F.
Følesløshed, se Anæstesi.
Føletraade kaldes de hos talrige lavere Dyr,
men ogsaa hos mange Fisk (Torsk, Maller o. a.)
optrædende lange, som oftest stærkt bevægelige
Traade, der er udstyrede med Sanseorganer og
paa forsk. Vis tjener Dyret til at orientere sig.
Da de hos mange lavere Dyr, særlig af
Coelenteraternes Klasse, er udstyrede med
Nældeceller og ofte opnaar en betydelig Størrelse ell.
optræder i meget stort Antal, bliver de her
tillige Fangapparater, der anvendes til
Lammelse og Omslyngning af Byttet.
C. W.-L.
Følfod, se Tussilago.
Følfod-Græsrust, se Puccinia.
Følge. Det, der er logisk begrundet, benævnes
F. i Forhold til sin Begrundelse. Der er en vis
Lighed mellem Forbindelsen Grund—Følge og
Forbindelsen Aarsag—Virkning, der ofte har
ført til Forvekslinger. Nicolai fra Autrecourt
(første Halvdel af 14. Aarh.) anses for den
første, der med Styrke har fremdraget Forskellen.
Den førstnævnte Forbindelse er rent logisk,
hvorimod den sidstnævnte er rent
erfaringsmæssig, saaledes at der ingen Modsigelse er til
Stede, dersom i et bestemt Tilfælde en Aarsag
ikke efterfølges af det, der ellers anses for dens
Virkning. I Forbindelsen Aarsag—Virkning
indgaar Tiden, men ikke i Forbindelsen
Grund-Følge.
Edg. R.
Følgecelle, d. s. s. Annekscelle.
Følgepol, en overtallig Magnetpol. Man
magnetiserer sædvanlig en Staalstang saaledes, at
den kun faar 2 Poler, en Nordpol i den ene
Ende og en Sydpol i den anden. Men man kan
ogsaa indrette det paa den Maade, at Stangen
faar flere Poler, og enhver Pol, der findes mere
end de to nærmest ved Stangens Ender, kan
man kalde en F. En saadan Magnetisering
opnaar man f. Eks., naar man omvikler Stangen
med en isoleret Kobbertraad paa en saadan
Maade, at Traaden ikke danner een eneste
fortløbende Spiral, men eet ell flere St. skifter
Omløbsretning, saa den paa nogle Stykker af
Stangen danner en Højreskrue, paa andre en
Venstreskrue. Leder man en elektrisk Strøm
gennem Traaden, opstaar der en F. hvert Sted,
hvor Omløbsretningen skifter.
K. S. K.
Følgeseddel. Naar ved
en Pladsforretning (s. d.) de vedk. Varer ikke skal betales
ved Modtagelsen, og kvitteret Regning derfor ikke
medfølger, ledsages de hyppig kun af en
saakaldet F., hvis Tekst lyder saaledes: Hermed
følger fra .... (Sælgerens Firma) .... til
.... (Køberens Firma) ...., hvorefter kommer
en udførlig Fortegnelse over Varerne med
Angivelse af Mærker, Art, Antal Stkr., Vægt o. s. v.
Ofte er til F. hæftet en Kvitteringsblanket med
følgende Tekst: Modtaget fra .... (Sælgerens
Firma) ...., hvorefter kommer
enslydende Fortegnelse over Varerne. Har Køberen
modtaget Varerne og tilbageleveret Kvitteringen
forsynet med Underskrift, vil han som Regel
være afskaaren fra senere at gøre Indsigelse
med Hensyn til saadanne Forhold, hvis
Rigtighed han straks ved Modtagelsen var i Stand til
at kontrollere, f. Eks. Antal og Art af Stykker
e. l. Det samme vil være Tilfældet, hvis han
blot har modtaget F. og ikke straks ell. inden
for en saadan kort Frist, som han kan have
nødig for at undersøge Varesendingen,
fremkommer med Indsigelse med Hensyn til
Uoverensstemmelse mellem denne og F.
(C. V. S.) Th. O.
Følgesygdomme. I og efter Forløb af visse,
ofte akute Sygdomme ses hyppigt Optræden iaf
andre Sygdomme, som man da har benævnt F.
Man kan inddele F. i to Grupper. Den ene
Gruppe har samme Aarsag, Virus, som den
oprindelige. Dette gælder saaledes
Nyrebetændelse efter Skarlagensfeber, Muskellammelse efter
Difteri, Rygmarvstæring efter Syfilis etc. I den
anden Gruppe har den oprindelige Sygdom
s\ækket Legemet saaledes, at en helt anden
Sygdom kan udvikle sig. Man kan saaledes se
Tuberkulosen som F. ved Mæslinger ell.
Kighoste, Optræden af Eksem ell. Bylder som F. ved
Tuberkulose etc.
H. I. B.
Følhoppe, Hoppe som anvendes til Avl, er
drægtig ell. diegivende.
H. G.
Føling (milit.) i egentlig Forstand
bestaar i, at Folkene i et Geled berører deres
Sidemænd. Den bør ikke være saa inderlig, at
de generer hinandens Bevægelser. I ældre Tid
havde mail ikke F., idet der gaves hver Mand
en saa stor Plads, at han frit kunde bevæge
sig. I nogle Hære opstilles Mandskabet
saaledes, at de berører hinanden med Albuerne
(Rytteriet holder Bøjle ved Bøjle ell. Knæ ved Knæ),
men i det danske Fodfolk opstilles Mandskabet
med Haandsbreds Afstand. I overført
Betydning taler man om F. med Fjenden, hvorved
forstaas, at de forreste Afdelingers Spidser er
saa nær, at de kan iagttage ham. F. med
Fjenden er af yderste Vigtighed, den giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
