Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Føling - Føllet - Følsomhed - Følsomhed (bot.) - følsomme Planter - Fønicīnsvovlsyre - Fønicit - Foeniculum - Fønikien - fønikisk Alfabet - fønikiske Indskrifter - fønikisk Religion - fønikisk Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oplysning om hans Bevægelser og forhindrer
egen Hær i at slaa ind i en forkert
Marchretning samt skærmer den mod uformodet Angreb.
F. er næsten udelukkende Rytteriets Sag. Er
den een Gang opnaaet, er det Pligt af yderste
Evne at søge den bevaret under alle Forhold.
B. P. B.
Føllet (Equuleus), et lidet Stjernebillede paa
den nordlige Himmel mellem Vandmanden og
Pegasus, let kendelig ved 4 Stjerner, som
danner en uregelmæssig Firkant. Efter Backhouse
indeholder F. 19 for det blotte Øje synlige
Stjerner, hvoraf kun 1 (α) er af 4. Størrelse,
medens de øvrige er svagere. Af interessante
Dobbeltstjerner kan mærkes γ, gul og hvid af
5. og 6. Størrelse, den gule er igen dobbelt; δ
af 4. og 10. Størrelse; den klareste bestaar af 2
Stjerner hver af 5. Størrelse, og den er en af
de Dobbeltstjerner, hvis Omløbstid er mindst (5,7
Aar); β er efter Herschel 3-dobbelt, efter
Burnham 5-dobbelt. Af foranderlige Stjerner
kendes hidtil kun 1, R. I F. findes en kugleformet
Stjerneklynge bestaaende efter John
Herschel af Stjerner af 15. Størrelse. Roberts’
Fotografi viser Centret af Klyngen taaget og
Stjernerne ordnet om det i Kurver.
J. Fr. S.
Følsomhed betegner i Almindelighed den
Grad af Lethed, hvormed et Apparat eller et
Organ reagerer paa en Paavirkning af
bestemt Art, og vil derfor kunne maales
ved den mindste Paavirkning, der er i Stand
til at fremkalde en Forandring. Saaledes
udtrykkes en Skaalvægts F. ved den mindste
Belastning, et Galvanometers F. ved den mindste
Strømstyrke, for hvilken der gøres Udslag,
o. s. v. Paa ganske tilsvarende Maade har man
et Udtryk for et Sanseorgans F. i »Tærskelværdien«,
d. v. s. den mindste Intensitet af den
adækvate Paavirkning, som fremkalder en
Fornemmelse. I det daglige Liv betegner F. som
oftest blot den Grad af Lethed, hvormed Ulyst
paa en ell. anden Maade fremkaldes. For
Paavirkninger paa Sanseorganerne gælder som alm.
Regel, at de ved ringe Styrke fremkalder
lystbetonede Fornemmelser, men derimod vækker
Ulyst, naar deres Styrke overskrider en vis
Grænse. Jo lavere denne Grænse ligger, desto
større siges Individets F. for den bestemte Art
af Paavirkninger at være. Ogsaa over for
saadanne mere komplicerede Indvirkninger, der
fremkalder Sindsbevægelser, viser forsk.
Mennesker meget forsk. F.; der er erfaringsmæssig
stor Forsktl paa den Lethed, hvormed Folk
bliver forskrækkede, sørgmodige, vrede,
fornærmede o. s. v.
Alfr. L.
Følsomhed (bot.) bruges ofte som en
populær Betegnelse for de ved Stød o. l. fremkaldte
Variationsbevægelser hos Planterne; men denne
Anvendelse af Ordet er vildledende. F. bør kun
bruges til at betegne Planternes ell. visse
Plantedeles Evne til at modtage ɔ: »være følsom
for« udefra kommende Irritamenter (Pirringsaarsager).
Thi denne F. kan godt hos Planten
findes hos helt andre Organer end dem, der
udfører Bevægelserne. (Nærmere herom se
Pirring hos Planterne).
B. J.
følsomme Planter er Planter, hos hvilke
visse Organer, oftest Blade, naar de berøres,
rystes, saares ell. paa anden Maade pirres,
udfører pludselige, mere ell. mindre iøjnefaldende
Bevægelser. Mest berømt er i saa Henseende
den følsomme Mimose (Mimosa pudica), hvis
paagældende Bevægelser tillige med andre
Eksempler er omtalte i Bevægelser,
Planternes, S. 157. Se ogsaa Pirring.
B. J.
Fønicīnsvovlsyre, se Indigosvovlsyrer.
Fønicit (Fønikokroit, Melanokroit),
et mørkerødt Mineral, der bestaar af basisk
kromsurt Bly og forekommer sammen med
Rødblymalm ved Berezov i Ural.
(N. V. U.). O. B. B.
Foeniculum [fö-], se Fennikel.
Fønikien, se Foinike.
fønikisk Alfabet, de af de gamle Beboere i
Foinike og i de fønikiske Kolonier anvendte
Skrifttegn, bestaar af 22 Bogstaver, de samme,
som anvendes af Israelitterne, Moabitterne o. a.
med disse beslægtede Folk. Vi kender det f. A.
fra fønikiske Indskrifter (paa Sten, Mønter o.
a.), hvoraf de ældste, vi nu har tilbage, næppe
naar højere op i Tiden end højst til 8. Aarh.
f. Kr., men det kan næppe omtvivles, at man
i Foinike den Gang har haft dette Alfabet i
Brug i fl. Aarh. Mesa’s Indskrift fra Moab
er fra 9. Aarh. Derimod ved vi af Fundet fra
Tell-el-Amarna (se Amarna), at man ved
Aar 1400 f. Kr. i Byerne i Foinike benyttede sig
af den højst indviklede babylonske Skrift,
Kileskriften, og af babylonsk Sprog, hvad der ikke
taler for, at der dengang kendtes noget f. A.
Man plejer i Reglen lige fra Oldtidens Dage at
antage Foinike for Bogstavskriftens Fødeland
og Fønikerne for dens Opfindere, hvad der er
meget muligt, men ikke bevisligt. Rimeligt
synes det med E. de Rougé (L’origine égyptienne
de l’alfabet phénicien [Paris 1874]) at antage,
at Opfinderen af det f. A. har taget sit
Udgangspunkt fra Ægypternes hieratiske Skrift; andre
som Deecke og Fr. Delitzsch tænker paa
Babylonien og Assyrien. I ethvert Tilfælde er det vist,
at f. A. af Fønikerne bragtes til mange gamle
Folk, Grækere, Italere, Lilleasiater o. a., og at
det er Stammemoder til disse Folks Skrift, der
nu atter er gaaet videre til andre Folk, saaledes
bl. a. til Norden, (Litt.: Wimmer,
»Runeskriftens Oprindelse« [Kbhvn 1874]; F.
Lenormant, Essai sur la propagation de l’alphabet
phénicien [Paris 1872—75]).
V. S.
fønikiske Indskrifter, se Foinike og
fønikisk Alfabet.
fønikisk Religion, se Foinike.
fønikisk Sprog, det af de gamle Beboere i
Foinike talte Tungemaal, var nær beslægtet med
Hebraisk og dannede sammen med dette
»Kanaan’s Tunge« (Jesaja 19, 18). Det f. S. kom
med Fønikerne til de af dem anlagte Kolonier,
hvorfra det paa mange St., særlig i Nordafrika,
med den fønikiske Kultur bragtes til Nabofolkene,
hvis ledende Slægter ofte benyttede det som
deres egentlige Talesprog. Det taltes saaledes i
Numidien ved Hoffet og bredte sig efterhaanden
over Byerne, ja selv ud paa Landet. I sit
Stammeland var det i. S. længe før Kristi Tid afløst
af Aramaisk; i Nordafrika var det derimod
endnu i 5. Aarh. e. Kr. alm. Folkesprog i mange
Egne. Naturligvis var dette yngre f. S., som vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
